Når den tidligere grønlandske biskop, Sofie Petersen, tænker tilbage på den autoriserede bibeloversættelse fra år 2000, er det, som om en hel verden af minder åbner sig: de mange rejser mellem Nuuk og København, papirstakke i kufferten, grønlandske salmer sunget i et mødelokale langt fra hjemmet – og følelsen af at sidde i et rum med mennesker, hun havde set op til siden barndommen.

“Jeg rejste jo fra Grønland til Danmark som den eneste. Når oversættergruppen mødtes, tog jeg afsted mandag og hjem fredag. Og så prædike søndag. Det var barskt, men også en gave,” fortæller hun.

I år er det 25 år siden, at Grønland fik sin første samlede og moderne oversættelse af hele Bibelen. Tidligere fandtes der en bibeludgave fra 1900, men sproget var blevet gammeldags, og mange havde svært ved at forstå den. Den autoriserede oversættelse fra 2000 blev kulminationen på et næsten 40 år langt arbejde og markerede et historisk øjeblik i Grønlands kirke- og kulturhistorie.

At træde ind i arbejdet med ydmyghed

Da den nu 70-årige Sofie Petersen i midten af 1980’erne blev inviteret ind i oversættergruppen for Det Nye Testamente, var hun stadig studerende. Hun var blandt de få, der beherskede både grønlandsk og græsk, som Det Nye Testamente er skrevet på.

I København ventede en lille, erfaren oversættergruppe, hvor flere af medlemmerne var kendte grønlandske sprogmennesker og præster, som hun havde hørt om eller lyttet til hjemmefra. For Sofie Petersen var det både stort og overvældende at træde ind i kredsen.

“Jeg var helt mundlam. Jeg skulle sidde og oversætte med mennesker, jeg kendte fra radioen. Men de tog mig ind med det samme,” siger hun.

At sige ja føltes mere som en pligt end et valg, fortæller hun:

“De sagde: ‘Du er den eneste, der kan det.’ Jeg kunne ikke tillade mig at sige nej.”

Sofie Petersen fortæller, at de altid begyndte dagen med en grønlandsk salme:

“Vi sang også julesalmerne på grønlandsk, fordi ordene netop dér faldt naturligt og levende.”

Når kornaks bliver til føde

At oversætte de bibelske tekster til grønlandsk var ikke kun et sprogarbejde, men også en oversættelse af en helt anden kulturverden. Bibelens billeder er ofte hentet fra landbruget: kornmarker, aks, høst og vinmarker.

“Vi har jo ikke nogen kornmarker i Grønland, og aks eksisterer ikke i vores verden,” forklarer Sofie Petersen.

Derfor måtte oversættergruppen finde ord, der gav mening i et arktisk hverdagsliv. Et af de tydeligste eksempler var Fadervor:

“‘Vort daglige brød’ giver ikke mening i en grønlandsk kontekst, fordi vi ikke lever af brød,” siger Sofie Petersen med et smil. Hun peger på, at nogle af de tidligste grønlandske bibeltekster oversætter “brød” med “kød”.

I arbejdet med oversættelsen fra år 2000 valgte man i stedet formuleringen “vores daglige føde”, som hun beskriver som det mest naturlige og dækkende i en grønlandsk sammenhæng.

Andre steder har det grønlandske sprog faktisk givet teksten en ekstra rigdom.

“Nogle grønlandske ord rummer hele sætninger. Vi kan danne billeder med ét ord – det gør nogle steder teksten rigere end på dansk,” fortæller hun.

For Sofie Petersen er det helt afgørende, at Bibelen findes på grønlandsk.

“Når det er på dit eget sprog, går det ind. Det rammer hjertet. Og det, der rammer hjertet, tager vi imod.”

Den gamle bibeloversættelse fra 1900 var skrevet i et sprog, der var svært for mange at forstå. Derfor blev oversættelsen fra 2000 modtaget med lettelse og glæde.

“Folk forstod hurtigt, at sproget ændrer sig. Og at Bibelen måtte følge med,” fortæller hun.

En historisk dag i Nuuk

Den 18. juli 2000 blev oversættelsen autoriseret ved en stor festgudstjeneste i Nuuk. Dronning Margrethe II var i landet i forbindelse med markeringen af kristendommens ankomst til Grønland omkring år 1000, som i sagatraditionen knyttes til Leif den Lykkelige. Mange fulgte begivenheden tæt.

“Det hele var hektisk, men meget stort. Jeg havde arrangeret, at både unge, ældre og repræsentanter fra andre kristne retninger skulle læse op fra den nye oversættelse. Det var vigtigt, at alle følte, at Bibelen var deres,” husker Sofie Petersen.

Men først efter fejringen gik det op for hende, hvad hun havde været med til.

“Da det hele var overstået, forstod jeg pludselig, hvad det betød. At jeg havde været med til at give mit folk Bibelen på vores eget sprog. Det rører mig stadig i dag.”