Brevkassen: To svar på hvornår Abraham blev født

Hej Bibelselskabet

Jeg har i påsken set ganske mange meget spændende TV-udsendelser om Bibelen. Det har fået mig til at tænkte på: Hvornår blev Abraham født i Ur?

MVH

Janne

****************************************************

Carsten Vang, lektor i Det Gamle Testamente ved Menighedsfakultetet, svarer:

Første Mosebog angiver ikke nogen dato for, hvornår Abraham blev født. Men ved at bruge de informationer, som Første og Anden Mosebog giver, kan vi sige, at Abraham kommer til verden i Ur omkring 2170 f.Kr.

Når vi læser i Første Mosebog om patriarkerne Abraham, Isak og Jakob, leder vi forgæves efter direkte oplysninger om, hvornår de blev født, og hvornår de døde. Både Abraham og sønnesønnen Jakob rejste til Egypten og havde direkte møder med de egyptiske konger. Men Første Mosebog angiver ingen navne på disse konger, og de begivenheder, som Første Mosebog ellers omtaler, kendes ikke fra andre kilder fra samtiden.

Det er der for så vidt ikke noget mærkeligt ved. Første Mosebog rummer slægtshistorier og slægtsinformationer og er først og fremmest optaget af slægtens indbyrdes relationer og dens historie. Og den egyptiske farao blev aldrig kaldt ved navn uden for de officielle egyptiske kilder. Først efter år 1000 f.Kr. begynder man også i private tekster at kalde farao ved hans eget navn. 

Hvis vi undersøger de sociale skikke og handlemønstre, som fortællingerne i Første Mosebog omtaler, kan vi få et fingerpeg om, hvornår hovedpersonerne levede. F.eks. peger den pris, som Josef blev solgt for af sine brødre (nemlig 20 shekel sølv) på, at fortællingen om Josef foregår på et tidspunkt i perioden 2100-1700 f.Kr. Efter den tid blev unge mandlige slaver solgt for en højere pris. Da Josef er Abrahams oldebarn, må Abraham have levet omkring år 2000 f.Kr. eller lidt tidligere.

Andre sociale forhold peger i samme retning. Fortællingerne om Abraham, Isak og Jakob har kun få klare referencer til begivenheder uden for familien. Omvendt har de ganske mange oplysninger om hovedpersonernes alder på det tidspunkt, hvor de får børn, hvor gamle de var, da de døde, osv. Abraham var f.eks. 75 år gammel, da han forlod Karan. Han var 100 år, da han fik sønnen Isak, og han døde i en meget høj alder på 175 år. Abrahams barnebarn Jakob var 130 år, da han flyttede permanent til Egypten, og han døde 17 år senere i Egypten. Samtidig finder vi en notits i Anden Mosebog 12,40 om, at israelitterne havde opholdt sig i Egypten i 430 år, da Moses ledte dem ud af Egypten.

Hvis vi er i stand til at bestemme, hvornår israelitterne forlod Egypten, kan vi også sige noget om, hvornår israelitternes stamfædre Abraham, Isak og Jakob levede, og dermed hvornår Abraham blev født.

Ud fra en række bibelske og historiske informationer kan Israels udvandring fra Egypten sættes til ca. 1450 f.Kr. Andre forskere vil ud fra andre overvejelser sætte Israels udvandring ca. 200 år senere. Men jeg finder gode grunde til at lægge de samlede bibelske og historiske informationer til grund for dateringen af Israels udvandring fra Egypten til ca. 1450 f.Kr.

Hvis israelitterne forlod Egypten omkring 1450 f.Kr., betyder informationen i Anden Mosebog, at Jakob og hans sønner rykkede teltpælene op og flyttede til Egypten omkring 1880 f.Kr. Patriarken Jakob var da 130 år gammel og må være født ca. 2010 f.Kr. Hans far Isak var allerede en bedaget herre, da han omsider fik børn, nemlig 60 år gammel. 

Hvis det er rigtigt, at Isak kom til verden i sin mor Saras telt omkring 2070 f.Kr., må hans far Abraham – der som sagt var 100 år gammel, da Isak blev født – være født i Ur 100 år tidligere, altså ca. 2170 f.Kr.

Det er et omtrentligt tidspunkt. Flere af aldersangivelserne i slægtsfortællingerne er holdt i runde tal. De skal næppe i alle tilfælde forstås som helt præcise tidsangivelser. Derfor kan vi ikke komme tættere på end at sige, at Abraham blev født ca. 2170 f.Kr., måske lidt senere.

Konklusion: Hvis vi tager afsæt i Anden Mosebog 12,40 og inddrager Første Mosebogs mange oplysninger om hovedpersonernes alder ved nøglebegivenheder i familiens liv, når vi frem til, at Abraham blev født i Ur ca. 2170 f.Kr. Dette støttes af det forhold, at flere af de sociologiske skikke, som omtales i patriarkfortællingerne, kun har paralleller i perioden 2100-1800 f.Kr.

Læs Carsten Vangs andre brevkassesvar.

***************************************************

Andreas Christensen, feltpræst og sognepræst i Hellig Kors Kirke på Nørrebro, svarer:

Tak for et rigtig godt spørgsmål!

Når man på dansk siger: ”Det er et godt spørgsmål” så mener man tit: ”Det kan der ikke svares på”. Noget lignende kan man sige om Abrahams fødeår. Hans navn fortaber sig i så fjern en fortid, at fortiden begynder at blive en ur-tid og dermed en slags ”eventyrernes tid” ligesom ” der var en gang”.

Jeg har søgt svar flere steder og de fleste svar hedder: Han er en sagnfigur. Forsøg på at give ham årstal har været så forskellige som 12. årh f.Kr., 15. årh. f.Kr., slutningen af 3. årtusinde f.Kr., begyndelsen af den 2. årtusinde f.Kr. Det er et historisk problem med en sådan usikkerhed – og jeg kan tilføje, at kamelen i ingen af de nævnte perioder har været et husdyr i de egne, der nævnes, selvom Abraham beskrives som kamelejer. De, der har skrevet i Bibelen, er altså kommet til at blande nogle tider sammen – lidt ligesom hvis mine efterkommere genfortæller Den Barmhjertige samaritaner i bil.

Gode spørgsmål er også dem, der får os til at tænke på mere, end der er spurgt om. For når jeg ikke kan svare på, hvornår Abraham er født, er der sandsynlighed for, at han ikke er en rigtig historisk person, men bare et navn, man har kunnet lide at fortælle om.

Dette giver mig anledning til at fortælle, hvordan jeg har det med historiske og ikke-historiske personer i min tro. Abraham er nemlig en vigtig del af min tro – også selv om han ikke har levet rigtigt eller er en person, som der bare fortælles mere og mere om gennem tiden. Når jeg spørger til Abraham, spørger jeg ikke: Hvem er Abraham, men hvad er Abraham.

I modsætning hertil står f.eks. Paulus, som var aktiv i 40’erne og 50’erne e.Kr. Han er en historisk person. Vi har hans breve, vi ved, hvornår han skrev og rejste. Når jeg interesserer mig for Paulus, kan jeg spørge: Hvem var Paulus? – og historien kan hjælpe mig: Han var skriftlærd og teltmager (måske en slags panelsnedker eller indretningsarkitekt). Når jeg læser om ham i Apostlenes Gerninger, at han blev anholdt, kan jeg undersøge, om det er sandsynligt, og hvilken slags skib han formentlig sejlede med til Rom.

Når jeg skal forstå hans breve og hans tro, kan jeg undersøge: Hvad ville han opnå for andre mennesker, og hvad ville han opnå for sig selv? Historiske fakta kan dygtiggøre mig i at skelne.

Paulus skriver rigtig meget om Abraham (i Romerbrevet og Galaterbrevet). Bliver Pauls’ breve så ubrugelige, hvis Abraham kun er en sagnfigur? Aldeles ikke! Jeg skal nemlig spørge: ”Hvad er Abraham?” Abraham er en bestemt måde at forstå forholdet til Gud: Gennem en pagt, fx at mænd bliver omskåret. Det er den gamle pagt. En sådan måde at forstå forholdet til Gud har fundet sted i historisk tid.

Når jeg hver søndag på prædikestolen kan tale om den nye pagt, er det, fordi den gamle pagt er beskrevet i fortællinger om en, der hed Abraham.

Det virkeligt spændende mellem det historiske og det ikke-historiske kommer i navnene Jesus og Kristus:

Hvem var Jesus? En tømrersøn fra Nazareth, som prædikede og blev henrettet.

Hvem er Kristus? Han er svaret på forudsigelserne til Abraham og andre.

Det ene er noget, jeg ved – det andet er noget, jeg tror på. Det er det sidste, der gør noget ved mig.

Læs Andreas Christensens andre brevkassesvar.

****************************************************

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.