Brevkassen: To svar på, hvor Kain fik sin kone fra
Hvor fik Kain sin kone fra, når der kun var ham og hans forældre i hele verden, spørger en læser, og det er et så spændende spørgsmål, at der følger to ganske forskellige svar fra Bibelselskabets panel.
Kære brevkasse
Hvor fik Kain sin kone fra, når der kun var tre mennesker tilbage i verden, efter han havde slået sin bror ihjel?
Hilsen
mig
****************************
Søren Holst, ph.d. og lektor ved Københavns Universitet svarer:
Den virkeligt kvikke læser har regnet ud, at når der er i alt fire mennesker i verden, far og mor og to sønner, og storebror så slår lillebror ihjel og derefter rejser langt væk og gør sin kone gravid, så er der noget, forfatteren har glemt at fortælle! Eller noget, han ikke selv har tænkt på. For når storebror har en kone, var der jo alligevel mere end fire mennesker. Hvorfor har forfatteren ikke præsenteret os for hende noget før?
Det er i øvrigt ikke kun et problem med Kain. Der står heller ikke, hvor Adams og Evas næste søn, Set, fik sin kone fra (se Første Mosebog, fra kap. 4, vers 25 til kap. 5, vers 8). Han må vel have giftet sig med sin søster, men Bibelen nævner ikke, at Adam og Eva nogensinde fik døtre. Det er fra et moderne synspunkt en kedelig skavank ved stamtavlerne i Bibelen, at de tit springer kvinderne over.
Men til gengæld er det jo kun et problem, hvis vi tænker os, at fortællingen skildrer bogstavelige, historiske begivenheder. Mon spørgeren mener, at der er grund til det? Handler fortællingen om to virkelige brødre, der forlængst er døde og borte? – eller handler den om menneskelig misundelse og voldelighed, som er et virkeligt problem til alle tider, uanset om Kain og Abel faktisk har eksisteret?
Se Søren Holsts andre brevkassesvar.
**********************************************************
Jens Bruun Kofoed, ph.d. og lektor ved Dansk Bibel Institut svarer:
Svaret afhænger af, hvordan vi genrebestemmer teksten om Kain i Første Mosebog kapitel 4. Bibelens tekster kan groft sagt deles i to kategorier, nemlig historiske tekster, som er kendetegnet ved deres reference til virkeligheden, og symbolske tekster, som ikke først og fremmest refererer virkeligheden, men har som mål at repræsentere relevante dele af den. Det sidste er tydeligst i poetiske tekster, hvor f.eks. solen kan bruges som symbol på oplysning, natten som eksistentielt mørke osv.
I min egen forståelse af teksterne i den såkaldte urhistorie i Første Mosebog 1-11 har vi at gøre med en blandingsgenre, som dels benytter sig af det mytiske symbolsprog, som vi kender fra andre tekster i den gamle Orient, og som dels indlejrer disse symbolske tekster i en historisk ramme med reference til virkeligheden. Adam er således på den ene side repræsentativ for menneskeheden, mens han på den anden side også beskrives som en historisk person.
Hvis man udelukkende forstår fortællingen om Kain som en symbolsk tekst, er spørgsmålet om, hvor han fik sin kone, naturligvis irrelevant. I en sådan forståelse er Kain og Abel blot symbolske figurer, der repræsenterer den tidløse kamp mellem det onde og gode, og som udelukkende eksisterer i tekstens eget univers.
Hvis man imidlertid læser teksten som både en symbolsk og en historisk forankret fortælling , så er et af de mulige svar på spørgsmålet om, hvor Kain fik sin kone fra, at Kain må have giftet sig med sin søster. Det menneskelige genom må have været så “rent” eller robust, at det ikke på dette tidspunkt i menneskets historie gav de genetiske problemer, som søskendeægteskaber giver i dag. Tager man hensyn til den selektive fortælleteknik, som indebærer, at kun dét, som er relevant for fortællingens tema eller pointe, er nævnt, mens andre irrelevante informationer er udeladt, er en anden mulighed er, at Gud skabte flere mennesker, end dem, vi får fortalt om, og at Kain derfor giftede sig med en kvinde, vi ellers ikke hører noget om.
Se Jens Bruun Kofoeds andre brevkassesvar.
Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.
Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.