Brevkassen: Skulle Jesus have heddet Immanuel?

Til rette vedkommende

Når jeg ved juletid hører Händels Messias, opstår en undren: En engel (sopran) synger, at jomfruen skal blive med barn og kalde barnet "Immanuel - God with us". Men de giver ham jo navnet Jesus.

I Matthæusevangeliet kapitel 1 står:

v20 Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »...

v21 Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«

v22 Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger:

v23 »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« – det betyder: Gud med os.

v24 Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru.

v25 Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus.

Når nu profeten siger, at jomfruens søn skal have navnet Immanuel, hvorfor kommer han så til at hedde Jesus?

Venlig hilsen,

Tom W. Petersen

*************************

Kære Tom.

Tak for din mail om dit møde med Bibelen i musikken.

Glæden ved at læse bibeltekster, er ofte glæden ved at læse tekster, der så at sige taler med hinanden eller opstår ved at ord fra det ene skrift bliver til ord i det andet i en slags aha-oplevelse. Det er spændende ord, der giver hinanden liv.

Navnlig Matthæus-evangelisten er meget glad for at fortælle historien om Jesus som en række af opfyldelser, og dermed en række af gamle ord, som får en ny betydning.

Det virker påfaldende, at navngivningen af Jesus "rammer forkert", når nu resten af profetien passer.

Hvis jeg var Matthæus, ville jeg have udeladt denne lille "smutter", men når det nu frejdigt får lov at passere, er det, fordi navnene ikke kun er navne, men også funktioner.

Navnet Jesus er historisk det samme som navnet Josva, som betyder noget med at frelse. Det navn, Esajas spår, Immanuel, handler også om at frelse. Fællesnævneren er, at Gud ikke løber fra sit løfte, men derimod er med dem, han har lovet det.

Dermed bliver navnet Gud Med Os opfyldt i navnet Jesus.

Til sammenligning kan man iagttage navnet Jesus Kristus, hvor det første er hans navn, det sidste hans funktion: den salvede, som igen er forudsagt om en efterkommer af kong David. Kristos er det græske ord for en salvet. Det hebraiske ord er Mesijahu. På latin er det kommet til at hedde Kristus og Messias. At han er salvet, betyder traditionelt, at han er konge, men Jesus overrasker ved at være den rigtige salvede uden at sidde i slottet. Det ser ud til, at der frem mod tiden omkring Jesu fødsel har været en stigende forventning om, at Gud skulle sende en, der var indviet til at føre Guds endelige plan igennem. Den rette indviede forventes at være ”den salvede”.  Normalt er det hellige personer, der salver konger med olie. Jesus bliver så at sige salvet med Guds Ånd, da han bliver døbt – og senere salvet med olie af en alt andet end hellig person: en tilfældig kvinde, hvis liv er røget af sporet.

Det er rigtig spændende at undersøge omstændighederne omkring de gamle profetiers tilblivelse. Ofte er teksterne i Det gamle Testamente som f.eks. Esajas' Bog skrevet ud fra en forestilling om den verden, vi kan ta' og føle på her og nu. Når de samme ord dukker op i Det Nye Testamente, er der kommet en ny dimension på: Guds rige, evigt liv, Himmelen, verdens ende. 

Dette gør, at de gamle ord så at sige løftes op i en anden dimension og åbner en evighed, som ikke var en del af ordenes betydning oprindeligt. Gamle ord vokser ind i en ny dimension. Sådan giver Bibelens tekster hinanden liv.

Venlig hilsen

Andreas Christensen

Andreas Christensen, cand.theol., er feltpræst og sognepræst i Frihavns Kirke på Østerbro. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.