Brevkassen: Kommer frelsen fra de ti bud?

Til brevkassen

Hvis man læser følgende gengivelse af Luthers udlægning af det tiende bud i Den Lille Katekismus, er der, som jeg læser det, ingen tvivl om, at frelsen er afhængig af, at man overholder de ti bud:

"Gud truer med at straffe alle, som overtræder disse bud. Derfor skal vi frygte for hans vrede og ikke handle mod disse bud. Men han lover alle, som holder disse bud, nåde og alt godt. Derfor skal vi også elske ham og stole på ham og glad og gerne leve efter hans bud."

Jeg må sige, det kolliderer temmeligt meget med, hvad jeg ellers har læst og troet forstået af det, Luther skriver. Er vi virkelig i den situation, at frelsen afhænger af vores evne til at overholde de ti bud?

Venlig hilsen,

Villy

**********************************************************

Kære Villy

Du har fuldstændig ret i, at det ville kollidere med alt andet, som Martin Luther skriver, hvis det var sådan, at man i Den lille Katekismus lærte, at frelsen afhang af egen evne til at overholde de ti bud.

Der er en dobbelt pointe i det citat, som du bringer. Den ene pointe har med frelsen og gudsforholdet at gøre, den anden har med livet og forholdet til næsten at gøre, og det er vigtigt at skelne mellem disse to forhold.

I luthersk teologi er det en grundlæggende præmis, at mennesket ikke er i stand til at frelse sig selv, men behøver Guds hjælp. Mennesket er i bund og grund en synder, dvs. et menneske der dybest inde tænker egoistisk. Kunne mennesket overholde buddene og elske Gud og næsten af et rent hjerte, så ville mennesket faktisk være frelst. Det er der blot intet menneske, der er i stand til ifølge luthersk teologi. Derfor er Gud også ifølge Luther i sin gode ret til at straffe det.

Buddene eller loven gør altså to ting: dels fortæller de, hvordan Gud vil, at mennesket skal leve, dels afdækker de, at intet menneske kan leve, sådan som det skal. Derfor har alle mennesker brug for den nåde, som Gud viser ved at sende Jesus Kristus til verden. Loven fortæller, hvad mennesket skal, men ikke kan. Evangeliet skænker mennesket det, som loven kræver: et ret forhold til Gud.

Mennesket kan altså ikke af sig selv overholde Guds bud og elske Gud af et rent hjerte. Skal mennesket stå i den rette forbindelse til Gud, kan det kun ske ved, at Gud etablerer forbindelsen. Derfor skriver Luther om troen på Helligånden i Den lille Katekismus: ”Jeg tror, at jeg ikke af egen evne og kraft kan tro på Jesus Kristus, eller komme til ham, men Helligånden har kaldet mig ved evangeliet, har oplyst mig med sine gaver, har helliget og opholdt mig i den rette tro osv.” Og til den femte bøn i Fadervor: ”For vi er ikke værdige til noget af det, vi beder om, og har heller ikke fortjenet det. Men vi beder, at han vil give os alt af nåde. Thi vi synder dagligt meget og fortjener kun straf”.

Gennem hele katekismen fremstiller Luther på den anden side mennesket som den, der ikke kan, men skal elske og frygte Gud, og Gud som den, der som en kærlig far kommer mennesket i møde. Det betyder imidlertid ikke, at mennesket, der altså ikke kan overholde buddene, ikke skal prøve at leve efter dem. Over for næsten skal buddene holdes, fordi Luther er overbevist om, at man ved at leve efter buddene lever det liv, som Gud vil have til gavn for næsten.

Luther er således overbevist om, at når man tror, at Gud har taget imod én med nåde og barmhjertighed, så handler man på samme måde over for sin næste.

Med venlig hilsen

Bo Holm

Bo Holm er ph.d. og lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i Luther og evangelisk-luthersk teologi. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.