Til Bibelselskabet



Er keltisk kristendom forenelig med vores kristendom her i Danmark? Jeg ser det nævnt i forbindelse med "New Age" og naturreligion. Ind imellem bruges sange og velsignelser herfra. Derfor mit spørgsmål.



Hilsen

Leif Christensen



******************************************************************

Kære Leif Christensen



Keltisk spiritualitet er blevet et moderne «catch-word». Det er ikke entydigt, hvad man mener, når man taler om keltisk spiritualitet, og begrebet kan have mange afskygninger og toner, nogle gange med lidt «New Age» præg. Ofte opfattes det «keltiske» som noget, der er «anderledes» end såkaldt traditionel kristendom. Men kristen keltisk spiritualitet har dybe rødder, langt tilbage i kristendommens historie, tilbage til 3-400-tallet – og kan dermed betragtes som lige så «traditionel» som andre dele af kristendommen.

Den keltiske tradition spejler den længsel efter nærvær, som udtrykkes i den moderne interesse for f.eks. «mindfulness». Særligt de keltiske bønner og deres sprogtone vækker umiddelbart klangbund for nærvær og giver et rum for de dimensioner, som ellers let går tabt i det moderne højhastighedssamfund. 

Den kristne keltiske tradition – vel at mærke i moderne fortolkning – rummer bevidstheden om en hemmelighed hos mennesket, som vi har brug for at bevare. Det åndelige er altid større og mere, end vi kan udtrykke – og vi kan ikke sætte vores tro på en formel. Omvendt har vi brug for rødder og for at være forankrede. Og vi har brug for noget, som ikke kun forankrer os i det ydre, men ligeledes i det indre. Derfor har vi brug for en spiritualitet, som rummer mysteriets dybde, og en sans for, at det sjælelige i os altid vil være mere og større, end vi forstår.

Problemet med fortolkningen af den keltiske tradition er, at der mangler skriftlige kilder. Meget af det, vi har at bygge på, er moderne fortolkninger af relativt få oprindelige kilder eller indsamlede bønner og digte fra folkemindetraditionen. Faren for at «romantisere» eller fejlfortolke det sparsomme kildemateriale og se det i lyset af vores egne drømme er stor. Udtrykket «keltisk spiritualitet» (især uden det kristne fortegn) er næsten blevet et «ikon» for alt, hvad den moderne søgen rummer – et spejl, hvori man kan se alle sine længsler og håb.

Iona og Lindisfarne

Interessen for keltisk spiritualitet giver sig udtryk på forskellige måder. Der er opstået mange større eller mindre fællesskaber, med hver sine markante træk. Det mest kendte fællesskab, Iona Community, adskiller sig i kraft af sit social-politiske engagement fra andre dele af den keltisk inspirerede bevægelse, hvor det indre liv har større vægt.

Ray Simpson er en af de kendteste fortolkere af keltisk spiritualitet i dag. Hans vision har været at danne et moderne fællesskab med base på øen Lindisfarne, også kendt som Holy Island.

Begge steder gør fællesskaberne meget for at komme tæt på ø-samfundet og integreres i det, men det er ikke altid lige nemt, fordi de er bærer af en idealisme, som ikke er helt «af den almindelige verden». Men det er ikke desto mindre deres særegenhed, som gør, at besøgende i tusindtal tiltrækkes til de små samfund, som ellers har ligget stille hen i århundreder.



Bedste hilsner

Elizabeth Knox-Seith



Elizabeth Knox-Seith, kultursociolog, pilgrims- og sognepræst i Nyord og Stege kirker på Møen. Forfatter til bogen "Den bevægelige spiritualitet - pilgrimsvandring som opdagelsesrejse", Eksistensen, 2019. 

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk