Kære Brevkasse

I Første Samuelsbog 16,14 står der: "Herrens ånd forlod Saul, og en ond ånd fra Herren overvældede ham." 

Jeg mener, at det er ukorrekt oversat, for i Jakobs Brev 1,13 står der: "Men ingen, som bliver fristet, må sige: »Jeg bliver fristet af Gud;« for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen."

Med venlig hilsen
Poul

------------------------------------------------------

Kære Poul

Tak for dit spørgsmål til den danske oversættelse af Første Samuelsbog 16,14. Dette vers lyder i 1992-oversættelsen: ”Herrens ånd forlod Saul, og en ond ånd fra Herren overvældede ham”. Du rejser spørgsmålet, om ikke dette vers er blevet forkert oversat, især set i lyset af Jakobs Brev kapitel 1 vers 13.

Det er det ikke. Skulle vi oversætte vers 14 ord for ord, måtte vi sige: ”Og Herrens Ånd veg fra Saul, og en ond ånd fra Herren plagede ham”. Det eneste, som man kan diskutere, er det hebraiske udsagnsord bi’et i vers 16b. Det kan oversættes ”plage, torturere”, men det kan også oversættes ”overvælde”, sådan som 1992-oversættelsen har det. 

Det siges udtrykkeligt i vers 14b, at den onde ånd kom fra Gud. Guds egennavn ”Herren” er brugt i begge halvvers til vers 14. Det samme siges i vers 15, hvor Sauls folk siger til ham: ”Se, en ond ånd fra Gud plager dig”.  Tilsvarende i vers 16 og vers 23. Alle gangene i Første Samuelsbog 16 siges det i klar tekst, at den onde ånd kom fra Gud. Tilsvarende Anden Samuelsbog 18,10 og 19, 9. Det er ikke bare Sauls folk, der siger det. Forfatteren gør det også.

Mismodets og melankoliens ånd
Derfor er Første Samuelsbog 16,14 præcist oversat og gengivet i 1992-oversættelsen. Den onde ånd fra Gud er måske mismodets og melankoliens ånd, som Gud lod overvælde Saul fra tid til anden. Det er jo sådan, at Davids spil på et strengeinstrument som citeren kunne lette Sauls mismod, så han igen fik det bedre, og mismodet forlod ham for en tid (16,23).

Davids bøn i Salme 51,13 (”tag ikke din hellige ånd fra mig!”) er måske blevet formuleret med tanke på, hvordan det gik Saul.

Gud frister ingen
Hvad så med Jakobs Brev 1,13? Afsnittet i Jakobs Brev 1,12-15 handler om at stå fast i prøvelsen og ikke lade synden få plads i sit liv. Jakob formaner os til ikke at tilskrive Gud de fristelser, som vi måtte erfare, f.eks. fristelsen til at kigge for meget på en bestemt kvinde eller fristelsen til at ønske sig det flotte smykke, som en anden bærer på. Her må vi ikke ”smykke” vores fristelser ved at sige, at det er Gud, som frister os. For Gud vil ikke friste nogen, siger Jakob.

Konklusion
Man Sauls tilfælde viser os, at Gud kan tage sin ånd fra et menneske, hvis det vedvarende synder mod ham, og lade melankoliens og mismodets ånd fylde ham. Det er noget andet end at tilskrive Gud de fristelser, som vi alle erfarer.

Venlig hilsen
Carsten Vang

Carsten Vang er teolog og lektor emeritus i Det Gamle Testamente ved Menighedsfakultetet. Se flere af Carsten Vangs brevkassesvar her

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk