Brevkassen: Hvorfor udstøder Jehovas Vidner familiemedlemmer?
Hvordan kan Jehovas Vidner, med Bibelen som argument, slå hånden af familiemedlemmer? Sognepræst Martin Herbst fortæller her om argumentationen bag udelukkelserne.
Kære brevkasse
Jeg undrer mig meget over, at Jehovas Vidner med Bibelen som argument kan finde på at slå hånden af familiemedlemmer, som tænker anderledes om tro. Står der virkelig i Bibelen, at man skal gøre det? Jeg kan ikke få det til at passe, for jeg troede, at Bibelen handlede om, at vi skal være gode mod hinanden.
Venligst,
Mogens
***************************
Kære Mogens
Jeg forstår godt din undren. Når man hører om Jehovas Vidners udstødelse af medlemmer, der modsætter sig bevægelsens tro og lære – og her er eventuelle familiemedlemmer ingen undtagelse – falder det naturligt at konkludere, at det sker, fordi Jehovas Vidner ikke tager Biblen alvorligt. Det modsatte er imidlertid tilfældet! Jehovas Vidner begrunder deres udstødelsespraksis med adskillige bibelhenvisninger, ikke mindst Paulus’ 1. brev til Korintherne kap. 5,1-13. Her beordrer Paulus menigheden til at udstøde en mand, der lever i et ægteskabeligt forhold med sin fars hustru. Selvom personen kommer på bedre tanker og angiveligt bliver genoptaget i menigheden, jf. 2. Korintherbrev 2,5-11, er følgende uomtvisteligt: I de tidlige kristne menigheder har der forekommet tilfælde af udstødelse. I den forbindelse har det været underordnet, om den udstødte var i familie med nogle i menigheden eller ej.
De første kristne menigheder var åbne og tolerante
Her skal det samtidig understreges, at de første kristne menigheder var kendetegnet af en forbavsende åbenhed og tolerance. Mere end nogen anden skyldtes det Paulus. Hans missionsprojekt stod og faldt med, at Kristus ikke kun var kommet for at frelse jøderne, men også grækerne, romerne, ja hele verden. Uden Paulus var kristendommen endt som en jødisk sekt. Med Paulus sker der er en revolutionerende åbenhed over for verden. Det betyder, at det har gået livligt for sig i de kristne menigheder, som Paulus havde kontakt med. Adskillige gange må han gribe ind, når mangfoldigheden af tolkninger og religiøs adfærd truer med at skabe kaosagtige tilstande. I 1. Korintherbrev kap. 12-13 insisterer han således på, at der skal være plads til mange forskellige nådegaver, blot de udfolder sig på en ordentlig måde, til helhedens bedste og med kærligheden som fortegn. Sammenfattende kan man udtrykke princippet, som Paulus ville opbygge menigheder efter, på følgende måde: Åbenhed frem for lukkethed, inklusivitet frem for eksklusivitet, mangfoldighed af fortolkninger frem for snæversynethed.
Jehovas Vidners bibeltolkning
Jehovas Vidners udstødelsespraksis udspringer altså ikke af, at de ikke tager Biblen alvorligt. Det gør de. Problemet er, at de tager den alvorligt på en fejlagtig måde. Den udtrykker sig ved, at de tillægger enkelte skriftsteder, som eksempelvis 1. Korintherbrev kap. 5,1-13, en betydning, der er helt ude af proportioner med den oprindelige kontekst og en helhedsforståelse af Bibelen. Udtrykt anderledes består det fejlagtige i Jehovas Vidners bibeltolkning i, at de fokuserer på en del af bibelteksten og lader den styre forståelsen af helheden. Tendensen til at gøre det er sekterisme. I en sekt gør man en del til helheden. Det kan ske i forhold til ledelsen, man tillægger overnaturlige evner, så den er hævet over enhver kritik. Det kan ske i forhold til læren, man sidestiller med den endegyldige sandhed. Og det kan ske i opfattelsen af fællesskabet, som ophøjes til at være det eneste, der har eksistensberettigelse, når det kommer til stykket. Jehovas Vidner eksemplificerer sekterisme på alle tre niveauer. Hvad angår det sidste, opfatter de i den grad deres eget fællesskab som det eneste saliggørende, at udstødte ikke blot betragtes som frafaldne, men som ’åndeligt døde’.
Tendensen til at gøre en del til helheden er imidlertid ikke forbeholdt Jehovas Vidner. Den kan udfolde sig i mange sammenhænge, det være sig religiøse, videnskabelige eller politiske. Når som helst det sker, svarer Kristus på samme måde: Åbenhed frem for lukkethed, inklusivitet frem for eksklusivitet, mangfoldighed af fortolkninger frem for snæversynethed.
Venlig hilsen
Martin Herbst
Martin Herbst er teolog, sognepræst og forfatter. Se hans andre brevkassesvar.
Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.
Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.
Jehovas Vidner
Jehovas Vidner blev oprettet i Pittsburgh, Pennsylvania i 1881 af den tidligere adventist Charles Taze Russell.
Trossamfundet tror ikke på treenigheden. De tror på én Gud; Jesus er hans søn, men han er ikke guddommelig.
Jehovas Vidner har deres egen bibeloversættelse, Den Ny Verden-oversættelsen, der afviger fra den autoriserede oversættelse på flere punkter; bl.a. bruges navnet Jehova konsekvent i stedet for 'Gud' eller 'Herren'.
Et medlem kan blive udstødt af flere grunde. Udover deres moralske restriktioner, kan man blive udstødt for at aftjene sin værnepligt, modtage en blodtransfusion eller at stemme ved valg.