Adventskrans
"Vær velkommen Herrens år" findes i to udgaver. Den ene synges i adventstiden, når det nye kirkeår begynder. Den anden synges, når vi markerer, at et nyt kalenderår begynder. Lisbet Kjær Müller forklarer nærmere nedenfor. Foto: Pixabay

11.12.2017

Brevkassen: Hvorfor findes der to udgaver af "Vær velkommen"?

Hvorfor er der to salmer i Den Danske Salmebog med den samme titel: ”Vær velkommen Herrens år”? Sådan spørger Tine og Amalie – få svaret her!

Til Bibelselskabet



Vi har et par spørgsmål angående salmen ”Vær velkomme, Herrens år”, eller det er vel mere korrekt at bruge flertal og skrive salmerne, for der er jo to salmer af samme navn i Den Danske Salmebog.



Hvad er forskellen de to salmer og hvorfor er de begge med i salmebogen?



Med venlig hilsen

Tine og Amalie

 

************************************

Kære Tine og Amalie



Tak for jeres spørgsmål om, hvorfor der er to salmer i Den Danske Salmebog med samme titel: ”Vær velkommen Herrens år”.



Historien er den, at Svend Grundtvig, salmedigteren N.S.F. Grundtvigs søn fandt et håndskrift på Det Kongelige Bibliotek, hvor der blandt andet var en gammel adventssalme og en nytårsvise, begge med samme begyndelse.



Svend Grundtvig har selvfølgelig vist sin far disse tekster, og adventssalmens 10 strofer bliver også trykt i det grundtvigske tidsskrift Dansk Kirketidende d. 2.12. 1849.



Og hvad gør Grundtvig så?



1. søndag i advent, som er kirkens nytår, blev der i Vartov kirke uddelt et løsblad, hvor han havde skrevet en ny adventssalme på 4 strofer, der bygger på den gamle adventssalme. Det er nr. 74 i Salmebogen. I de første 3 strofer samler Grundtvig det kristne budskab i de tre højtider (jul – påske – pinse), og i strofe 4 samles alle søndage (Herrens dag) eller måske alle dage i ét.



Grundtvig skrev også en salme til kalendernytåret med samme begyndelseslinje ”Vær velkommen Herrens år”. Det er nr. 712 i Salmebogen, og den blev omdelt som salmeblad i Vartov jul-nytår 1849.



Den gamle nytårsvise var meget konkret i sine bønner, som for eksempel:



”Jeg beder til Gud en liden Bøn:

Krist give vor Moder en unger Søn!



Bliver det ikke Søn saa lige,

Krist give, det bliver en Pige.




I de første strofer af den gamle nytårsvise bedes om ”Grise og Gaase og fede Køer i Baase”.



Men det har Grundtvig skiftet ud med en mere almen bøn om liv og vækst, om en god høst og om fred og blomstring for landet, så nytåret ”kan henskride i Jesu navn!”



Det er denne nytårssalme, som mange kender, når TV nytårsaften transmitterer fra Rådhuspladsen i København, og uret slår de 12 slag, der markerer, at nu begynder det nye år, hvorefter koret blandt andet synger: ”Vær velkommen Herrens år.”



Men der er altså også en anden salme med samme titel, men med et andet indhold.



Glædelig jul og godt nytår.



Med venlig hilsen



Lisbet Kjær Müller,

brevkasseredaktør




Lisbet Kjær Müller er pensioneret sognepræst. Hun blev Spørg om Bibelens brevkasseredaktør i november 2017. Du kan læse flere af hendes besvarelser her



Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.



Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk