Brevkassen: Hvorfor ændrer "Den Nye Aftale" på indholdet?

Til Bibelselskabet

Under min læsning af Markusevangeliet er jeg forbavset over Den Nye Aftales oversættelse af kapitel 1, vers 27, og har derfor et par spørgsmål, som Bibelselskabet måske vil bruge tid på at besvare.

I den autoriserede bibeloversættelse fra 1992 står:

De blev: alle sammen så forfærdede, at de sagde i munden på hinanden: ”Hvad er dette? En ny lære med myndighed! Selv de urene ånder befaler han over, og de adlyder ham!”

I denne oversættelse er det læren – altså forkyndelsens indhold, der har myndighed – ikke læreren, Jesus, der har myndighed. Det er først i næste sætning, hvor de urene ånder adlyder ham.

I Den Nye Aftale, Bibelselskabets nudanske oversættelse af Det Nye Testamente fra 2007, står:

Folk blev forskrækkede og begyndte at diskutere i munden på hinanden: ”Hvad sker der her? Han underviser på en ny måde og med en særlig myndighed, og selv dæmonerne kommanderer han med, og de gør hvad han siger.”

I denne oversættelse er det Jesus, der underviser med særlig myndighed.

Der er altså en forskel på de to oversættelser. I den autoriserede er det indholdet/budskabet, der har myndighed. I den Nye Aftale er det personen – Jesus – der har myndighed.

Jeg kan ikke græsk, så jeg kan ikke afgøre, om ordet myndighed i den græske tekst knytter sig til begrebet ”en ny lære” eller til personen Jesus. Men jeg synes, at de to oversættelser gør indholdet af dette bibelsted så forskelligt, at jeg gerne vil høre Bibelselskabets kommentarer hertil. Oversætterne må have haft en tanke med den måde, de oversætter på, og hvorfor de ikke lader Den Nye Aftale være indholdsmæssigt som den autoriserede. Det er klart, at sprogligt skal der jo være forskel, så Den nye Aftale er lettere at læse.

Med venlig hilsen

Svend

*********************************************************

Kære Svend

Når man vil sammenligne de to oversættelser, må man tage højde for, at de repræsenterer to forskellige typer af oversættelse. Den autoriserede er en såkaldt udtryksbaseret oversættelse, det vil sige, at den søger at lægge sig tæt på det græske udtryk; Den Nye Aftale er derimod en meningsbaseret oversættelse, der søger at gengive meningen uden nødvendigvis at lægge sig tæt op ad det græske udtryk.

Forskellen er altså ikke udelukkende sproglig; der er også tale om to forskellige oversættelsesprincipper. Hvis oversættelserne falder forskellige ud, er der altså ikke tale om, at den ene nødvendigvis er rigtigere end den anden, men at man har fulgt forskellige principper.

Hvad angår Markusevangeliet kapitel 1 vers 27 er der ingen tvivl om, at den autoriserede oversættelse gengiver teksten, så man næsten kan tale om en ordret oversættelse. Det betyder dog ikke, at der ikke er truffet valg på vejen fra græsk til dansk. Det gælder ikke mindst det ord, der oversættes til "lære." Det kan betyde både indholdet af det, der læres, og selve handlingen at lære. Indholdet vil man normalt på dansk oversætte til "lære," mens handlingen oversættes til "undervisning." Det græske ord kan betyde begge dele, så det er forståelsen af sammenhængen, der må afgøre, hvordan det bliver oversat.

Det græske udtryk i vers 27 er imidlertid ikke helt let at analysere sprogligt. Dels knyttes der et adjektiv til læren: Den er "ny." Dels knyttes der et adverbielt udtryk til, altså et udtryk, man normalt ville forvente brugt i forbindelse med et verbum: "med myndighed." "Ny" peger på, at lærens indhold er nyt; "med myndighed" peger på, at undervisningen foregår med en særlig autoritet. Det ene peger altså i retning af indholdet, det andet i retning af handlingen og dermed også den person, der udfører handlingen.

Hvis man orienterer sig i den nærmeste omegn i teksten, vil man se, at der i vers 22 står (jeg gengiver den autoriserede oversættelse):

Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge.

Her tales der også om "lære," men det gøres straks efter klart, at det er den undervisende persons særlige myndighed, der tænkes på. 

Da vi oversatte Den Nye Aftale, tænkte vi for det første, at der sandsynligvis begge steder tænkes på handlingen at undervise frem for på indholdet af læren; derfor valgte vi at oversætte det græske ord med "undervisning," ikke med "lære" (som måske desuden ikke falder helt naturligt på nudansk.)

For det andet valgte vi at fordele de to ting, der siges om denne undervisning (at den er "ny" og "med myndighed")  på to halvsætninger, selv om det er ét samlet udtryk (ikke engang en sætning) på græsk.

Desuden tillod vi os at gøre den underforståede person, der underviser, eksplicit i oversættelsen: ”Han underviser …”. Her følger vi endnu et princip i Den Nye Aftale, nemlig at gøre abstrakte udtryk konkrete – altså i stedet for det upersonlige "undervisning" gør vi det til et verbum med et subjekt: "Han underviser."

Jo mere man i en oversættelse fjerner sig fra kildesprogets udtryk, desto mere er der også tale om én bestemt fortolkning, og enhver fortolkning kan naturligvis diskuteres og anfægtes. Sådan er det også med Den Nye Aftale, der netop lægger sig fast på én bestemt forståelse, mens den autoriserede oversættelse snarere tillader flere forskellige forståelser (dog mener vi, at den med "lære" frem for "undervisning" faktisk har lagt sig fast på én forståelse).

Det er en omkostning, der følger med meningsbaserede oversættelser. Til gengæld håber vi, at den mere entydige oversættelse gør meningen klarere og mere forståelig.

Venlig hilsen

Geert Hallbäck

Geert Hallbäck er tidligere lektor i Det Nye Testamente ved Københavns Universitet. Han er desudenredaktør af Den Nye Aftale med hovedansvar for forståelsen af den græske tekst. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.