Brevkassen: Hvem står på stranden i Johannes' Åbenbaring?

Til Bibelselskabet

Er det dragen eller Johannes, der stiller sig på stranden sidst i Åbenbaringen 12?

I en dansk bibel fra 1937 står der:

"17 Og Dragen vrededes på Kvinden og gik bort for at føre Krig imod de øvrige af hendes Sæd, dem, som holde Guds Bud og have Jesu vidnesbyrd. 18 Og jeg stod på Sandet ved Havet."

I Hverdagsdansk Bibel står der:

"17 Optændt af raseri mod kvinden gjorde dragen sig parat til at angribe hendes andre børn, dem, der holder Guds bud og fortæller om deres tro på Jesus. 18 Derefter stillede den sig op på strandbredden."

Fortsættelsen i Åbenbaringen 13, er "13.1 Og jeg så et Dyr stige op af Havet, som havde ti Horn og syv Hoveder..."  Så det ville passe bedre, at  et er Johannes, og ikke "den" (dragen), der står på stranden.

Hvis jeg sammenligner med andre, f. eks. King James Bible, står der også "jeg" og ikke "den" (står på stranden).

Venlig hilsen Tommy

*********************************************************

Kære Tommy

En nytestamentlig oversættelse afhænger naturligvis af den græske tekst, der oversættes. Og den græske tekst, man lægger til grund for oversættelserne, har varieret gennem tiderne. Selve den oprindelige tekst fra forfatterens hånd er ikke bevaret.

I de første mange århundreder forelå den græske tekst i form af håndskrifter, der var fremkommet ved afskrift fra andre håndskrifter. I sådan en proces opstår der hele tiden ændringer. Nogle opstår ved fejl i afskriften (hvis du selv har prøvet at skrive af, ved du, at fejl ikke kan undgås); andre opstår, fordi afskriveren bevidst vil forbedre teksten, harmonisere den, bringe den i overensstemmelse med den rette lære, eller hvilket motiv han nu kan have haft. Først efter bogtrykkunstens opfindelse kan man sikre en ensartet tekst. Rekonstruktionen af en græsk tekst, som man tror ligger så tæt op ad den oprindelige tekst som muligt, er derfor en vigtig disciplin inden for bibelvidenskaben. Denne særlige disciplin kaldes tekstkritik. Resultatet af det tekstkritiske arbejde afhænger af de håndskrifter, man har til rådighed, og der bliver til stadighed fundet nye håndskrifter. Derfor ændrer det tekstkritiske resultat sig også med tiden.

På den måde opstår det fænomen, du har iagttaget i forbindelse med Johannes’ Åbenbaring 12,18, nemlig at det i ældre oversættelser er forfatter-jeg’et, der stiller sig ved havet, mens det i nyere oversættelser er Dragen, der stiller sig. Det skyldes, at det pågældende verbum i nogle håndskrifter står i første person, mens det i andre håndskrifter står i tredje person (underforstået, at dragen er subjekt). På det tidspunkt, da de ældre oversættelser blev foretaget, havde flertallet af de kendte håndskrifter verbet i første person. Senere fik man imidlertid kendskab til meget ældre og mindre korrumperede håndskrifter, hvor verbet står i tredje person. Dertil kommer, at flertallet af de gamle oversættelser har verbet i tredje person. Derfor tror man i dag, at den oprindelige mening med verset var, at dragen stillede sig ved havet, og oversætter i overensstemmelse med det.

Yderligere kan man forklare, hvorfor nogle afskrivere kom til at skrive verbet i første person i stedet for tredje person, da det umiddelbart følgende verbum også er i første person (’jeg så’). Du gør selv den iagttagelse, at det ville passe bedre, hvis det var Johannes, der stillede sig. Men netop fordi det passer bedre, er der større sandsynlighed for, at en afskriver har ’forbedret’ teksten og ændret den oprindelige læsemåde! Måske skal man også have med, at forskellen på græsk mellem den ene og den anden betydning kun er et enkelt bogstav, således at en fejlskrivning meget let kan opstå.

Under alle omstændigheder betragtes det i dag som langt det mest sandsynlige, at den oprindelige tekst har, at dragen stiller sig ved havet. Derfor har alle de nyere oversættelser en gengivelse med dragen som subjekt. Jeg synes for så vidt også, at det giver rigtig god mening. Overgangen fra dragen til dyret er overgangen fra det himmelske, hvor dragen jo kommer fra, til det jordiske, nemlig til det dyr, der bliver dragens jordiske repræsentant. Det forhold fremtræder klart, når det er dragen, der stiller sig ved havet, hvorfra dyret derpå stiger op. Ja, man kan ligefrem forestille sig, at det er dragens spejlbillede i vandet, der bliver til dyret, da de i hele deres uhyggelige udseende ligner hinanden.

Du nævner en dansk bibel fra 1937. Det må være den autoriserede oversættelse fra 1933. Det var imidlertid alene Det Gamle Testamente, der var nyoversat i den bibeloversættelse. Det Nye Testamente blev først nyoversat og autoriseret i 1948, og i den oversættelse er det dragen, der stiller sig ved havet. Den nytestamentlige oversættelse i 1933-Bibelen går tilbage til 1907, hvor man åbenbart fulgte en græsk tekst, hvor det var Johannes, der stiller sig ved havet. Både i den seneste autoriserede oversættelse fra 1992 og i Bibelselskabets oversættelse af Det Nye Testamente til nudansk, "Den Nye Aftale," er det dragen, der stiller sig. Selv er jeg ikke i tvivl om, at det svarer til den oprindelige mening med verset.

Venlig hilsen

Geert Hallbäck

Geert Hallbäck er tidligere lektor i Det Nye Testamente og en af oversætterne bag Den Nye Aftale. Se hans andre brevkassesvar

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk