Tidebønnerne, der foregår døgnet rundt, forbindes traditionelt med katolske klostre, men forskellige kredse i de lutherske kirker har i det 20. århundrede forsøgt at genoplive traditionen, fortæller sognepræsten Jan Ulrik Dyrkjøb. Foto af Chr. Nørgaard og Ella Simonsen.
Tidebønnerne, der foregår døgnet rundt, forbindes traditionelt med katolske klostre, men forskellige kredse i de lutherske kirker har i det 20. århundrede forsøgt at genoplive traditionen, fortæller sognepræsten Jan Ulrik Dyrkjøb. Foto af Chr. Nørgaard og Ella Simonsen

Brevkassen: Hvad skal vi med tidebønner i dag?

Hvad kan vi bruge tidebønner til i dag? Sådan spørger Netbrugeren, og sognepræst Jan Ulrik Dyrkjøb hjælper med et svar.

Kære brevkasse.

Jeg ser flere og flere steder på nettet omtalt fænomenet tidebøn, men jeg synes, det virker underligt. Er det ikke noget, der blev afskaffet med reformationen? Hvad skal vi bruge tidebønner til i Danmark i dag? Tak for svar.

Vh

netbrugeren

****************************

Kære netbruger

Den kristne kirke overtog oprindeligt ordningen med faste daglige bønner fra tempel og synagoge. Det var hele menighedens bøn, men efter at klosterbevægelsen var opstået (fra 300-tallet og fremefter) blev tidebønnerne først og fremmest bedt og sunget i klostrene. Det kan man ikke mindst se af Benedikts Regel (fra 535), der er normgivende for store dele af klosterlivet i vesten. Med tiden blev tidebønnen også forordnet som alle præsters daglige private bøn (det såkaldte breviar).

Endnu i dag har både katolske og ortodokse klostre en fast tidebønspraksis. Tidebønnerne, som for det meste synges, består hovedsageligt af salmer fra Salmernes Bog i Det Gamle Testamente samt såkaldte bibelske hymner (bl.a. Marias lovsang, Zakarias’ lovsang og Simeons lovsang, som indgår i Lukasevangeliet).

Luther og reformatorerne ønskede ikke at afskaffe tidebønnerne (der jo overvejende har bibelsk indhold), men med tiden forsvandt denne bønspraksis stort set i den lutherske kirke - naturligvis ikke mindst fordi klostrene blev nedlagt. Dog har man til ganske langt op i tiden haft morgen- og aftensang i en del købstadskirker, typisk sunget af drenge fra latinskolerne. Denne praksis blev endeligt afskaffet omkring 1800. Skolernes morgensang med salme og fadervor - som de ældre af os endnu har oplevet - må vel siges at have været den sidste rest af evangelisk tidebøn.

I det 20. århundrede har forskellige kredse i de lutherske kirker (fortrinsvis blandt præster og teologer) forsøgt at genoplive og forny de gamle tidebønner. Der findes ikke-katolske tidebøger udgivet i Sverige og Tyskland og sikkert også andre steder. I Danmark har vi haft Teologisk Oratorium, som lidt tilbage i tiden har stået bag forskellige udgivelser - sidst Dansk Tidebog fra 1971 - og som spørgsmålsstilleren åbenbart har bemærket, er der i de senere år en vis fornyet interesse for tidebønnen og dens praksis. Der er også på det sidste kommet nye udgivelser på feltet.

Hvorfor tidebøn? Daglig bøn - gerne i form af fælles bøn - har været med alle kristne mennesker helt fra den første tid. Det er vigtigt, at indholdet er bibelsk, og den faste form befrier os fra hele tiden at skulle ”opfinde” bønnens ord. Det gør vel også, at det er lettere at fastholde bønnen fra dag til dag, så den bliver det, vi kalder vedvarende bøn. Man kan helt kort sige, at tidebønnen er en af måderne, hvorpå vi kan følge Paulus’ formaning: ”Vær altid glade, bed uophørligt, sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus” (1. Thessalonikerbrev 5:16-18).

Med venlig hilsen

Jan Ulrik Dyrkjøb, sognepræst

Jan Ulrik Dyrkjøb er sognepræst og cand.theol.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Tidebønnerne

I oldtiden var der otte faste tidebønner, som for klostrene var med til at opdele døgnet. Det blev senere til syv tidebønner. De er:

1. Matutin: klokken 3

2. Laudes: klokken 6

3. Terts: klokken 9

4. Sekst: klokken 12

5. Non: klokken 15

6. Vesper: klokken 18

7. Kompletorium: klokken 21