Brevkassen: Har Gud kone og børn?

Kære Bibelselskab

I Første Mosebog kapitel 6 står der om "gudssønnerne". Hvem er det? Har Gud sønner - og en kone? Jeg er selv vokset op i en familie med indremissionske rødder, så der hørte jeg kun om Gud som den eneste.

Hvor kommer englene fra?

Med venlig hilsen

Hanne

***************************

Kære Hanne

Tak for dine spørgsmål. Jeg vil lægge ud med det første, nemlig spørgsmålet om gudssønnerne i Første Mosebog 6,1-4.

I denne korte fortælling, der kommer umiddelbart før fortællingen om Noa og syndfloden, hører vi om gudssønnerne, der i en fjern fortid får øje på de smukke menneskedøtre, og får børn med dem. Sønner og døtre skal nok forstås som en gruppebetegnelse her. Det vil sige, at man lige så godt kunne oversætte gudssønner med ’mande-guder’ eller ’han-guder’ og menneskedøtre med ’kvinde-mennesker’ eller ’hun-mennesker’. Denne måde at udtrykke sig på er meget almindelig på hebraisk. Det mest almindelige eksempel er ”Israels sønner” (på hebraisk: beney yishrael), som på dansk bare oversættes med ”israelitter”. Dvs. at en lige så rigtig oversættelse af Første Mosebog 6,2 kunne være: ”de mandlige guder så, at menneskekvinderne var smukke”.

Og det fører os direkte videre til dit næste spørgsmål, nemlig om Gud har en familie. Gud, eller Jahve som han hedder i Det Gamle Testamente, fremstilles i Bibelen som den eneste gud. Der findes muligvis andre guder, men dem skal man holde sig fra, hvis man vil sit eget bedste. Det er det, man kalder monoteisme (troen på, at der kun findes en gud) eller monolatri (ideen om, at der findes flere guder, men at man kun må dyrke én). Der er dog meget, der tyder på, at de monoteistiske tendenser i Det Gamle Testamente er et relativt sent stadie i en religionshistorisk udvikling indenfor Jahve-religionen i det første årtusinde f.Kr. 

Jahve fremstilles som ungkarl i Det Gamle Testamente. Af og til beskrives folket Israel som hans uvorne hustru (se eksempelvis Hoseas' Bog kapitel 1-3), men hvis vi ser bort fra dette metaforiske parforhold, er Jahve fremdeles ugift og barnløs. Men hvis vi retter blikket mod arkæologisk materiale og inskriptioner fra Palæstina i første halvdel af det første årtusinde f.Kr., får vi et andet indtryk. Her optræder Jahve nemlig sammen med en gudinde ved navn Ashera, og der er god grund til at tro, at de to danner par. I Det Gamle Testamente er Ashera meget upopulær. Hun beskrives som en afgud, og siges at danne par med guden Ba’al, som er den værste afgud af dem alle (se evt. Anden Kongebog 23,4)! Men her kunne det godt tyde på, at Det Gamle Testamente ikke fortæller os hele historien, sikkert fordi der ikke er plads til Ashera i det gammeltestamentlige verdensbillede, hvor Jahve er den eneste gud, man må beskæftige sig med.

Og det fører os tilbage til gudssønnerne, for de har tydeligvis også voldt vanskeligheder i forhold til den monoteistiske retning, som den gammeltestamentlige religion udviklede sig i. I Femte Mosebog 32 er der en meget smuk poetisk tekst, der kaldes Moses’ sang. Det er en skabelseshymne, hvor Moses henrykkes over Jahves skaberværk. I vers 8-9 står der: ”Da den Højeste fordelte folkene, da han skilte menneskene fra hinanden, fastsatte han folkenes områder efter tallet på gudssønnerne. Herrens [Jahves] del blev hans folk, Jakob [=Israel] blev hans arvelod.” Her har vi altså gudssønnerne, eller bare guderne, der tilsyneladende er underordnet en gud ved navn ”den Højeste” (el elyon på hebraisk). Jahve er en af gudssønnerne, og han får tildelt folket Israel som sit folk. Så langt så godt, teksten fortæller altså om folket Israels historie, og at det engang i tidernes morgen blev givet til en af guderne ved navn Jahve af overguden den Højeste. Det sjove er, at hvis man læser den hebraiske tekstudgave af Det Gamle Testamente (også kaldet den masoretiske tekst, som overvejende ligger til grund for den danske oversættelse fra 1992), så står der ikke ”gudssønnerne” i vers 8. Der står i stedet ”menneskesønnerne” (beney adam), eller bare ”menneskene”. Det ødelægger tekstens betydning, men det fjerner problemet med adskillige guder, hvor Jahve regnes blandt underguderne. Teksten i den danske oversættelse er man nået frem til ved at skele til en tekstudgave blandt Dødehavsskrifterne, hvor der netop står ”gudssønnerne” (beney elohim). Der er formodentlig blevet rettet i teksten i løbet af historien, fordi det oprindelige indhold med gudssønner var for problematisk i teologisk forstand.

Gudssønnerne optræder også i Jobs Bog kapitel 1, hvor de fungerer som en slags underguder eller engle, der rejser rundt i verden, og aflægger rapport til Jahve, når de kommer hjem. Det er muligt at gudssønnerne har fået lov til at stå i Jobs Bog, fordi det her er tydeligt, at Jahve er deres overordnede, og så er deres tilstedeværelse knapt så problematisk.

Dit sidste spørgsmål er, hvor englene kommer fra, og her må jeg melde pas. Det ved jeg ikke, og der står heller ikke noget om det i Det Gamle Testamente. Englene er der bare.

Så oprindeligt opfattede man det ikke, som om Gud (Jahve) var alene i himlen. Han var en blandt flere guder, der var underordnet overguden den Højeste, og han var formodentlig gift med gudinden Asherah. Måske mente man også, at de havde børn, det ved vi desværre ikke noget om. Men fordi Det Gamle Testamente promoverer en spirende monoteisme, altså tro på én gud, blev der ryddet op i himlen. Der er rester af det tidligere polyteistiske (flergude-) system her og der i teksten, og det er gudssønnerne i 1 Mosebog 6 et godt eksempel på.

Med venlig hilsen

Anne Katrine de Hemmer Gudme

Anne Katrine de Hemmer Gudme er professor MSO i Det Gamle Testamente ved Københavns Universitet. Se hendes andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.