Brevkassen: Gør Gud sin egen mor gravid for at føde sig selv?

Til Bibelselskabet

I skriver på jeres hjemmeside, at Gud både er faderen, sønnen og helligånden. Jeg må indrømme, at det har gjort min bibellæsning en del mere kompleks. Gør Gud sin egen mor gravid for at føde sig selv?

Kh

Joakim

**********************

Kære Joakim.

Tak for dit herlige spørgsmål! Et svar lige ud af boksen er, at kristendommen lærer, at Gud var til fra begyndelsen, og alt er blevet til ved ham. Det er altså først, da Gud vælger at give sig til kende i skikkelse af et menneske, at han får brug for Maria, som føder hans søn Jesus. Udfordringen består med andre ord i at tænke Gud som én, der giver sig tilkende i tre personer. Måske giver det mening sprogligt at forklare relationen mellem Guds personer med det, vi selv kender. Jeg er f.eks. far til mine børn, min kones mand og barn af mine forældre, men selv om jeg altså har flere forskellige roller, så er jeg samtidig én og den samme. Det samme gælder for Gud: han handler som tre forskellige personer, men er én og den samme. Det er egentlig lige ud ad landevejen: Gud er til alle tider både Far, Søn og Helligånd. I begyndelsen af Johannesevangeliet får vi at vide, at ordet var til fra begyndelsen. Ja – alt blev til ved ordet, og fordi Gud ville give sig til kende for mennesker, blev ordet kød og blod ved Jesus' fødsel. Ordet er en poetisk og filosofisk måde at tale om Gud på. Når Helligånden kommer over Maria, som det lige så poetisk hedder i Lukasevangeliet, så er det altså Gud, der på et tidspunkt i historien lader Maria blive gravid, fordi han vil blive menneske.

Jeg håber, du blev lidt klogere, men der er uendeligt meget mere at sige. Her lidt baggrundshistorie: Det Nye Testamente giver ingen præcise svar på dit spørgsmål. Men i løbet af kirkens første århundreder blev forholdet mellem faderen, sønnen og helligånden flittigt drøftet. Også Marias rolle blev endevendt, og der var mange forskellige og konkurrerende forklaringer. Men på det fælles kirkemøde i Nikæa år 325 blev man enige om, hvordan treenigheden skulle forstås med en formulering tæt på den trosbekendelse, vi kristne stadig er fælles om i dag, også kaldt den apostolske trosbekendelse.

Det er nok formuleringen herfra, der har affødt dit spørgsmål: Gud kendes som Far, Søn og Helligånd, og Jesus er undfanget af Helligånden og født af jomfru Maria. Gud kommer den vej rundt ind i historien som et menneske, der ligesom ethvert menneske har et livsforløb med en fødsel og en død. Ligeså fantastisk og mystisk undfangelsen er, sådan er også den begivenhed, at Jesus alligevel står op graven, og altså overvinder selve døden. Det er den evige Gud, der overvinder forgængeligheden, grunden til, at kristne tror på, de arver evigt liv.

Alligevel er Gud én og den samme, men kendes ved de tre personer Far, Søn og Helligånd. Én i tre. Treenighed! Det betyder simpelthen, at Gud fuldt og helt kan optræde som den almægtige skaber, andre gange som et sårbart menneske, og andre gange som den kærlighed, der forbinder os.I Den Augsburgske Bekendelse ... formuleres forståelsen af ’person’ sådan her: ”ordet person bruges således, at det ikke betegner en del eller en egenskab ved noget andet, men ’det, som består for sig selv’.” Altså ligesom jeg virkelig er min datters far, så er jeg samtidig virkelig min kones mand, og samtidig virkelig søn af min mor og far. Hver for sig far, søn og ægtemand, og dog den samme.

I Den Augsburgske Bekendelse, som Martin Luthers højre hånd, Philipp Melanchthon, har skrevet midt under reformationen i Tyskland, formuleres forståelsen af ’person’ sådan her: ”ordet person bruges således, at det ikke betegner en del eller en egenskab ved noget andet, men ’det, som består for sig selv’.” Altså ligesom jeg virkelig er min datters far, så er jeg samtidig virkelig min kones mand, og samtidig virkelig søn af min mor og far. Hver for sig far, søn og ægtemand, og dog den samme.

Bibellæsning er rigtig nok en meget kompleks sag. Der findes mig bekendt ingen anden bog end Bibelen, der er sagt så meget om, og på så mangfoldig og helt forskellig måde. En af årsagerne ligger i Bibelen selv, nemlig at de bibelske skrifter er skrevet af mange forfattere med forskellig baggrund. De stiller forskellige spørgsmål, og giver forskellige svar. Det er også Det Nye Testamente præget af. Men allerede i Første Mosebog ser Moses en brændende tornebusk, og Guds stemme lyder. Moses spørger: Hvem er du, og Gud svarer: Jeg er den, jeg er. Det er et godt billede på, at der i virkeligheden ikke er så meget mere at forstå om Gud, end at Gud er. ’Jeg er den, jeg er.’ Resten af historien er op til os selv, for der følger ingen brugsanvisning med. Vi må hver især tage udfordringen op, når Jesus siger: Jeg er vejen, sandheden og livet.

Med venlig hilsen

Rasmus Nøjgaard

Rasmus Nøjgaard er cand.phil. og cand.theol., oversætter på Den Nye Aftale og sognepræst i Sankt Jakobs Kirke. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.