Billeder kan formidle dét, som er vanskeligt at indfange med ord

Det er pinseferie, og Signe besøger sin bedstemors gamle sommerhus for at læse til eksamen. Hun er alene. Tror hun. Men Antonsens gamle hus ved skovbrynet har fået en ny beboer, en mytisk gammel kvinde. Kvinden siger ”¡Feliz Pentecostés!” og Signe slår ordene op på sin computer. Det betyder pinse på spansk.



Peter Madsen har sørget for, at den unge Signe får sig en særdeles oplevelsesrig pinse, i den tredje og sidste bog i trilogien om Signe.

Ideen voksede, Signe voksede og én bog blev til tre

I 2003 udgav Peter Madsen sammen med Johannes Møllehave og Bibelselskabet Signes jul den første bog i serien.



”Det var faktisk ikke meningen, at det skulle blive til mere end denne ene julebog. En billedbog for de mindste, der handler om, at bedstemor fortæller den lille Signe på 5 år om Maria og Jesusbarnet” fortæller Peter Madsen og fortsætter:



”Men så fik jeg lyst til at arbejde videre med de kristne højtider. Den næste bog skulle handle om påsken. Men det gik op for mig at påske, en historie om død og opstandelse, var en tand for svær for de 5-årige at forstå. Så Signe voksede. I bogen Rejsen til Jerusalem, som udkom i 2008, er Signe blevet 14 år, og det er hendes onkel Teo, der fortæller hende om påsken under rejsen.”

Den svære treer

Nu er Signe blevet en selvstændig ung kvinde i gymnasiealderen og eksamen venter forude. I bogen Vingeslag erfarer Signe på egen hånd, hvad pinsen er. Bedstemors gamle billedbibel og den spansktalende kvinde hjælper Signe godt på vej.



Peter Madsen fortæller, at han personligt synes, at det var vanskeligt at formidle, hvad pinsen er. Det er en af årsagerne til, at Signe i bogen nu er en ung kvinde. Hun måtte have en vis alder for at kunne forstå, hvad pinsen handler om.



”Jeg fandt ud af, at jeg for at fortælle historien om pinsen var nødt til at belyse den ved at bruge andre historier fra Bibelen. Men i stedet for at bruge endnu en pædagogisk, bibelstærk voksen til at formidle budskabet for Signe, som i de andre bøger, så læser Signe selv Bibelens historier,” fortæller Peter Madsen.

Pinsen i billedformat

Peter Madsen havde faktisk skrevet og udformet bogen, som en tekstbog, men syntes at det blev for uvedkommende. Han valgte derfor at droppe alle ordene og lavede i stedet en tegneserie:



”Det var for at kunne formidle det æteriske eller det spirituelle i historien, at jeg valgte at gå til billed-mediet”

”Det var for at kunne formidle det æteriske eller det spirituelle i historien, at jeg valgte at gå til billed-mediet,” uddyber Peter Madsen og fortsætter:



”Valget skyldes altså ikke, at det skulle være nemt at læse og forstå historien, det var sådan set, fordi billedmediet kunne formidle nogle ting, som jeg synes, at det var vanskeligt at formidle med ren tekst,” fortæller Peter Madsen.

 

”Eksempelvis har jeg tegnet Signe stående ved en sø med stille vand, hvor der pludselig fejer en vind hen over vandet og skaber røre på vandets overflade. Vandet glimter og bliver levende, for at vise den æteriske forestilling om Helligånden,” forklarer Peter Madsen.



Pinsen markerer, at Helligånden i et vindstød kom til disciplene og gav dem mulighed for at tale alverdens sprog, så de kunne fortælle om deres budskab for alle mennesker. Samtidigt er Helligånden også et udtryk for Guds nærvær.



”For mig er pinsen et kommunikationsunder og den handler også om kommunikation mennesker imellem. Derfor handler Vingeslag primært om et konkret møde og kommunikationen mellem Signe og den udenlandske kvinde, som ender med at forløse historien om pinsen for Signe,” fortæller Peter Madsen.

Inspiration fra nær og fjern

Peter Madsen husker tydeligt, hvor og hvornår han fik inspiration til sin historie.



”Ideen til at lade Signe opleve Helligånden som krusninger på søen fik jeg fra en præst, som plejede at beskrive pinsens begivenheder og Helligånden ved at vise sin menighed døbefontens stille vand og dernæst puste ned i døbefonten, og sige, ”her ser I hele forskellen”. Det er det samme vand, men nu er det sat i bevægelse,” fortæller Peter Madsen, og fortsætter:



”Jeg har også fået hjælp af en fransk biskop. Jeg mødte ham i den midtfranske by Angoulême, hvor jeg var til en stor tegneseriemesse. Vi blev gode venner, og efterfølgende sendte han mig nogle relevante skrifter om pinsen, som jeg gik i gang med at oversætte, så godt som jeg nu kunne,” griner Peter Madsen.



Peter Madsens egen datter har givet inspiration til tegningerne af Signe, og sommerhuset som den unge Signe besøger i historien, det er Peter Madsens forældres.



”Lige fra første bog, hvor Signe var en lille pige har jeg gennemfotograferet min datter for at få inspiration. Det gjorde jeg også i denne omgang, trods at min datter i dag er noget ældre end Signe er i bogen. Fotografierne brugte jeg blandet andet til at se, hvordan lyset faldt på hende i de forskellige stillinger og fra forskellige vinkler,” fortæller Peter Madsen.

Tegneserie på fuldtid

”Jeg har arbejdet meget med billederne. Jeg har tegnet med en almindelig blyant, og derefter taget en computer i brug, scannet tegningerne ind og farvelagt billederne. På den måde står kvaliteten af blyantstregen frem og får mere kraft. Det kan jeg godt lide,” siger Peter Madsen og fortsætter:



”Det er vigtigt for mig, at billedforløbet i en tegneserie har den rigtige rytme, at fortællingen flyder som et stykke musik for læseren, så det har jeg også brugt en del tid på.”



”Jeg har faktisk arbejdet ”on-and-off” på historien i de sidste 10 år, men selve tegnearbejdet har jeg brugt, hvad der svarer til 1 års fuldtidsarbejde på,” indskyder Peter Madsen afslutningsvist.



Hvis du har fået lyst til at tage del i Signes oplevelser af pinsen, så find Peter Madsens smukke, dybe og lærerige tegneserie i webshoppen.



Du kan også få et unikt indblik i de tanker Peter Madsen gjorde sig under udformningen af bogen her.