Bibeloversættere skal turde træffe modige valg

Det er nødvendigt at oversætte, hvis man skal give Bibelen videre. Derfor står oversættelse centralt i bibelselskabernes arbejde både herhjemme og ude i verden, hvor der stadig er folk, der ikke kan læse Bibelen på deres modersmål. I Danmark retter arbejdet sig i disse år på at oversætte Bibelen til nudansk, så også mennesker uden kendskab til kristendom og kirke kan læse Bibelens beretninger uden at snuble over indforståede eller svære ord.

– Der er mange, der tror, at oversættelse er et spørgsmål om at finde passende ord for græske eller hebræiske ord, altså at kunne lave en slags 1:1-oversættelse. Hvis man oversætter på den måde, kan man gå helt galt, når man oversætter til andre kulturer, siger Marijke de Lang, oversættelsesrådgiver i De Forenede Bibelselskaber. Hun besøgte Danmark i efteråret i forbindelse med et oversætterseminar for de oversættere, der er i gang med at oversætte Det Gamle Testamente til nudansk.

Marijke de Lang har fagligt fodfæste i en Ph.d. i Det Nye Testamente fra universitetet i Leyden, hvor hun stadig har sit hjem, selv om hun rådgiver bibeloversættere i hele Europa, Mellemøsten og Centralasien. Hun ved det meste af, hvad der er værd at vide om bibeloversættelse.

– Bibelselskaberne har været frontløbere i forståelsen af, at oversættelse handler om langt mere end af finde de rigtige ord. Det handler også om kulturel oversættelse, lyder det fra Marijke de Lang.

Et eksempel er fra en oversættelse af Det Gamle Testamente til usbekisk. Eksemplet kommer fra Højsangen 4,1-2, der i den autoriserede danske bibeloversættelse lyder: ”Dit hår er som en gedeflok, der bølger ned fra Gileads bjerge. Dine tænder er som en flok nyklippede får, der kommer op fra badet”.

– Det er et billede af en ung kvinde, man ser for sig: langt, mørkt, bølgende hår og fine, hvide tænder. Der er bare det problem, at i Usbekistan er gederne gråhvide og fårene sorte, så her fremkaldes billedet af en ældre kvinde med dårlige tænder. Derfor har man i den usbekiske oversættelse valgt at bytte om på får og geder, så den, der hører eller læser digtet ikke får helt forkerte associationer. Fornemmelsen af det lange, bølgende gedehår ned ad bjergsiden går ganske vist tabt, men omvendt får også usbekere indtryk af en ung kvinde, sådan som det er meningen i billedet på originalsproget.

Også ordet for Gud kan være en udfordring, når man oversætter Bibelen ind i en anden sproglig og kulturel sammenhæng:

– Når man fx oversætter til en muslimsk kulturkreds, dukker spørgsmålet op, hvor islamisk en bibeloversættelse kan være? Hvis det almindelige ord for Gud er Allah, er det så komfortabelt i en bibeloversættelse? Da Bibelen blev oversat til turkmensk, besluttede man fx i stedet at bruge det persiske ord Huda for Gud, selv om man i daglig tale kalder Gud for Allah. På usbekisk bruger man det mongolske ord for Gud, mens man på tatar og andre sprog i den tyrkiske sprogfamilie kalder Gud for Allah. Også i Indonesien og Malaysia er det almindeligt, at kristne bruger ordet Allah for Gud.

Det lønner sig af og til at bryde vante tænkemåder.

En klassisk problemstilling er også, hvor kristologisk man skal tolke Det Gamle Testamente. Her er Esajas 7,14 et kernested. Er det en ung pige eller en jomfru? Det er også altid genstand for diskussioner, når man ændrer i tekster, som folk kender og elsker, særligt når man piller ved den kristne traditions kerneord.

– Bibeloversættere skal være modige og turde træffe nogle radikale valg, mener Marijke de Lang, der også påpeger, at oversættelser typisk er langt friere end senere revisioner, hvor man ofte får gammelkendte nøgleord tilbage i teksten.

Men er det radikale valg altid et godt valg?

– En oversætterløsning er ikke nødvendigvis god, fordi den er gammel. Det lønner sig af og til at bryde vante tænkemåder. Hvis man aldrig prøver, får man måske ikke åbnet for ny forståelse af teksten.

Marijke de Lang har været engageret i bibeloversættelse siden 1990’erne, hvor hun som nytestamentlig forsker var med til at oversætte Bibelen til hollandsk. Med sin lange erfaring har hun også et bud på, hvordan bibeloversættelse har ændret sig gennem årene:

– Den største ændring er, at grænsen mellem oversættelse og bibelformidling bliver mere og mere flydende. Det hænger også sammen med medieudviklingen, hvor flere og flere mennesker læser deres bibel på mobiltelefon eller ipad. I Tyskland har man lavet en ”basis-bibel”, hvor sætningerne er korte, fordi den er oversat specielt til apps og lignende.

Bibeloversættelse handler altså om virkeligt at indstille sig på det sprog, den kultur eller det medium, man oversætter til, og det kan indimellem give nogle udfordringer.

– Jeg var for nylig i Zimbabwe, hvor sang og musik er utroligt vigtige i den lokale kultur. Hvorfor så ikke lave en bibeloversættelse som sang? En vellykket bibeloversættelse er en oversættelse, der når det publikum, som den blev oversat til. Og hvis den endda når andre, er det jo fint!