Bibelen 2020 baserer sig på en opdateret udgave af Den Nye Aftale, der udkom i 2007, og så en ny, samlet oversættelse af Det Gamle Testamente, som har været i gang siden 2013. Den henvender sig til mennesker i Danmark, som gerne vil læse Bibelen, men hvor det klassiske bibelsprog har stået i vejen.

Finder ord, vi forstår

Med det mål for øje har sproget i Det Gamle Testamente været en særlig udfordring, fortæller redaktør Cecilie Ahlmann Raaberg:

”Det Gamle Testamente kan være svært at forstå for en nutidig læser. Det er gennemsyret af religiøst sprog, og der er mange svære ord, som ikke bruges andre steder i vores samfund. Det har krævet diskussioner og overvejelser, når vi skulle vælge ord og formuleringer. Det skyldes både, at vi skal oversætte fra en verden og en tid, der er fremmed for de fleste i dag, og at der er en lang række ord, mange ikke umiddelbart forstår i dag.

Det Gamle Testamente kan være svært at forstå for en nutidig læser.

Fagfolk og frivillige

Oversættelsesprojektet er forløbet på den måde, at hvert skrift i Det Gamle Testamente er blevet oversat af en teolog med speciale i Det Gamle Testamente og bibelhebraisk i tæt samarbejde med en fagperson med særlig kompetence i nudansk sprog og formidling, samtidig med at en redaktør på Bibelselskabet har sikret den sproglige røde tråd inden for skriftet og – i særlig grad – den sproglige sammenhæng med de øvrige skrifter.

Derudover har Bibelselskabet inddraget ikke færre end 500 frivillige ’testlæsere’ på oversættelserne fra Det Gamle Testamente, fordelt på over 60 læsegrupper i hele landet i et aldersmæssigt spænd fra 13 år til 85 år. Et initiativ, der udløste en nominering til Kristeligt Dagblads Initiativpris i 2018.

Cecilie Ahlmann Raaberg fortæller, at hun har læst og gransket alle læsegruppers input og tilbagemeldinger på oversættelserne fra Det Gamle Testamente, og at de hver og en – indirekte eller direkte – har bidraget med nye ord og formuleringer i Bibelen 2020.



Vil du vide mere om den nye bibeloversættelse? Book Cecilie Ahlmann Raaberg til et foredrag og kom med helt ind i maskinrummet. 

Fra velsignelse til livsstyrke til velsignelse

Blandt andet reagerede læsegrupperne på, at ’velsignelse’ i en tidlig udgave var blevet oversat til ’livsstyrke’:

”Vi havde valgt ordet ’livsstyrke’, da ’velsignelse’ i dag mest bruges i betydningen ’at give sin tilladelse’. I Det Gamle Testamente betyder det imidlertid, at Gud giver det velsignede menneske uendeligt gode livsmuligheder, ja, overflod og styrke i livet. Men vores testlæsere fandt, at ordet ’livsstyrke’ var for diffust og blot gjorde læsningen vanskeligere. Efter meget drøftelse besluttede vi derfor at genintroducere ordet ’velsignelse’, ofte i kombination med en sætning, der uddyber, hvad velsignelse betyder det konkrete sted i bibelteksten.”

I den endelige udgave af nyoversættelsen af Første Mosebog, hedder det eksempelvis: ”Og Gud formede mennesket, så det lignede ham. Han skabte mennesket som mand og kvinde og velsignede dem, så de ville få mange børn og et langt liv.”

Bibelen er fælles kultur

Da Første Mosebog og Prædikerens Bog udkom på nudansk i 2014, skabte nogle ordvalg stærke reaktioner, der også nåede medierne:

”Jeg tror, det handler om, at vi alle har et forhold til Bibelens fortællinger, de er en del af vores fælles kultur. Vi har mødt dem i skolen, vi har måske døbt vores børn til dem, vi er blevet konfirmeret og gift eller har begravet familiemedlemmer til dem. Og vi kender det som Noas ark fra barnsben, så hvorfor skal det pludselig være en båd eller skib, som det er endt med?”

Hver eneste gang, jeg stiller mine egne kæpheste uden for døren og dykker ned i teksterne med åbent sind, giver de mig noget nyt – sprogligt, religiøst, personligt.

Cecilie Ahlmann Raabergs arbejde med Bibelen 2020 har også påvirket hendes egen tilgang til Bibelen og særligt Det Gamle Testamente:

”Selv om jeg har arbejdet med Bibelen efterhånden i rigtig mange år, både som præst, teolog og redaktør, overrasker det mig igen og igen, hvor meget Bibelen og ikke mindst Det Gamle Testamente har at give. Også de tekster, der kan synes virkelig tunge at komme igennem. Hver eneste gang, jeg stiller mine egne kæpheste uden for døren og dykker ned i teksterne med åbent sind, giver de mig noget nyt – sprogligt, religiøst, personligt.”