Bibelen er verdens mest kendte bog. Langt de fleste har hørt om den, og en del af os har den stående i reolen, måske endda i flere udgaver. Men mange har kun læst kortere afsnit og udvalgte fortællinger i Bibelen. Det betyder, at Bibelen på den ene side er en samling af uhyre berømte fortællinger, men på den anden side også er en mægtig mængde ukendte tekster.

Ordet ”bibel” kommer af det græske ”biblion”, som i flertal hedder ”biblia”: bøgerne. Så det er ikke bare én bog, vi har foran os – det er et helt bibliotek. Og det er en samling af tekster, som er blevet til i en tid, der var meget forskellig fra vores nutid; både verdensopfattelse, menneskesyn og moral er på nogle områder fremmede for moderne læsere – og det kan gøre det svært for mange at få hul på Bibelen, ligesom man også, som ny bibellæser, kan være i tvivl om, hvor man skal starte.

Få hul på Bibelen: Udforsk Bibelen i fællesskab

Hver bibelsk bog har sin egen profil og sine særlige spørgsmål, men de citerer og ”taler” også med hinanden på kryds og tværs, og alle synes de at tage del i den store fortælling om Gud og mennesker. Den mest overordnede opdeling, vi kan foretage af Bibelen, er mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Testamente betyder pagt. Det går på den pagt eller aftale, som Gud i Det Gamle Testamente indgår med Moses og israelitterne, og som Jesus gør om i Det Nye Testamente.

Lidt banalt sagt er opdelingen, som den er, fordi de første 39 skrifter handler om, hvad der sker før Jesus, og de resterende 27, om hvad der sker efter. Derudover er der de gammeltestamentlige apokryfer, der består af 11 skrifter. De er blevet til senere end de øvrige gammeltestamentlige skrifter og havde derfor allerede før Kristi fødsel en anden status. Både den ortodokse kirke og den katolske kirke regner de Apokryfe Skrifter med som en del af Bibelen, mens de protestantiske kirker ikke gør.

I Det Nye Testamente møder vi Jesus i ord og handlinger i de fire evangelier, hvorfra Folkekirkens prædikentekster også hentes. Her træffer vi på lignelser, belæringer, stridssamtaler og forestillinger om de sidste tider. En anden meget fremtrædende genre i Det Nye Testamente er brevgenren. Kristendommen er den eneste religion, hvor breve indgår i de hellige skrifter. Ud over disse to genrer, evangeliet og brevet, som fylder langt det meste af Det Nye Testamente, har vi en form for historisk værk i Apostlenes Gerninger og et skrift om de sidste tider i Johannes Åbenbaring.

I Det Gamle Testamente finder vi hverken evangeliegenren eller brevgenren. I stedet ligger vægten på såkaldt historiske og profetiske bøger. Fortællinger om Israels historie finder vi både i Mosebøgerne og i de bøger, der følger. At Mosebøgerne også indeholder lovmateriale er blot ét eksempel på, at bøgerne i Det Gamle Testamente ofte rummer flere genrer på én gang. Den anden genre, som er rigt repræsenteret i Det Gamle Testamente, er profetskrifterne, fx Esajas’ Bog og Zakarias’ Bog. Mere poetiske tekster møder vi i Højsangen, Salmernes Bog og Ordsprogenes Bog.

Bibelen er XL. Men den findes heldigvis også i mindre størrelser. Den har noget til enhver smag og til ethvert formål. Den er kristendommens helligskrift; stedet, hvor vi møder evangeliet om Jesus Kristus. Men den er også en uudtømmelig kilde til fortællinger og tanker, som er dybt forankret i vores kultur og dermed også – ligesom evangeliet – taler til os i dag.

God læselyst!

Mange af os har et eller flere yndlingsskrifter i Bibelen. Men har Bibelen – og Gud – selv nogle yndlinge blandt Bibelens personer? Find ud af det næste gang, hvor vi er nået til Y i Bibelens ABC.