Anders Holmgaard Johansen
Bibelen redder liv i varmestuen
Bibelen har hjulpet Erik Rasmussen med at overleve det hårde liv som hjemløs. Nu bruger han den til at skabe en fremtid
Busskuret på Klostertorv i Aarhus er et yndet sted at hænge ud for byens hjemløse. Lige her nyder 48-årige Erik Rasmussen ofte en smøg i fred og ro. Men en skæbnesvanger eftermiddag udarter alt sig anderledes. Pludselig sætter en anden hjemløs sig ved siden af ham, og Erik når kun at opfatte et lysglimt fra en skarp genstand, før den fremmede støder en kniv mod hans mave. Erik fyldes af skræk. Men kniven stopper på forunderlig vis 5 centimeter før, den rammer sit mål. Knivmanden ærgrer sig højlydt og forsvinder.
Lidt længere nede af vejen fra busskuret ligger Kirkens Korshærs døgnvarmestue. Hjemsted for omkring 200 hjemløse. Da Bibelselskabet besøger det, er varmestuens brugere i færd med at fordele et bjerg af smurte boller mellem sig. “Må man godt tage to?” spørger mange. Og det må man godt.
På en kold vinterdag emmer varmestuen af overskud og omsorg for dem, der har allermest brug for det.
Min oplevelse ved busskuret var så trosbekræftende som noget. For han kunne jo have slået mig ihjel. Men jeg er blevet beskyttet, og det kan jeg kun sige tusind tak for.
Samtidig lyder dæmpet salmesang og klimprende guitarakkorder fra et hjørne i lokalet, hvor korshærspræst Morten Aagaard holder andagt for en håndfuld hjemløse. Erik Rasmussen er en af dem, der synger koncentreret med. Hans stemme er hæs, og hænderne ryster let, mens han holder salmebogen. I hans gummisko er strømperne vendt på vrangen.
Erik har oplevet utallige episoder som den ved busskuret. Alligevel er han i live. Og det giver han Bibelen æren for. “Min oplevelse ved busskuret var så trosbekræftende som noget. For han kunne jo have slået mig ihjel. Men jeg er blevet beskyttet, og det kan jeg kun sige tusind tak for,” griner Erik med et kortvarigt glimt i øjet.
Fra kirkefremmed til bibelkender
Erik var 18 år, da han åbnede Bibelen første gang. Det skete på en rejse i New Zealand, hvor han rejste på tomlen. En dag blev han samlet op af en lokal, der spurgte, om Erik havde lyst til at komme med i kirke.
I min opvækst havde vi meget sjældent noget at snakke om rundt om aftenbordet. Men jeg kunne mærke, at Bibelen gjorde mig nysgerrig.
Den kirkefremmede Erik svarede nej. I stedet fik han en Bibel.
“Da jeg åbnede den, vidste jeg lige med det samme, at det var noget for mig. Siden har jeg fundet rigtig mange passager, som jeg kan bruge i mit liv. Ja, den har faktisk ikke andet,” siger Erik og misser med øjnene op mod det sollys, som stråler ned over hans plads på bænken overfor busskuret på Klostertorv.
Allerede som 16-årig blev Erik diagnosticeret med fem forskellige psykiske lidelser på grund af en barndom fyldt med traumatiserende oplevelser. Siden har han været indlagt adskillige gange på psykiatrisk afdeling og blevet førtidspensionist.
Men Bibelen har inspireret ham fra første færd. “I min opvækst havde vi meget sjældent noget at snakke om rundt om aftenbordet. Men jeg kunne mærke, at Bibelen gjorde mig nysgerrig. Den gjorde, at jeg ikke længere følte mig alene. Jeg troede på den, og jeg kunne fornemme det smukke i dens ord.”
Erik har boet i Kirkens Korshærs herberg i tre år. Det er en hverdag fyldt med vold, stoffer og løgne. Men ved at læse i Bibelen forstod han, at det onde kan bekæmpes med gode gerninger. Derfor er han også sikker på, at det var Bibelen og troen på dens ord, der gjorde, at han ikke blev stukket ned den nat i busskuret.
“Ved at danne et modtryk mod det onde, så er alle bøllerne i varmestuen kommet længere og længere væk. Ved at blive stående, hvor jeg er, og tro på, at Gud passer på mig. Jeg tror godt, han kan lide, at vi er trygge ved, at han passer på os,” siger Erik.
Lys fremtid
Han nærmer sig nu de 30 år som kristen og 10 gennemlæsninger af Det Nye Testamente. Han har Bibelen stående i herberget, men når han er ude, bruger han Bibelselskabets hjemmeside for at finde de skriftsteder, som han ikke kan huske udenad. I et hårdt miljø har Bibelen hjulpet ham med at finde en mening med livet. Og faktisk har den også helet ham. “Der var engang en læge, der sagde til mig, at jeg aldrig ville blive rask. Det blev jeg enormt irriteret over, så jeg besluttede mig at vente på Gud.”
Hele mit liv har jeg bare skullet overleve. Men nu er jeg i gang med en ny periode, hvor jeg skal ud og få nye venner. Jeg har allerede fået to i varmestuen.
25 år efter diagnosen er han i dag fri for både medicin og psykiske lidelser. Selv hans epilepsi er ved at gå i sig selv. Nu vil han starte på et nyt kapitel i sit liv. “Hele mit liv har jeg bare skullet overleve. Men nu er jeg i gang med en ny periode, hvor jeg skal ud og få nye venner. Jeg har allerede fået to i varmestuen. Jeg kan mærke, at jeg kan begynde at bruge mig selv igen. I stedet for bare at kæmpe for at overleve.”
Eriks skæve fortænder blottes, mens han taler om sin fremtid. Han stemme bliver blødere, og hans ansigt lyser op. “Jeg har aldrig rigtig haft ægte venner, men jeg tror, det kommer nu. Paulus skrev jo, at vi som kristne vil få gaver i form af mennesker. Det er da smukt, mand! For mig er det marven i, hvad livet er. Og mit liv har jo været helt ødelagt.”
I løbet af de seneste måneder er Erik begyndt at komme mindre i varmestuen. I stedet opholder han sig mere i sin bolig, hvor han tidligere ikke har kunnet holde ud at være. Her kan han nu koncentrere sig om at læse og lave mad. Han sover stadig på herberget, og når han kan, synger han salmer ved andagterne i varmestuen.
