Bibelen 2020 er ikke autoriseret til brug i folkekirkens højmesser. Men biskopper i flere stifter i Danmark har givet tilladelse til – generelt eller lejlighedsvis – at bruge Bibelen 2020 i gudstjenesten.

Nu udkommer første tekstrække med tekst fra Bibelen 2020 som en håndsrækning til de kirker, der inviterer den nudanske bibeloversættelse ind på besøg. Og flere af de præster, der allerede har brugt Bibelen 2020 i gudstjenesten, fortæller, at den nye ordlyd er et frisk pust af hverdagssprog ind i kirkesproget:

”Bibelens ord bliver mere nærværende, når de er på nutidsdansk. De opleves som mere levende, når man forstår dem i en moderne kontekst. De fleste ser et stort træ for sig, som et egetræ, hvis man siger ’vintræ’. Men nu er det oversat som vinstok. Og så ser man det som et lille træ i en vinmark i Frankrig. Det er mere retvisende,” siger Kristian Ditlev Jensen, sognepræst i Skagen. Han oplever, at Bibelen 2020 åbner Bibelens tekster op på en ny måde, og at den fungerer godt til oplæsning i kirken, netop, fordi den er mundret.

I Emdrup kirke kører man p.t. en forsøgsordning, hvor der prædikes over de gammeltestamentlige tekster efter Bibelen 2020. Nicolai Winther-Nielsen, ulønnet hjælpepræst og professor i Gammel Testamente på Dansk Bibel Institut, genkender oplevelsen af, at den nye ordlyd åbner teksterne på ny – og særligt de fortællende tekster står stærkt, siger han:

”Forcen er, at de nye ord og spændende formuleringer ikke blot skaber opmærksomhed og nysgerrighed, men at de også åbner helt nye vinkler ind i bibelteksternes særlige temaer. De er ofte øjenåbnere!”

I Emdrup kirke inviteres menigheden også til at samlæse den nudanske ordlyd med den autoriserende bibeltekst:

”Det skaber en interesse for at tænke i både styrker og svagheder i det nye ordvalg. Det er intellektuelt stimulerende, men også en udfordring af vante forestillinger om teksten og til tider også teologien. Jeg tror, at vi kan få tilhørerne til at interessere sig meget mere for teksterne og for bibeloversættelsers styrker og svagheder, når vi inviterer dem med ind til en åben overvejelse af nye formuleringer.”

Jørgen Theodor Demant, sognepræst i Kongens Lyngby, oplever også, at mange af de gammeltestamentlige tekster står stærkt i den nye oversættelse – men han fremhæver også Paulus’ breve som særligt slagkraftige:

”Jeg kan se og mærke, at menigheden lytter mere intenst, når jeg læser op. Øret skærpes, fordi teksten er mere direkte, mere relevant, teksterne kommer på en eller anden måde tættere på virkeligheden. De kommer vores egen tid i møde, samtidig med, at de bevarer en fremmedhed: teksten vil os noget.”

Når teksten pludselig lyder ’forkert’, fanger vi også betydningen af teksten på en ny måde.

Jørgen Theodor Demant uddyber:

”Den autoriserede ordlyd kan nogle gange være svær at forstå for kirkegængere, eller også er ordlyden så velkendt, at man næsten ikke hører, hvad der egentlig bliver sagt. Begge dele leverer Bibelen 2020 en kærkommen forstyrrelse af. Teksten er blevet nemmere at forstå, og når vi kradser i den vante ordlyd, når den pludselig lyder ’forkert’, fanger vi også betydningen af teksten på en ny måde.”

Netop forskelle i ordvalg og ordlyd, også i forhold til gudstjenestens salmer og dennes tradition, alterbogen og liturgien mere generelt, ser Jørgen Theodor Demant som en styrke:

”Jeg hører ikke til dem, der synes, det er et problem med forskellige ’sprog’ ind i gudstjenesten. Vi skal også invitere modernitetens sprog inden for i kirken, det kan åbne op for flere perspektiver. At gudstjenesten så at sige rummer parallelsprog, er for mig at se en styrke, for vi øger muligheden for, at mennesker, der kommer med vidt forskellige sproglige horisonter og forforståelser, får noget med hjem fra kirken.”