Af Paula Larrain
Afrikanske kirker spiller nøglerolle i aids-bekæmpelsen
Interne uenigheder mellem forskellige kristne kirker i Afrika lægges til side, når det kommer til bekæmpelse af hiv og aids. De afrikanske bibelselskaber har gennem tusindvis af lokale kirker været med til at knække hiv/aids-kurven via samarbejdet i The Good Samaritan
Kristendommen står stærkt i store dele af Afrika. Ikke mindst derfor er det lykkedes for kirkerne at gå sammen om programmet The Good Samaritan(den barmhjertige samaritaner), der har til formål at hjælpe afrikanerne igennem den altødelæggende aids-epidemi, der har hærget kontinentet i mere end 30 år.
Selv i den fjerneste landsby er der ofte en kirke. Netop fordi The Good Samaritan-programmet gennemføres i samarbejde med kirkerne, når det langt ud i landdistrikterne – helt ud hvor andre hjælpeorganisationer ikke har været i stand til at få mennesker i tale. The Good Samaritan blev startet af bibelselskaberne i 2004 og har nu spredt sig til 25 lande og tusindvis af lokale kirker.
Den kristne kirke står stærkt og kan påvirke mennesker
Formålet er først og fremmest at informere og påvirke både det enkelte menneske og den lokale menighed til at agere ansvarligt og hensigtsmæssigt. Både for at undgå smitte og i forhold til at tage sig af de syge, forhindre udstødelse og ikke mindst tage sig af de mange forældreløse børn, som sygdommen har efterladt.
"I Afrika syd for Sahara, står den kristne kirke enormt stærkt. Der bliver virkelig lyttet til, hvad kirkens folk siger, og kirken når som organisation langt ud. Kan man først mobilisere sådan en organisme, kan man nå længere ud end nogen andre," forklarer nu tidligere international chef i Det Danske Bibelselskab, Tage Kleinbeck. The Good Samaritan formår at samle alle kristne trosretninger, også dem der af holdningsmæssige grunde har haft svært ved overhovedet at tage problemet op.
Tabuet skal brydes
"Hiv/aids har været tabu for mange. Nogle har haft svære teologiske overvejelser, og andre har anset sygdommen for at være "Guds straf" for et syndigt liv. Mange ser stadig anbefalingen af kondom som en indirekte opfordring til promiskuitet og lægger hellere vægten på troskab og afholdenhed. Men på tværs af de forskellige kirker er der i dag enighed om, at man ikke kan lukke øjnene, mens mennesker dør i tusindtal. Med The Good Samaritan har man fået et redskab til at gøre noget ved tragedien både i kirken selv og ud gennem de lokale kirker”, fortæller Tage Kleinbeck.
Uddannelse i sygdommen
Selve programmet går ud på at samle og uddanne folk fra de lokale kirker til at forstå og forklare sygdommen, så de kan gå hjem og give denne lærdom videre. Overordnet er målene dels at få kirkerne til at involvere sig, dels hjælpe de smittede til at acceptere deres situation og leve med sygdommen. Og ikke mindst at opmuntre såvel smittede som raske til at optræde som barmhjertige samaritanere over for syge, forældreløse og alle berørte. Deraf navnet på programmet.
I tilgangen til de kontroversielle spørgsmål holder materialet en hårfin balance. Man siger ikke firkantet, at den ene metode er bedre end den anden, men man peger på forskellige løsninger: både at være tro mod sin partner, på afholdenhed og på beskyttelse ved hjælp af kondom. Overskriften er: ”du skal leve ansvarligt. Du er selv ansvarlig for dit seksualliv, og hvad det kan gøre ved andre mennesker.”
Efterladte børn støttes
Det store antal efterladte børn er blevet et problem i sig selv. Kirkerne kan hjælpe til, at børnene får et godt liv på trods af, at de har mistet deres forældre og typisk lever hos plejefamilier, som ofte selv er så ludfattige, at de ikke har overskud til at tage ordentligt vare på de ekstra børn. En særlig komponent under The Good Samaritan henvender sig specifikt til børnene og deres nye familier.
"Man samler de efterladte børn i workshops, hvor de undervises om egen krop, seksualitet og risikoen for at blive smittet. Nogle har brug for særlig hjælp, og vi har på frivillig basis tilknyttet nogle professionelle rådgivere. Når det drejer sig om noget, kirken ikke kan tage sig af, prøver vi at indgå i partnerskaber med andre NGO'er med de nødvendige faglige kompetencer," siger Tage Kleinbeck.