10.04.2025 Nanna Endahl Jørgensen
Hvad er situationen for de kristne i Syrien?
Efter Assads fald kæmper den kristne minoritet i Syrien for deres overlevelse og rettigheder i et land præget af frygt og politisk kaos. Det fortæller lederen af det internationale arbejde i Det Norske Bibelselskab, der for nylig er vendt hjem fra en rejse til Syrien.
”Vi må rejse fra Syrien.”
Ordene kommer fra Tara, en kristen kvinde fra byen Homs i den vestlige del af Syrien.
Bernt G. Olsen, som til daglig leder det internationale arbejde i Det Norske Bibelselskab, mødte hende under sit seneste besøg i landet. Tara tør ikke længere bo alene i sit hjem, og det er ifølge Bernt G. Olsen et vidnesbyrd, der illustrerer den grundlæggende frygt og desperation, som præger den kristne minoritet.
Efter den mangeårige diktator Bashar al-Assads fald sidste år har nye magthavere overtaget institutioner og myndigheder, men mange kristne ser ikke lys i det, som skulle være en ny begyndelse. Tværtimod beskriver de, at de nuværende forhold er værre end under de blodige år med væbnet konflikt.
”De kristne, jeg talte med, sagde, at det her er den sværeste tid, de nogensinde har oplevet,” fortæller Bernt G. Olsen. ”Og hvem i Vesten vil tage imod de kristne, nu hvor konflikten officielt er ovre?”
Frygt, radikalisering og manglende beskyttelse
De kristnes frygt har rod i både den nuværende sikkerhedssituation og i mistillid til det regime, som i deres øjne fortsat udøver kontrol i det skjulte. Det er det samme styre, frygter de, som i begyndelsen af den syriske borgerkrig for over 13 år siden kidnappede flere nonner, præster og biskopper.
På nuværende tidspunkt føler de kristne syrere sig hverken trygge i deres hjem eller på vej til arbejde, fortæller Bernt G. Olsen.
”Selv de mest erfarne medarbejdere i Det Syriske Bibelselskab er nervøse,” fortæller Bernt G. Olsen. ”De tør ikke færdes frit, og mange familier holder sig inde efter mørkets frembrud. Frygten er reel.”
Samtalerne med de kristne syrere har været dybt rystende. Det her er noget af det mest krævende, jeg nogensinde har oplevet.
En væsentlig årsag til de kristnes dybe bekymring er også de omfattende massakrer, der siden marts har fundet sted på civile alawitter i Syrien, som er en religiøs minoritet, der i lighed med de kristne har været udsat for had og mistro, men i mange år også har levet under beskyttelse af regimet og Bashar al-Assad.
”Frygten handler ikke kun om, hvad der er sket, men om, hvad det varsler. Når én minoritet bliver angrebet, føler de andre sig straks mere udsatte,” fortæller Bernt G. Olsen.
Mange kristne oplever, at der er sket en radikalisering og en mangel på beskyttelse, og de frygter at være de næste.
”Jeg mødte mennesker, der ikke havde sovet i syv nætter,” fortæller Bernt G. Olsen. ”Deres bekymringer handler ikke kun om politik, men om ren og skær overlevelse. De føler sig helt forladte.”
Han tilføjer: ”Samtalerne med de kristne syrere har været dybt rystende. Det her er noget af det mest krævende, jeg nogensinde har oplevet.”
Krav om rettigheder og civillov
På trods af frygten forsøger de kristne ledere i Syrien at engagere sig i den nye politiske virkelighed. De har stillet tre krav til de nye myndigheder:
- Retten til at bevare deres kristne livsstil
- Retten til en civil lovgivning for ikke-muslimer
- Lige rettigheder for alle
Myndighederne har lyttet, men endnu ikke reageret konkret, fortæller Bernt G. Olsen.
”En præst fortalte mig, at myndighederne siger alle de rigtige ting, men samtidig tillader overgreb på andre minoriteter. Det er svært for dem at have tillid til myndighederne,” siger Bernt G. Olsen.
Også kirkerne kæmper med interne splittelser. Flere har historisk støttet Assad-regimet for at sikre overlevelse under krigens kaos. Det har efterladt en arv, der i dag gør det svært at markere politisk afstand eller kræve reformer med én stemme.
Hvis sharialovgivningen ikke ophæves, så må den i det mindste suppleres med en sekulær lovgivning, som også kristne og andre ikke-muslimer kan leve efter
”De har ikke engang kunnet blive enige om en fælles resolutionstekst i Det Syriske Bibelselskab,” fortæller Olsen. ”Det siger noget om spændingerne.”
Tegn på forandring?
På spørgsmålet om den seneste regeringsdannelse, hvor en kristen kvinde nu har fået en ministerpost, er Bernt G. Olsen forsigtigt optimistisk.
”Jeg vil sige, at det er et svar på de kristnes krav, at minoriteter er taget ind i regeringen,” siger han.
Men han understreger, at det ikke i sig selv er nok til at skabe tryghed.
”Efter mit besøg har der været frem og tilbage med regelværk. Alkohol blev eksempelvis forbudt i Damaskus, men tilladt igen efter protester. Det viser noget om presset fra religiøse grupper, og hvor skrøbelig balancen er,” fortæller Bernt G. Olsen.
Det afgørende spørgsmål for mange kristne er lovgivningen.
"Hvis sharialovgivningen ikke ophæves, så må den i det mindste suppleres med en sekulær lovgivning, som også kristne og andre ikke-muslimer kan leve efter,” siger han.
Bibler, håb og traumehjælp
Midt i den utrygge virkelighed arbejder Det Syriske Bibelselskab fortsat med at styrke tro og håb blandt de tilbageværende kristne.
”Mange unge kender ikke længere deres tro,” fortæller Bernt G. Olsen.
Under sin rejse mødte han unge kristne, der planlægger at forlade landet, så snart de er færdige med deres uddannelse. Mange stiller eksistentielle spørgsmål og oplever en dyb følelse af forladthed, både af Gud og af det internationale samfund.
Bibelselskabet i Syrien udleverer bibler og driver undervisning og traumeprogrammer for børn og voksne – ofte gennem kreative udtryk som tegning, musik og samtale.
Før borgerkrigen i 2011 var der omkring 1,5 millioner kristne i Syrien. I dag er der færre end en halv million tilbage. I Aleppo alene er antallet faldet fra 500.000 til under 25.000.
Bernt G. Olsen afslutter: ”De beder os om ikke at glemme dem. At vi beder for dem og taler deres sag.”
Vil du hjælpe de kristne syrere med at bevare troen på en lysere fremtid?
Giv din støtte via Mobilepay 62903 eller bankoverførsel reg.nr. 3001, kontonr. 9000488 mrk. ”Syrien”.
