Bibelen online

Esajas' Bog Kapitel 13

Mod Babylonien

Et udsagn om Babylonien, som Esajas, Amos' søn, modtog i et syn.

Rejs banner på det nøgne bjerg,

råb til dem og giv tegn til,

at de skal drage ind

gennem fyrsternes porte.

Jeg har opbudt mine indviede krigere

til tjeneste for min vrede;

jeg har tilkaldt mine helte,

dem, som jubler over min storhed.

Hør larmen på bjergene

som af et stort folk!

Hør kongerigernes buldren,

folkeslag, der samles!

Hærskarers Herre

mønstrer sin hær.

De kommer fra et land i det fjerne,

fra himlens yderste grænse;

Herren kommer med sin vredes redskab

for at ødelægge hele jorden.

I skal jamre,

for Herrens dag er nær,

den kommer som ødelæggelse fra den Almægtige.

Derfor synker alle hænder,

alle mister modet.

De gribes af rædsel,

krampe og smerter kommer over dem,

de får veer som en fødende kvinde;

i rædsel stirrer de på hinanden

med blussende ansigter.

Herrens dag kommer med gru,

med harme og flammende vrede

for at lægge jorden øde

og udrydde dens syndere.

Himlens stjernebilleder

lyser ikke,

mørk står solen op,

månen skinner ikke.

Jeg straffer verden for dens ondskab,

og de ugudelige for deres synd;

jeg gør ende på de overmodiges stolthed

og ydmyger voldsmændenes hovmod.

Jeg gør et menneske mere sjældent end det reneste guld,

en mand mere sjælden end Ofir-guld.

Derfor får jeg himlen til at ryste,

og jorden rokkes fra sit fundament

ved Hærskarers Herres harme

på hans flammende vredes dag.

Som jagede gazeller,

som får, ingen holder sammen,

vender de sig, hver til sit folk,

flygter, hver til sit land.

Enhver, der bliver fanget, skal gennembores,

enhver, der bliver grebet, falder for sværdet.

Deres småbørn knuses

for øjnene af dem,

husene udplyndres,

og kvinderne voldtages.

Nu vækker jeg Medien mod dem.

Det land regner ikke sølv for noget

og tragter ikke efter guld;

med buen strækkes unge mænd til jorden;

de viser ikke moderlivets frugt barmhjertighed,

de viser ikke børnene skånsel.

Babylonien, det herligste kongerige,

kaldæernes stolteste pryd,

skal det gå, som da Gud ødelagde

Sodoma og Gomorra.

Aldrig mere skal nogen bo der,

i al evighed skal ingen leve der;

araberen rejser ikke sit telt,

hyrderne holder ikke hvil.

Men dér holder ørkendyr til,

og husene fyldes med ugler;

dér lever strudse,

og bukketrolde springer omkring.

Hyæner hyler i borgene

og sjakaler i de herlige paladser.

Babyloniens tid er nær,

det varer ikke længe!

Krydshenvisning:

Jer 50-51

Krydshenvisning:

Jer 50-51

Krydshenvisning:

Jer 50-51

Krydshenvisning:

Jer 50-51

Krydshenvisning:

Jer 50-51

Krydshenvisning:

Jer 50-51

Joel 1,15

Krydshenvisning:

Jer 50-51

Krydshenvisning:

Jer 50-51

Es 21,3

Sir 48,19

Krydshenvisning:

Jer 50-51

Es 34,8

Krydshenvisning:

Jer 50-51

Es 13,13 34,4

Ez 32,7

Joel 2,10

Matt 24,29

Krydshenvisning:

Jer 50-51

Krydshenvisning:

Jer 50-51

Krydshenvisning:

Jer 50-51

Krydshenvisning:

Jer 50-51

Krydshenvisning:

1 Mos 19,24-25

Krydshenvisning:

Es 34,13

Åb 18,2

BabyBibelen

Syv bibelhistorier fortalt og tegnet for de allermindste
baby
199,95

Forfatter: Mathias Anker Kure
Illustrator: Marieke ten Berge
Sidetal: 48 sider
Indbinding: papbog
Forlag: Bibelselskabets Forlag
Varenummer: 978-87-7232-331-2
Mål: 21 x 21 cm.