Bibelen online

Judits Bog Kapitel 7

Holofernes gennemfører belejring af Betylua

Den følgende dag beordrede Holofernes hele sin hær og alle de folk, der var kommet til som troppeforstærkning, til at bryde op i retning af Betylua, besætte vejene op i bjerglandet og så gå til angreb på israelitterne. Den dag brød alle våbenføre mænd op; den bevæbnede styrke bestod af 170.000 fodfolk, 12.000 ryttere foruden trosset og de mænd, der fulgte dem til fods – en uhyre stor mængde. De slog lejr i dalen i nærheden af Betylua, ved kilden, og bredte sig i retning af Dotan helt til Belbajim og fra Betylua så langt som til Kyamon, der ligger over for Esdrelon. Da israelitterne så, hvor mange de var, blev de skrækslagne og sagde til hinanden: »Nu æder de hele landet! Hverken de høje bjerge eller kløfterne eller bakkerne vil kunne bære vægten af dem.« Så greb de alle sammen deres våben, tændte bål på tårnene og blev på deres vagt hele den nat. Den næste dag førte Holofernes hele sit rytteri frem for øjnene af israelitterne i Betylua. Han undersøgte vejene op til deres by, opsporede og bemægtigede sig kilderne og anbragte væbnet mandskab ved dem. Selv vendte han så tilbage til sine folk.

Alle Esausønnernes ledere, alle moabitterfolkets anførere og alle kystlandets hærførere kom da hen til ham og sagde: »Lyt til et råd, herre, for at din hær ikke skal blive udslettet. Disse israelitter sætter jo ikke lid til deres spyd, men til de høje bjerge, hvor de bor; det er nemlig ikke let at komme op på deres bjergtoppe. Derfor, herre, før ikke krig mod dem på normal vis; så vil der ikke falde en eneste af dine folk. Bliv i lejren og skån alle i din hær. Lad dine folk bemægtige sig den kilde, der har sit udspring ved foden af bjerget, for derfra henter alle indbyggerne i Betylua vand. Så vil tørsten gøre det af med dem, og de vil overgive deres by. Vi og vore folk vil gå op på de nærmeste bjergtoppe og slå lejr dér for at passe på, at ikke én eneste mand slipper ud af byen. Så vil de – sammen med deres kvinder og børn – blive afkræftede af sult, og endnu før sværdet når dem, vil de segne om på gaden uden for deres huse. Sådan kan du straffe dem hårdt, fordi de gjorde oprør og ikke kom dig i møde på fredelig vis.«

Holofernes og alle hans folk syntes godt om disse ord, og han gav ordre til at gøre, som de havde sagt. En ammonitisk styrke brød så op, og sammen med den fem tusind assyrere, og de slog lejr i dalen og bemægtigede sig israelitternes vandhuller og kilder. Esausønnerne og ammonitterne drog op og slog lejr i bjerglandet over for Dotan; nogle af dem sendte de dog mod sydøst til området over for Egrebel i nærheden af Kus, der ligger ved bækken Mokmur. Resten af assyrerhæren slog lejr på sletten, og den dækkede hele området. Deres telte og deres tros udgjorde en stor lejr. Det var en uhyre stor mængde.

Men israelitterne råbte til Herren deres Gud. De havde nemlig helt tabt modet, fordi alle deres fjender havde omringet dem, og det var umuligt at undslippe. Hele assyrerhæren med fodfolk, vogne og rytteri blev liggende omkring dem i fireogtredive dage. Og vandforrådet slap op for alle Betyluas indbyggere; cisternerne var ved at være tomme, og de havde ikke vand nok til at slukke tørsten bare én dag, for de havde rationeret drikkevandet. Deres små børn sløvede hen, og kvinderne og de unge mænd var så afkræftede af tørst, at de faldt om på byens gader og i portene. Der var ikke flere kræfter i dem.

Fortvivlelsen breder sig i Betylua

Da samledes hele folket, de unge mænd, kvinderne og børnene, hos Uzzija og de andre af byens ledere, og de råbte højt til alle de ældste: »Måtte Gud dømme mellem jer og os, for I har gjort stor uret mod os, da I undlod at forhandle med assyrerne om fred. Nu er der ingen, der kan hjælpe os; tværtimod har Gud solgt os til dem, så vi segner om for øjnene af dem, helt udpinte af tørst. Send altså bud efter dem, og overgiv hele byen og lad den blive plyndret af Holofernes' folk og hele hans hær; for det er bedre for os at blive deres bytte. Nok bliver vi deres slaver, men vi beholder livet og skal ikke se vore små dø for øjnene af os og vore kvinder og børn udånde. Vi besværger jer ved himlen og jorden, ved vor Gud og vore fædres Herre, som straffer os for vore egne og vore fædres synder: Gør dog, som vi har sagt i dag!« Da lød der som med én røst fra alle i folkeforsamlingen et højt klageråb, og de råbte højt til Gud Herren. Men Uzzija sagde til dem: »Fat mod, brødre, lad os holde ud i endnu fem dage. I løbet af den tid vil Herren vor Gud vende sin barmhjertighed mod os på ny, for i sidste ende vil han ikke svigte os. Men går disse dage, uden at der kommer hjælp til os, vil jeg gøre, som I har sagt.« Så sendte han folket af sted, hver til sin post; de gik ud til byens mure og tårne, men kvinderne og børnene sendte de hjem. Alle i byen var fortvivlede.

Krydshenvisning:

Judit 2,5 3,6

Krydshenvisning:

Klages 2,11-12

Note:

Gør dog, som vi: efter flere græske håndskrifter og de gamle latinske oversættelser. Göttingerudgaven har Gør dog ikke, som du.

Krydshenvisning:

1 Sam 11,3

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.