Bibelen online

Hoseas' Bog Kapitel 14

Samaria pådrog sig skyld,

da de trodsede deres Gud.

De skal falde for sværdet,

deres småbørn bliver knust,

deres gravide kvinder får maven sprættet op.

Israels omvendelse og frelse

Vend om, Israel,

til Herren din Gud,

for du snublede i din skyld.

Tag ord med jer,

og vend om til Herren;

sig til ham:

»Du, som tilgiver al skyld,

tag imod vore gaver;

vi vil betale med læbernes frugt.

Assyrien kan ikke frelse os,

vi rider ikke på heste,

vi vil ikke længere sige »vor Gud«

om vore hænders værk.

Hos dig finder faderløse barmhjertighed.«

Jeg vil helbrede deres frafald

og elske dem med glæde.

Min vrede vender sig fra dem.

Jeg er som duggen for Israel,

der skal blomstre som liljen

og slå rødder som Libanons træer.

Dets grene skal brede sig,

så det bliver prægtigt som oliventræet,

dufter som Libanons træer.

De, der bor i dets skygge,

skal dyrke korn på ny.

De skal blomstre som vinstokken,

berømmes som vin fra Libanon.

Hvad skal Efraim længere med gudebilleder?

Jeg bønhører ham, ser nådigt til ham.

Jeg er som det grønne enebærtræ,

du skal finde din frugt hos mig.

Hvem er så vís, at han forstår det,

så forstandig, at han erkender det?

Herrens veje er rette,

de retfærdige vandrer ad dem,

men synderne snubler.

Krydshenvisning:

Hos 12,7

Joel 2,12

Krydshenvisning:

Sl 119,108

Hebr 13,15

Krydshenvisning:

Hos 2,3 2,25

Krydshenvisning:

Hos 6,1

Krydshenvisning:

Es 8,14

TilfDan B,4

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.