Bibelen online
Ezekiels Bog Kapitel 30
Herrens ord kom til mig: Menneske, du skal profetere og sige: Dette siger Gud Herren:
I skal jamre: »Ak, hvilken dag!«
For dagen er nær,
Herrens dag er nær,
en dag med mørke skyer.
Folkenes tid er inde!
Sværdet kommer over Egypten,
og Nubien skælver,
når de ligger dræbt i Egypten,
og man tager dets rigdomme,
og grundmurene jævnes med jorden.
Nubierne, puterne, lyderne og alle araberne, kuberne og pagtslandets folk skal falde for sværdet sammen med dem.
Dette siger Gud Herren: De, som støttede Egypten, skal selv falde; dets stolte styrke skal bryde sammen. Fra Migdol til Syene skal de falde for sværdet, siger Gud Herren.
Egypten skal blive til ørken blandt de øde lande, dets byer skal ligge blandt ruinbyer. Så skal de forstå, at jeg er Herren, når jeg sætter ild til Egypten, så alle dets hjælpere knuses.
Den dag skal mine sendebud drage af sted på skibe for at vække rædsel i det trygge Nubien. Det skal komme til at skælve på Egyptens dag. Den kommer!
Dette siger Gud Herren:
Jeg gør ende på Egyptens larmende hob
ved Babylons konge, Nebukadnesar.
Han og hele hans hær,
grusomme folk,
skal hentes for at ødelægge landet.
De skal trække deres sværd mod Egypten
og fylde landet med dræbte.
Jeg udtørrer strømmene
og overgiver landet til onde folk.
Jeg lægger landet og dets beboere øde
ved fremmedes hjælp.
Jeg, Herren, har talt!
Dette siger Gud Herren:
Jeg ødelægger møgguderne
og gør ende på afguderne i Nof.
Der skal ikke længere være
en fyrste i Egypten.
Jeg skaber frygt i Egypten.
Jeg lægger Patros øde,
sætter ild på Soan
og bringer straf over No.
Jeg udøser min vrede over Sin,
Egyptens værn,
og udrydder Nos larmende hob.
Jeg sætter ild på Egypten:
Sin skal vride sig i smerte;
de bryder ind i No
og angriber Nof ved højlys dag.
Krigerne fra Aven og Pi-Beset
skal falde for sværdet,
og kvinderne gå i fangenskab.
I Takpankes bliver dagen mørk,
når jeg bryder Egyptens åg.
Dets stolte styrke skal forsvinde,
skyer skal dække det,
dets døtre skal gå i fangenskab.
Jeg bringer straf over Egypten,
så de forstår, at jeg er Herren.
I det ellevte år på den syvende dag i den første måned kom Herrens ord til mig: Menneske, jeg brækker armen på egypterkongen Farao. Den skal ikke forbindes, så den læges ved at blive lagt i bind, forbundet og styrket, så den igen kan gribe om sværdet. Derfor siger Gud Herren:
Jeg kommer over egypterkongen Farao
og brækker hans arme,
både den stærke og den brækkede,
så sværdet falder ud af hans hånd.
Jeg spreder egypterne blandt folkene
og strør dem ud i landene.
Jeg styrker babylonerkongens arme
og giver ham mit sværd i hånden.
Jeg brækker Faraos arme,
og de faldne skal ligge og stønne foran ham.
Jeg styrker babylonerkongens arme,
mens Faraos arme synker.
Så skal de forstå, at jeg er Herren,
når jeg giver babylonerkongen mit sværd i hånden,
og han løfter det mod Egypten.
Jeg spreder egypterne blandt folkene
og strør dem ud i landene.
Så skal de forstå, at jeg er Herren.
