Bibelen online
Ezekiels Bog Kapitel 26
Mod Tyrus
I det ellevte år på den første dag i måneden kom Herrens ord til mig: Menneske! Tyrus hoverede over Jerusalem og sagde:
»Folkenes Port er brudt ned,
den tilfalder mig;
jeg vil mætte mig på dens ruiner.«
Derfor siger Gud Herren:
Jeg kommer over dig, Tyrus,
jeg fører store folkeslag imod dig,
som havet rejser sine bølger.
De skal ødelægge Tyrus' mure
og rive dens tårne ned;
jeg fejer jorden i den bort
og gør den til nøgen klippe.
Derude i havet
bliver den tørreplads for fiskenet.
Jeg har talt, siger Gud Herren.
Den skal blive til bytte for folkene;
dens datterbyer inde i landet
bliver slået ned med sværd.
Så skal de forstå, at jeg er Herren.
For dette siger Gud Herren: Fra nord sender jeg Babylons konge, Nebukadnesar, kongernes konge, imod Tyrus med heste og vogne og ryttere, en hær, et stort mandskab.
Dine datterbyer inde i landet
slår han ned med sværd.
Han bygger angrebsramper imod dig,
kaster en vold op omkring dig
og løfter sine skjolde imod dig;
han støder sin murbrækker mod dine mure,
dine tårne bryder han ned med sine brækjern.
Støvet fra hans mange heste skal dække dig;
dine mure skal skælve
ved larmen fra hans heste og vognhjul,
når han rykker ind gennem dine porte,
som man rykker ind i en by, der stormes.
Under hestenes hove
trampes dine gader ned,
dit folk slår han ihjel med sværd,
dine mægtige stenstøtter falder til jorden.
De plyndrer din rigdom
og røver dine handelsvarer.
De jævner dine mure med jorden
og river dine prægtige huse ned;
dine sten, dit tømmer og dit grus
kaster de i havet.
Jeg gør en ende på lyden af dine sange,
klangen af dine citere høres ikke mere.
Jeg gør dig til en nøgen klippe,
du bliver tørreplads for fiskenet;
du skal ikke bygges op igen.
Jeg, Herren, har talt, siger Gud Herren.
Dette siger Gud Herren til Tyrus:
Ved drønet af dit fald,
de såredes stønnen,
de dræbte i dine gader,
skælver de fjerne øer.
Alle havets fyrster
stiger ned fra deres troner,
de lægger deres kapper,
tager deres brogede klæder af;
de klæder sig i angst
og sætter sig på jorden.
Igen og igen gribes de af angst
og gyser over dig.
De synger en dødsklage om dig:
Tænk, at du gik til grunde,
forsvandt fra havet,
du lovpriste by!
Du havde magten på havet,
du og dine indbyggere,
som spredte rædsel
over alle, der boede der.
Nu gribes de fjerne øer af angst
den dag, du falder,
øerne i havet forfærdes
over dit endeligt.
For dette siger Gud Herren: Når jeg gør dig til en ruinby som de byer, der er uden beboere, når jeg rejser havdybet over dig, og de vældige vande lukker sig over dig, da styrter jeg dig ned til dem, der er gået i graven, til fortidens folk. Jeg lader dig ligge i jordens dyb, som ruinerne fra fortiden, sammen med dem, der er gået i graven, for at du ikke mere skal bebos og rejse dig i de levendes land. Jeg gør dig til rædsel, så du ikke mere er til. Man skal søge efter dig, men aldrig mere finde dig, siger Gud Herren.