Bibelen online

Johannes' Åbenbaring Kapitel 10

Englen med den lille bogrulle

Jeg så en anden mægtig engel stige ned fra himlen, klædt i en sky og med regnbuen om sit hoved. Dens ansigt var som solen og dens ben som ildsøjler, og den havde en lille åben bogrulle i hånden. Den stillede sig med det højre ben på havet og det venstre på land og råbte med høj røst, som en løve brøler, og da den råbte, lod de syv tordener deres røst høre. Og da de syv tordener talte, ville jeg skrive, men jeg hørte en røst fra himlen sige: »Sæt segl for det, de syv tordener har sagt, og skriv det ikke ned.« Og englen, som jeg havde set stå på havet og på land, løftede sin højre hånd mod himlen og svor ved ham, der lever i evighedernes evigheder, ham, som har skabt himlen og alt i den og jorden og alt på den og havet og alt i det: »Tiden er ude. I de dage, da den syvende engel skal blæse og lade basunen lyde, er Guds hemmelighed fuldbyrdet, som han har forkyndt det for sine tjenere, profeterne.«

Røsten, som jeg havde hørt fra himlen, hørte jeg atter tale til mig og sige: »Gå hen og modtag den åbne bogrulle af den engels hånd, som står på havet og på land.« Jeg gik hen til englen og bad den give mig bogen, og den sagde til mig: »Tag den og slug den! Den vil være bitter i din mave, men i din mund vil den være sød som honning.« Jeg modtog bogen af englens hånd og slugte den. I min mund var den sød som honning, men da jeg havde slugt den, var den bitter i min mave. Og der blev sagt til mig: »Du skal igen profetere om mange folk og folkeslag, tungemål og konger.«