Bibelen online

Femte Mosebog Kapitel 27

Alteret på Ebals bjerg

Sammen med Israels ældste gav Moses folket denne befaling: »Hold alt det, jeg i dag befaler jer. Når I kommer over Jordan ind i det land, Herren din Gud vil give dig, skal du opstille nogle store sten og stryge dem over med kalk. Når du kommer over, skal du skrive ordene i denne lov på dem, for at du må komme ind i det land, Herren din Gud vil give dig, et land, der flyder med mælk og honning, sådan som Herren, dine fædres Gud, har lovet dig. Og når I kommer over Jordan, skal I opstille disse sten, som jeg i dag giver jer befaling om, på Ebals bjerg, og du skal stryge dem over med kalk. Dér skal du bygge et alter for Herren din Gud, et alter af sten, som du ikke har bearbejdet med jern. Af utilhugne sten skal du bygge Herren din Guds alter, og du skal bringe brændofre på det til Herren din Gud. Du skal bringe måltidsofre og holde måltid dér og glæde dig for Herren din Guds ansigt. På stenene skal du skrive alle ordene i denne lov med tydelig skrift.«

Sammen med levitpræsterne talte Moses til hele Israel og sagde: »Vær stille, og hør, Israel! I dag er du blevet Herren din Guds folk. Så adlyd da Herren din Gud, og følg hans befalinger og love, som jeg giver dig i dag.«

Forbandelserne fra Ebal og velsignelserne fra Garizim

Den dag gav Moses folket denne befaling: Når I kommer over Jordan, skal stammerne Simeon, Levi, Juda, Issakar, Josef og Benjamin tage opstilling på Garizims bjerg for at velsigne folket. Stammerne Ruben, Gad og Asher, Zebulon, Dan og Naftali skal tage opstilling på Ebals bjerg med henblik på forbandelsen. Så skal levitterne med høj røst fremsige for alle israelitterne:

Forbandet være den, der laver et udskåret eller støbt gudebillede – noget Herren afskyr, noget en håndværker har lavet – og opstiller det i hemmelighed. Og hele folket skal svare amen.

Forbandet være den, der ringeagter sin far eller mor. Og hele folket skal sige amen.

Forbandet være den, der flytter skellet til sin nabos mark. Og hele folket skal sige amen.

Forbandet være den, der leder den blinde vild. Og hele folket skal sige amen.

Forbandet være den, der bøjer retten for den fremmede, den faderløse og enken. Og hele folket skal sige amen.

Forbandet være den, der har samleje med sin fars hustru, for han løfter sin fars kappeflig. Og hele folket skal sige amen.

Forbandet være den, der parrer sig med et dyr. Og hele folket skal sige amen.

Forbandet være den, der har samleje med sin søster, hvad enten hun er datter af hans far eller hans mor. Og hele folket skal sige amen.

Forbandet være den, der har samleje med sin svigermor. Og hele folket skal sige amen.

Forbandet være den, der i det skjulte slår sin næste ihjel. Og hele folket skal sige amen.

Forbandet være den, der lader sig bestikke til at slå et menneske ihjel og udgyde uskyldigt blod. Og hele folket skal sige amen.

Forbandet være den, der ikke holder ordene i denne lov i hævd og følger dem. Og hele folket skal sige amen.

Krydshenvisning:

Jos 8,30-32

Krydshenvisning:

Jos 8,30-32

Krydshenvisning:

Jos 8,30-32

Krydshenvisning:

Jos 8,30-32

2 Mos 20,25

Krydshenvisning:

Jos 8,30-32

Krydshenvisning:

Jos 8,30-32

5 Mos 12,7

Krydshenvisning:

Jos 8,30-32

Krydshenvisning:

5 Mos 26,18-19

Krydshenvisning:

5 Mos 11,29

Krydshenvisning:

5 Mos 11,29

Krydshenvisning:

2 Mos 20,4 20,23

Visd 14,8

Krydshenvisning:

2 Mos 21,17

Matt 15,4

Krydshenvisning:

5 Mos 19,14

Ordsp 23,10

Krydshenvisning:

3 Mos 19,14

Krydshenvisning:

2 Mos 22,20-21

Krydshenvisning:

3 Mos 18,8

Krydshenvisning:

2 Mos 22,18

Krydshenvisning:

3 Mos 18,9 18,11

Krydshenvisning:

3 Mos 18,17

Krydshenvisning:

2 Mos 21,12

4 Mos 35,20

Krydshenvisning:

2 Mos 23,8

Krydshenvisning:

Jer 11,3

Gal 3,10

Sir 41,8

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.