Overhovederne for fædrenehusene i gileaditternes slægt kom hen til Moses og til høvdingene, der var overhoveder for israelitternes fædrenehuse. Gilead var søn af Makir, der var søn af Manasse, en af Josefsønnernes slægter. De sagde: »Herren har befalet dig, herre, at give israelitterne landet som ejendom ved lodkastning, og du har også fået befaling af Herren om at give vores broder Selofkads arvelod til hans døtre. Men hvis de nu bliver gift med nogen fra en anden israelitisk stamme, så bliver deres arvelod revet løs fra vores fædrene arvelod og lagt til den stammes arvelod, som de kommer til at tilhøre; den bliver revet løs fra vores arvelod. Når så israelitternes jubelår kommer, bliver deres arvelod lagt til den stammes arvelod, de er kommet til at tilhøre, og så bliver deres arvelod revet løs fra vores fædrenestammes arvelod.« Da gav Moses israelitterne denne befaling efter Herrens afgørelse: »Josefsønnernes stamme har ret. Dette er, hvad Herren har befalet om Selofkads døtre: De må indgå ægteskab, med hvem de vil; men det skal være inden for en slægt i deres fædrenestamme, de bliver gift. Ingen arvelod hos israelitterne må gå over fra én stamme til en anden; enhver israelit skal holde fast ved sin fædrenestammes arvelod. Enhver kvinde fra en israelitisk stamme, som kommer i besiddelse af en arvelod, må kun blive gift med en fra en slægt i sin fædrenestamme, for at alle israelitter kan forblive i besiddelse af deres fædrene arvelod. Ingen arvelod må gå over fra én stamme til en anden, for de israelitiske stammer skal holde fast ved hver sin arvelod.« Selofkads døtre gjorde, som Herren havde befalet Moses; Makla, Tirsa, Hogla, Milka og Noa, Selofkads døtre, blev gift med sønner af deres farbrødre. De blev gift inden for manassitternes slægter – Manasse var søn af Josef – så deres arvelod forblev i deres fædrene slægts stamme.