Bibelen online

Anden Mosebog Kapitel 35

Overholdelse af sabbatten

Moses kaldte hele israelitternes menighed sammen og sagde til dem: Dette er, hvad Herren har befalet jer at gøre: I seks dage må der udføres arbejde, men den syvende dag skal være hellig for jer; I skal holde fuldstændig hvile for Herren. Enhver, der udfører arbejde på den dag, skal lide døden. I må ikke tænde ild på sabbatsdagen, hvor I end bor.

Afgifterne til helligdommen

Moses sagde til hele israelitternes menighed: Dette er, hvad Herren har befalet: I skal yde afgift til Herren af det, I ejer; enhver skal frivilligt bringe afgift til Herren, guld, sølv og bronze, purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof, fint linned, gedeuld, rødindfarvede vædderskind og delfinskind, akacietræ, olie til lampen, balsamstoffer til salvningsolien og til vellugtende røgelse, shoham-sten og andre sten til at sætte på efoden og brystskjoldet. Alle kyndige mænd blandt jer skal komme og lave alt, hvad Herren har befalet: boligen, dens telt og dets dække, dens hager, dens planker, dens tværlægter, dens stolper og dens fodstykker, arken, dens bærestænger, dens sonedække og dens forhæng, bordet, dets bærestænger og alle genstandene på det, og skuebrødene, lysestagen og redskaberne til den, dens lamper og lampeolien, røgelsesofferalteret og dets bærestænger, salvningsolien og den vellugtende røgelse og forhænget for indgangen til boligen, brændofferalteret med dets bronzegitter, dets bærestænger og alle redskaberne til det, bækkenet og fodstykket til det, forgårdens omhæng, dens stolper og dens fodstykker og forhænget for portåbningen til forgården, pløkkene til boligen og til forgården med deres barduner, dragterne til tjenesten i helligdommen, de hellige klæder til præsten Aron og klæderne til hans sønner til præstetjenesten.

Så forlod hele israelitternes menighed Moses. Og alle, der følte sig tilskyndet og ville give frivilligt, kom med afgift til Herren til arbejdet på Åbenbaringsteltet og til hele tjenesten i det og til de hellige klæder. Både mænd og kvinder kom, og alle bragte frivilligt spænder, ringe, fingerringe og halssmykker, alt sammen af guld; enhver, der ville foretage svingning med guld for Herren, og enhver, der havde purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof, fint linned og gedeuld, rødindfarvede vædderskind og delfinskind, bragte det. Enhver, som kunne yde afgift af sølv eller bronze, bragte afgift til Herren, og enhver, hos hvem der fandtes akacietræ til alt arbejdet, bragte det. Enhver kvinde, som var dygtig med sine hænder, spandt, og de bragte det, de havde spundet, purpurblåt, purpurrødt og karminrødt garn og fint linned; og alle kyndige kvinder, som følte sig tilskyndet, spandt gedeuld. Overhovederne bragte shoham-sten og andre sten til at sætte på efoden og brystskjoldet, desuden balsam og olie til lampen og til salvningsolien og den vellugtende røgelse. Alt, hvad enhver mand og kvinde frivilligt ville give til alt det arbejde, som Herren ved Moses havde befalet at gøre, det bragte israelitterne frivilligt til Herren.

Indsættelse af håndværkerne

Moses sagde til israelitterne: »Se, Herren har udvalgt Besal'el, søn af Uri, søn af Hur fra Judas stamme, og fyldt ham med Guds ånd, med visdom og klogskab og indsigt til at udføre al slags arbejde, lave udkast til kunstneriske arbejder i guld, sølv og bronze, gravere i sten til indlægning, udskære i træ, ja, udføre al slags kunstnerisk arbejde. Han har givet både ham og Oholiab, Akisamaks søn fra Dans stamme, evnen til at lære fra sig, og han har fyldt dem med kundskab til at udføre al slags arbejde med indgravering, med kunstfærdig og broget vævning af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og fint linned og med almindelig vævning; de skal udføre al slags arbejde og lave udkast til kunstneriske arbejder.

Krydshenvisning:

2 Mos 31,12-17

Krydshenvisning:

2 Mos 31,12-17

2 Mos 20,8-11 34,21

Krydshenvisning:

2 Mos 31,12-17

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

2 Mos 25,2

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 25,3-9 31,7-11

Krydshenvisning:

2 Mos 31,1-6

Krydshenvisning:

2 Mos 31,1-6

Krydshenvisning:

2 Mos 31,1-6

Krydshenvisning:

2 Mos 31,1-6

Krydshenvisning:

2 Mos 31,1-6

Krydshenvisning:

2 Mos 31,1-6

Krydshenvisning:

2 Mos 31,1-6

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.