Bibelbutikken i Istanbul spiller en nøglerolle i formidling af kristendommen. 15.000 besøger butikken hvert år. Foto: De Forenede Bibelselskaber.
Bibelbutikken i Istanbul spiller en nøglerolle i formidling af kristendommen. 15.000 besøger butikken hvert år. Foto: De Forenede Bibelselskaber

Af Synne Garff, international chef

Bibelselskabet i Tyrkiet er lukningstruet

Generalsekretær Tamar Karasu har efter 15 år som leder af Det Tyrkiske Bibelselskab kastet håndklædet i ringen og bedt om økonomisk assistance

Hos vores kolleger i Tyrkiet har julen og nytåret desværre ikke været en tid fyldt af fred og glæde. Kort før jul fik jeg denne besked fra generalsekretær Tamar Karasu, der har stået i spidsen for Det Tyrkiske Bibelselskab de sidste 15 år:

”Desværre må vi lukke, hvis vi ikke får støtte udefra.”

Det Tyrkiske Bibelselskab er en hæderkronet institution, der er næsten 200 år gammel. Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Tamar. Generalsekretæren er respekteret, ikke kun af landets kirkeledere, men også af kolleger fra Mellemøsten og nabolandene. Det er en trist udvikling. Tankevækkende, at kristendommens største missionær Paulus rejste rundt netop i det område og udbredte det kristne evangelium til ikke-jøder. Hans rejser for 2000 år siden er legendariske, det samme er hans breve, som vi kan læse i Det Nye Testamente.

”Vi plejer at sige, at alle kristne kan være på et fodboldstadion. Vi var ellers de første missionærer, der kom til landet under det osmanniske imperium. Sultanen gav tilladelse til, at evangelierne måtte udgives. Meget har ændret sig siden,” forklarer Tamar.

De senere år har Tyrkiet ofte været omtalt i medierne, ikke mindst efter kupforsøget i 2016.

Landet er i undtagelsestilstand, og risikoen for at blive arresteret uden grund gør forholdene usikre. Økonomien er presset. Tusindvis af mennesker har mistet deres job. Situationen for de kristne er også under forandring. Der er under 100.000 kristne tilbage ud af landets befolkning på 77 millioner. Før den etniske udrensning af armeniere i årene 1915-17 var der over en million kristne i området.

”Vi plejer at sige, at alle kristne kan være på et fodboldstadion. Vi var ellers de første missionærer, der kom til landet under det osmanniske imperium. Sultanen gav tilladelse til, at evangelierne måtte udgives. Meget har ændret sig siden,” forklarer Tamar.

Tyrkiet bygger på en muslimsk sunni-identitet. Det er ikke forbudt ved lov at udbrede Bibelens fortællinger, men mission er ikke velkomment. Missionærer er på listen over trusler mod landet. Det er ulovligt at opføre kirker, man må heller ikke uddanne sig til præst. Den evangeliske kirke er ikke officielt anerkendt. Opførelse af nye kirker er ikke tilladt. Husmenigheder er heller ikke velkomne i samfundet. Der er mange forstemmende historier om de kristnes forhold, om sammenstød og forfølgelse, men det er ikke dem, generalsekretæren har lyst til at fortælle om.

”Jeg vil hellere fokusere på alt det, der faktisk kan lade sig gøre, hvis bare vi kan beholde bibelbutikken. For bibelbutikken i Istanbul spiller en nøglerolle til formidling af kristendommen. 15.000 besøger vores butik hvert år.”

Der er mange fordomme om kristendommen, men hver dag ændres holdninger gennem samtaler i bibelbutikken eller som her på billedet - ved bogmesser. Foto: De Forenede Bibelselskaber.
Der er mange fordomme om kristendommen, men hver dag ændres holdninger gennem samtaler i bibelbutikken eller som her på billedet - ved bogmesser. Foto: De Forenede Bibelselskaber

I bibelbutikken fortælles frimodigt om Jesus og Paulus. Medarbejderne forklarer på en sober måde, hvad kristendommen handler om. ”Vi hører mange fordomme om kristendommen fra muslimer. De har et meget anderledes billede af kristendommen på grund af korstogene. Men når de kommer ind i bibelbutikken, så ændrer deres holdning sig. Det er noget, vi oplever hver dag. De siger, at det er første gang, de har hørt nogen fortælle om kristendommen på den måde. Og de er tilfredse, når de forlader vores bibelbutik. Nogle fortsætter med at besøge os for at lære mere. Mange køber en bibel, som de studerer. For nogle er mødet i bibelbutikken virkelig livsforandrende.”

Som mange andre lukningstruede bibelselskaber i Nordafrika og Mellemøsten, er Tamar og hendes medarbejdere altid opmærksomme på samfundets følsomhed over for andre trosretninger. Ikke fordi de er bange – jeg overraskes ofte over deres mod – men på grund af den respekt, de gerne vil vise andre.

Bibelselskabet i Tyrkiet er økumenisk og betjener alle kirker. Salgsindtægterne dækker ikke driftsomkostningerne til bibelbutikken. Tyrkiet har bestemt rige kristne, men deres støtte går typisk til kirkebygninger, skoler og til andre publikationer. Der er simpelthen ikke nok kristne til at kunne holde liv i bibelbutikken. På grund af de politiske forhold og landets unikke kontekst vil det være svært at genskabe et bibelselskab, hvis det først lukker. Derfor er det afgørende, at Bibelselskabet i Tyrkiet modtager støtte i år.