Hvornår begyndte du selv at læse i Bibelen?
Jeg har ikke nogen klar erindring om, hvornår jeg selv begyndte at læse i Bibelen, men det har været som barn. Som præstebarn hørte Bibelen med til vores litteratur, og da jeg var glad for at læse – og også gerne læste op for andre (!) kan jeg se mig selv læse i Bibelen på Santalmissionens børnelejre, før jeg var fyldt 12 år. Da havde jeg også klippet ”Ordet” ud fra bagsiden af Kristeligt Dagblad og limet dem ind i en lille bog, som jeg forestillede mig, at jeg kunne bruge, når jeg skulle være missionær i Afrika. Det sidste blev nu aldrig til noget.
 
Kan du nævne et af dine yndlingscitater?
Et af mine yndlingscitater er fra 1. Johannesbrev kapitel 3, vers 2b: ”og endnu er det ikke åbenbaret, hvad vi skal blive.” Første gang jeg blev opmærksom på det, var i en boghandel på banegården i Hamburg, for teologen Dorothee Sølle har brugt citatet som titel på en af sine bøger: ”Und ist noch nicht erschienen was wir sein werden.” Det var et efterår, hvor jeg var undervejs, og citatet blev min advents- og julehilsen det år, fordi sætningen for mig er så løfterig og fuld af forventning og håb. I sammenhængen står der: ”Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er.” 
 
Er der noget, du tager afstand fra i Bibelen?
Der kan være meget, jeg tager afstand fra i Bibelen – ikke mindst i Det Gamle Testamente med de mange fortællinger om en hævnende, straffende og voldelig Gud og de mange ekskluderende lovbestemmelser og regler. Da jeg læser Bibelen som livshjælp og til trøst, lader jeg derfor de tekster ligge, hvor jeg ikke synes, at der er hjælp at hente.
 
Hvad vil du helst læse højt for (dine) børn fra Bibelen?
Når jeg læser højt for børn fra Bibelen, læser jeg gerne historier om at blive væk og at blive fundet. Dvs. historierne om den fortabte søn, det mistede får, eller fortællingen om Jonas. Noget af det værste for børn er vel forestillingen om eller erfaringen af at blive væk fra den voksne, og derfor kan der være en hjælp i at kende historier, hvor man rigtignok kan blive væk, men så også blive fundet igen.

Hvis Bibelen skulle hedde noget andet. Hvad skulle navnet så være?
Jeg har ikke fantasi til at finde på et andet navn i stedet for Bibelen, og mener faktisk heller ikke, at det er ønskværdigt med en navneforandring. Selvom bogen er blevet nyoversat mange gange, knytter der sig så megen historie og tradition til det navn, at genkendelsen på navnet fortsat er vigtig.
 
Hvad betyder historien om Den Barmhjertige Samaritaner for dig?
Lignelsen om Den Barmhjertige Samaritaner har for mig altid betydet, at det er godt at blive mindet om, at der findes spontan hjælpsomhed og omsorg i verden, også der, hvor man ikke lige venter det. Og for det andet er det godt at blive mindet om, at de grænser, vi tit får trukket mellem ”os og de andre” har godt af at blive brudt ned.

Hanne Sander er sognepræst i Jægersborg Kirke.