PåskenPåsken er en af de allermest dramatiske begivenheder i Bibelen, og en af de vigtigste højtider i den kristne kirke.
Det var nemlig i påsken, at Jesus blev korsfæstet og døde, men senere genopstod til det evige liv.
Læs meget mere om påsken her. Nu nærmer påsken sig, og Bibelselskabet er i gavehumør.
Derfor udlodder vi et påskeæg til en flot tegning, så hiv fat i ungerne og fortæl dem om den velsmagende konkurrence!
Alt, de skal gøre, er at sende os en tegning, som på en eller anden måde skildrer påskens begivenheder, som de udspiller sig i Bibelen.
Man kan for eksempel tage fat i Palmesøndag, hvor Jesus ridder ind i Jerusalem på et æsel, eller Skærtorsdag, hvor Judas forråder Jesus med et kys. Man kan også tegne Jesus på korset eller kvinderne, som finder graven tom. Eller hvad med den genopstandne Jesus? Måske er han nu blevet til en engel eller et lys, som skinner over verden?
På Bibelselskabet trækker vi så lod blandt de tegninger, vi får tilsendt, og vinderen kan se frem til at mæske sig i påskechokolade.
Tegningen skal sendes til
paaske@bibelselskabet.dk
eller:
Bibelselskabet
Frederiksborggade 50
1360 København K
Mærk kuverten "Påskekonkurrence"
Vinderen finder vi onsdag den 25. marts klokken 14.00. Den heldige vinder får direkte besked, og vindertegningen poster vi på Facebook. Hvis vi får mange påsketegninger, kan det være, vi finder på at lave en flot billedserie med dem.
God fornøjelse!
Vil I i familien gerne vide mere om påsken, kan I for eksempel købe "Den Store Påskebog", som I finder her.
Eller I kan gå på opdagelse på vores hjemmeside og læse mere om de forskellige dage og begivenheder i påsken her.