1) Hvordan bør forholdet mellem kirke og stat være i Danmark?
Jeg synes, at kirkens forkyndelse bør betales af kirkens medlemmer. Det vil sige løn til præster og det, der kan have med forkyndelsen at gøre. Kirkens bygninger og driften af dem synes jeg bør betales af skatteborgerne.

Jeg ønsker ikke at adskille kirke og stat, fordi jeg synes, at den danske kirke er mere end et trossamfund. Den skaber fællesskaber, også blandt mennesker, som ikke nødvendigvis er kristne – måske ikke engang troende.

Det er fællesskaber, som ikke bare kan overtages af en anden offentlig myndighed. Jeg synes, at både kirken og kirkepolitikerne skal blive endnu bedre til at værne om det ved at tale om, hvad det egentlig er, kirken gør ud over at forkynde.

2) Dåbsprocenten i Danmark er faldende – hvad skal der gøres ved det?
Det vil jeg som politiker ikke blande mig i. Det er ikke en politisk, men en kirkelig opgave. Det er menneskers eget valg, hvorvidt de ønsker at døbe deres børn. Og hvis man vil overbevise mennesker om, at det er en god idé at gøre det, er det udelukkende en opgave for kirken.

3) Hvordan skal indholdet og vægtningen af kristendomsundervisningen i folkeskolen være?
Jeg er selv uddannet religionslærer, men faget hedder Kristendom. Og jeg synes, at indholdet i faget er godt, men jeg er af den overbevisning, at vi bør ændre fagets navn til Religion – selvfølgelig med den største vægt på kristendommen, fordi det er det, vi kommer af. Men faget bør hedde religion, og der bør være obligatorisk.

"Der er stor forskel på Kolding og Vesterbro, og kirkerne er meget bedre til at indrette sig efter de lokale forhold, end politikerne ofte er."
Det er nemlig ikke et forkyndende fag, og derfor ligger der noget problematisk i, at man kan blive fritaget fra at høre om vores egen kristne baggrund, men også om andres tro, ikke-tro og livsanskuelse.

Jeg synes, det er problematisk, at man kan blive fritaget fra det i et samfund, hvor det handler om at skabe mellemfolkelig forståelse for, at man både kan være troende og ikke-troende.

4) Bør konfirmationsundervisning ligge i skoletiden?
Jeg er for nylig flyttet fra Kolding til Kbh. I Kolding er det fuldstændig naturligt, at konfirmationsforberedelsen ligger i skoletiden, for langt de fleste i klasserne bliver konfirmeret. Min datter skal om to år konfirmeres i København, og her er det mindretallet i klassen, der skal konfirmeres. Jeg har det derfor fint med, at hun skal gå til konfirmationsforberedelse uden for skoletiden. Langt de fleste steder indretter man sig efter, at det skal give mening i forhold til elevsammensætningen i klassen.

I det hele taget synes jeg, vi skulle indrette vores samfund endnu mere efter de lokale forhold. Det synes jeg i det hele taget, at folkekirken er rigtig god til. Der er stor forskel på Kolding og Vesterbro, og kirkerne er meget bedre til at indrette sig efter de lokale forhold, end politikerne ofte er.

Følg med i artikelserien Fire skarpe til kirkeordførerne, som vil løbe på bibelselskabet.dk gennem valgkampen.