Velkommen til Bibelselskabets hjemmeside! Vi anvender cookies, for det hjælper os med at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Du accepterer brugen af cookies, når du klikker videre på hjemmesiden. 

Læs mere om cookies.

.
. . . .
 
Søg i Bibelen
Prædikenteksten
Dagens vers
Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.

Esajas′ Bog 7,14

Få dagens vers på:

E-mail >
Facebook >
Twitter >
Bibellæseplanen
.
Bibler
Bibelen i blødt kunstlæder, grøn
Bibelen i lærred med trykt mønster, rød
Bibelen i lærred med kunsttryk, rosa
Luksusbibel med register i ægte sort skind
Bibelen med faktasider
Kunstbibelen
Bibelen på tværs
Persongalleri
. Bibelens personer: Josef: Josefs historie er en af Det Gamle Testamentes dramatiske og mystiske fortællinger. Han går fra at blive udstødt af sine brødre i Kana'ans Land til at være den næstmægtigste mand i Egypten. Han er både vis og smuk, og det bringer ham både i uføre og giver ham succes
Læs mere>  
Populærvidenskab om Bibelen
.
Den Nye Aftale
. Spørgsmål og svar: Her kan du læse udvalgte svar på spørgsmål, som vi allerede har modtaget. Men har du et spørgsmål, som vi ikke har besvaret her på siden, så send det til os. Vi forbeholder os ret til at gengive spørgsmålet i forkortet udgave, naturligvis uden dit navn.
Læs mere>  
Bibelens tilblivelse
. De gammeltestamentlige Pseudepigrafer: 50 meget forskellige skrifter fra oldtiden har fået navnet pseudepigraferne. Det betyder egentlig "falsk overskrift", men navnet er slet ikke så dårligt. Læs her om hvorfor
Læs mere>  
Blik for bogen
.
Det Gamle Testamente
. Fra poeter til profeter: Inden for Det Gamle Testamentes 39 skrifter er der tale om en række forskellige genrer, heriblandt poesi, profetlitteratur og lovstof
Læs mere>  
Det Nye Testamente
. Det Nye Testamentes Genrer: Det Nye Testamente består af fire hovedgrupper og genrer
Læs mere>  
6 skarpe om Bibelen
. Mennesker er Jesu arme og ben her på jorden: Bibelselskabet har stillet en række kendte og ukendte danskere seks spørgsmål om deres forhold til Bibelen. Her svarer Eva-Maria Schwarz, sognepræst i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke, på 6 skarpe
Læs mere>  
Salmesang - Grundbog i hymnologi - en bog til tiden?
Salmesang er en vigtig del af det at være kristen. "At vi synger sammen er ikke bare, at vi synger sammen. Det er, at vi giver hinanden stemme og bliver hinandens stemmer. Det er at vi er levende ord," sagde forfatter og salmeskriver Iben Krogsdal ved festlighederne på Det Teologiske Fakultet den 3. november. Foto: Christian Roar Pedersen.
A+/a-   

Den 3. november blev udgivelsen af bogen Salmesang - Grundbog i hymnologi markeret på Københavns Universitet. En af talerne ved fejringen var forfatter og salmedigter Iben Krogsdal. I sin tale, der her er gengivet i sin helhed, kalder hun bogen for "en bog til tiden" og understreger, at med denne bog har redaktørerne ikke kun tænkt bredt og nyt - de har også tænkt dybt og solidt

Iben Krogsdal

 


Iben Krogsdal er oprindelig uddannet billedkunstner og blev ph.d. i religionsvidenskab fra Aarhus Universitet i 2009.


I hendes forfatterskab indgår både børne- og voksenlitteratur og hendes fagbøger tæller bl.a. De måske kristne.


I 2010 debuterede hun som salmedigter med salmesamlingen "Vi som er søgende". Hun har også udgivet samlingen Fuldmagt og har bidraget til andre salmebøger bl.a. Lysets utålmodighed.

Kære alle!

Det er en god dag for salmesangen i Danmark; en rigtig god dag! Med den nye bog i hymnologi har vi nemlig i dag fået den grundbog, der på én gang kortlægger, gør status over, reflekterer over og perspektiverer salmesangen i Danmark i ordets bredeste betydning.

Det er en stor glæde for mig at få lov til at sige nogle ord om bogen, som jeg som en af de første har fået lov at læse, selvom jeg godt nok kun har haft bogen som løse papirer foran mig indtil for tre dage siden – så bogen ER helt nyfødt!

For mig har bogen først og fremmest været en øjenåbner for, hvor vigtig en del af dét at være menneske, det er at synge; hvor vigtig en del af et kulturelt fællesskab det er at synge sammen, og hvor vigtig en del af dét at være kristen, det er at synge salmer.

Bogens understregning af salmesangens betydning fik mig under læsningen til at tænke på en mand, der for nogle år siden i forbindelse med et forskningsinterview fortalte mig sin egen, personlige sanghistorie. Han var som barn af sin pertentlige mor blevet bedt om ikke at synge med på hverken salmer eller anden fællessang, fordi han sang pivfalsk. Moderen havde instrueret ham i at mime i stedet. Så det gjorde han, og han blev efterhånden rigtig god til det. Han mimede sig ganske enkelt gennem al sang i årevis. Da han så en dag var blevet gammel, og hans forældre for længst var borte, skulle han til barnedåb. Til dåben sad han ved siden af sit barnebarn, en lille pige, og mens menigheden synger første salme, ser pigen på ham: - ”Morfar, hvorfor siger du ikke noget, når du synger?” Konfronteret med pigen syntes manden alligevel, at han var nødt til at synge – og så sang han, pludselig, efter mere end halvtreds års mimen. Da han lidt efter gik ud af kirken, måtte han skynde sig at gå afsides. Han græd som pisket! For som han sagde: ”Der blev jeg kristen igen”.

Der var simpelthen for ham tale om en genfødsel – ikke ved vand og vin. Men ved sang. Mandens historie viser, at dét ikke at have en stemme i den fælles sang kan være dødeligt, og dét at få den igen kan være en ren opstandelse. 

At vi synger sammen er ikke bare, at vi synger sammen. Det er, at vi giver hinanden stemme og bliver hinandens stemmer. Det er at vi er levende ord. Det er, at vi deler menneskelighed, vilkår og skæbne på godt og ondt.

I den grundbog i hymnologi, vi fejrer i dag, bliver denne salmesangens enorme betydning udfoldet, både på det individuelle, det kollektive og det kirke- og kulturhistoriske plan.

I bogens forord skriver redaktørerne, Hans Raun Iversen og Peter Balslev-Clausen, at ”salmesang er den vigtigste praksisform i dansk kirkeliv”, og at de med den nye grundbog gerne vil fremme indsigten i salmesangens praksis. Frem for at skrive en monografi har de derfor valgt at lade en lang række fagfolk komme til orde og give hver deres perspektiv på salmesangen. Bogens 18 forfattere kommer således fra felter lige fra litteraturvidenskab og musikvidenskab til praktisk teologi og tv-produktion.

Tilsammen giver denne flerstemmighed af fagkyndige stemmer en vid, og nogle gange overraskende, indsigt i salmesangens verden – ligesom de mange stemmer i sig selv på smukkeste vis bliver en illustration af, at salmesangen, og hele feltet omkring den, altid består af mange stemmer. Ingen kan udtømmende alene skrive salmesangens historie – men når mange nok kommer med deres vinkler, træder den store historie tydeligt frem – som vores fællesfortælling.

Det er især to ting, der gør dagens udgivelse så ny og anderledes og bredt anvendelig. For det første dens mangfoldighed af kvalificerede stemmer, og for det andet dens vægt på salmesangens praksis.

I indledningen skriver redaktørerne, hvad bogens sigte er, nemlig: ”at den indsigtssøgende læser i de næste 20 år eller mere skal kunne få besked om, hvad man skal vide for at kunne fungere og reflektere og evt. foretage studier og udviklingsarbejde mht. salmer og salmesang”. Sådan! Bogen skal give indsigt og udsyn – og inspirere til at arbejde med salmesang både teoretisk og praktisk. Og det gerne mange år ud i fremtiden! Det er flot; det er stort tænkt – og for os andre er det også tiltrængt tænkt. Det er godt, at vi kan få en bred og i forhold til tidligere bøger udvidet indføring i salmesangen netop i disse år, hvor man godt kan forfalde lidt til mismod over sangens status generelt, og over salmesangens status i særdeleshed.

Men hvor man også, ikke mindst ved at læse denne bog, kan få en begrundet fornemmelse af, at der er noget på færde; noget der vokser; noget der stadig lever, om end på andre vilkår og i nye former; noget der – om man vil – nægter at give op, nægter at lade fællessangen forstumme, selvom bogens forfattere netop selv beskriver, hvordan sangen ikke længere binder os sammen som mennesker, folk og menighed på samme selvfølgelige måde som før.

Bogens første hovedafsnit handler om salmesangens fænomenologi. Erik Skyum-Nielsen diskuterer dels hvad en salme er, dels hvordan arven fra de store digtere Kingo og Brorson og Grundtvig er blevet forvaltet i nyere salmedigtning. Skyum-Nielsen demonstrerer nogle steder helt ned på sætningsplan, hvordan ordet så at sige ”virker” i salmens strofer. I gennemgangen af Hans Anker Jørgensens salme ”Du satte dig selv i de nederstes sted” påpeger Skyum Nielsen eksempelvis, hvordan man ad grammatisk vej kan forklare, hvad Jesu efterfølgelse går ud på, nemlig dét at man som salmesyngende bliver subjekt i en sætning. For mig var denne konstatering lidt af en aha-oplevelse; salmeuniverset forunderligt åbnet gennem noget så fundamentalt som vores sprogs grammatik.

I de efterfølgende artikler gennemgår Ole Brinth salmen som tekst og melodi: Hvad gør en tone ved en tekst? Hvordan spiller tekst og melodi helt grundlæggende sammen? Og så fortæller Inge Marstal os, hvad sangen gør ved os – både ved vores måde at opleve os selv på, og ved vores måde at være sammen med andre på: ”når man synger sammen, hører man sammen”.

Når man har læst det første hovedkapitel af bogen, kan man slet ikke være i tvivl om sangens kvaliteter; og skal man ud og argumentere for, hvorfor vi skal synge mere i Danmark, så kan man hente alle sine grundargumenter her!

I bogens næste to hovedkapitler er det salmepraktikerne, der taler. Korlederen, organisten, babysalmesangsinstruktøren, præsten der skal vælge salmer til gudstjenesten.

Lotte Smith-Petersen giver ideer til, hvordan man kan gribe salmesangen an på nye måder i dag, hvor folkeskolen ikke længere som før er inde over salmeoplæringen. Hun fortæller om de rent sangtekniske problemer, man som korleder står overfor i dag, når man stadig oftere arbejder med utrænede stemmer og særligt med børn, der ikke er vant til at synge salmer. Og Inge Marstal giver os babysalmesangens korte og fantastiske historie, som hun jo selv har en hel del at gøre med – og det er vi mange, der er hende taknemmelig for!Helle Krogh Madsen fortæller om salmesangsundervisningen i folkeskolen i dag og peger især på sangens dannelsespotentiale, mens Birgitte Eberts artikel er et katalog over nye salmetiltag, hvor man kan hente ideer til alt fra salmesang for demente – (og det giver jo et vist fremtidsperspektiv for os alle) - til natkirkesang og salmemaraton. Mads Djernes fortæller derefter om kirkemusikuddannelsernes måder at ruste de studerende til at arbejde med og undervise i salmesang.

I artikler af Marianne Christiansen om salmesangen i kirken får vi bl.a. lov til at følge præsten i hendes overvejelser om salmevalg, da hun jo sidder med den ”suveræne salmemagt”, og vi får indblik i, hvilke salmer der – så vidt man ved – bliver sunget mest i dag. Her er man også godt hjulpet af Janne Wibroes og Simon Kangas Larsens opgørelse over salmevalg til radio- og tv-gudstjenester. Ifølge Christiansen er det meget vigtigt, hvilke salmer præsten vælger, også selvom folk faktisk ikke altid – som det f.eks. er tilfældet med festsange – ved, hvad de sidder og synger med på!

Hvordan man i øvrigt kan arbejde med gudstjenestens former giver Povl Chr. Balslev og Jesper Hougaard Larsen os deres erfaringer med. De fortæller om de muligheder, der ligger i at inddrage rockpoesi i gudstjenesten. Hvor salmer ofte slutter med udråbstegn, slutter rocktekster gerne med et spørgsmålstegn – og her knytter de måske netop på en ny måde an ved det moderne menneskelivs tvivl og søgen.

I grundbogens anden halvdel er det ikke praktikken, men traditionen, der bliver belyst, og nu teoretisk. Her kan man som læser gå mere i dybden og få den historiske baggrund for salmesangen i Danmark i tætpakket form. Jan Sievert Asmussen fortæller om de gammeltestamentlige salmer og giver et indblik i deres fremførelseshistorie. Tænk, der var engang, hvor teologer var sangere – i modsætning til i dag, hvor teologer vel først og fremmest er talere.

Der var også engang, en salmebog kostede det samme som en ko! Det fortæller Peter Balslev-Clausen i en af sine solide og velkomprimerede gennemgange af salmebøgernes - og siden salmedigternes - historie og salmesangens op-og nedture siden reformationen. Det er ikke kun i dag, salmesangen er lidt af lave, det har den været før!

Hvorvidt Den Danske Salmebog fra 2003 først og fremmest er en op- eller nedtur for dansk salmesang, er der ikke helt enighed om. Det kan man læse om i Erik Norman Svendsens førstehåndsbeskrivelse af salmebogens tilblivelse og den debat, der fulgte i dens kølvand. Man kan også blive klogere på danskernes forhold til salmer ved at læse Hans Raun Iversens artikel om salmesangen som folkekirkelig praksisform. Og vil man have mere musikteoretiske indføringer i salmesangen, kan man med fordel dykke ned i Nils Holger Petersens diskussion af salmemessen og laubianismen, i Ole Brinths artikel om salmemelodiers melodiske, harmoniske og rytmiske former op gennem historien og Birgitte Eberts koralbogshistorie – alle tre artikler, der frem for alt rejser spørgsmålet: Skal kirkens tonesprog være særegent – eller snarere folkeligt – eller noget midt imellem?

I grundbogen er der allerede en ansats til svar på dét spørgsmål; i hvert fald er det forfriskende, at en spændende artikel af Mark W. Lewis om gospelsang har fået plads under overskriften ”Musikken i den danske salmesangstradition”. Det viser, at redaktørerne i den grad har tænkt bredt og nyt. Samtidig med, at de har tænkt dybt og solidt.

Alt i alt tror jeg ikke, at der med disse mange fremstillinger - og med bogens mini-salmekanon med 117 salmer - kan være tvivl om, at dagens udgivelse fremover vil blive den væsentligste kilde til grundviden om salmesang i Danmark. En kilde til at gå på opdagelse i salmesangen. Måske endda også til fornyet ’opdragelse’ til salmesang?

For, som det også fremgår af bogen, så er der jo en del at tage fat på. Der findes nok mange nye kor og mange nye salmesangsinitiativer og mange gode viljer – men der findes ingen folkebevægelse for salmesang!

Og lige så eksistentielt vigtige salmerne kan være for nogen – lige så fremmede og uvedkommende kan de opleves af andre, ikke mindst dem, der aldrig har fået de gamle salmer åbnet, og heller ikke har fået dem sunget ind i kroppen.

I den forbindelse vil jeg afslutningsvist fortælle om en midaldrende, kulturkristen kvinde her i København, jeg mødte for tre år siden. Jeg skulle interviewe hende i forbindelse med et forskningsprojekt om danskernes tro, og da jeg talte med hende, stod hun midt i sit livs krise. Hun havde lige mistet sit arbejde, hun havde aldrig fået mand og børn, og hun følte, at livet var meningsløst. Hun sagde: ”Når jeg vågner om morgenen, så tænker jeg: Åh, i dag skal du igen selv opfinde meningen med livet!”

Kvinden havde, fjorten dage før jeg mødte hende, fået den tanke, at hun for første gang i mange år ville gå i kirke. Måske kunne hun finde mening der? Hun gik så til gudstjeneste i sin lokale sognekirke, og et stykke inde i gudstjenesten skulle menigheden synge Grundtvigs "O kristelighed". Kvinden kendte godt salmen og begyndte at synge med, men så, kort efter, fik hun det dårligt. For hvad var det egentlig, hun sang? ”Kristelighed?”. Hvem var det? Det var i hvert fald ikke hende. Det måtte være den eksklusive klub af de andre, de kristne! Og hvad med hele Grundtvigs lovprisning af troen og håbet og kærligheden og helligånden? Den kunne hun heller ikke være med på, selvom hun ønskede det. For hun var jo ikke engang troende - højst åben eller søgende. Eller, som hun sagde om salmen: ”Jeg var bare slet ikke der…!”

Det er tankevækkende, hvordan en af vores allersmukkeste kernesalmer kan virke på et menneske, der aldrig har fået salmen åbnet og ikke er vant til at komme i kirken. Hvor man kunne have håbet, at salmens fantastiske tekst havde løftet hende – lånt hende sine ord, sin tro, sin glæde – så virkede lovprisningen i kvindens tilfælde lige modsat. Den fik hende til at føle sig fremmed, fordi dens udgangspunkt var en helt, helt anden virkelighed end hendes. Kvinden var ikke en naturlig del af en menighed; hun oplevede, at hun kom udefra, fra en verden i skred.

Jeg tror, at alle vi som arbejder med salmer – både teoretisk og praktisk - skal tage det meget alvorligt, at menneskers virkelighed forandrer sig, at vores sprog forandrer sig, og at vores forhold til det, vi kalder Gud, forandrer sig. Og jeg håber personligt, at den nye grundbog i hymnologi vil være med til at stimulere salmesangen, både i dens kendte og nye former.

Som en af jeres første læsere vil jeg hermed gerne sige jer redaktører, forfattere og udgivere TUSIND TAK for bogen! Forhåbentlig bliver den et vigtigt led i uddannelsen – og dermed selve dannelsen – af de nye generationer, der skal bære salmesangen ind i dens meget åbne fremtid.

Jeres nye grundbog i salmesang kommer, tror jeg, ikke bare lige i tide, inden det er for sent. Den kommer, tror jeg nok, lige til tiden.

Læs mere

Find svar på alle de spørgsmål, der måtte knytte sig til dansk salmesang i bogen Salmesang - grundbog i hymnologi. Se mere om bogen her.

På udgivelsesdagen holdt redaktør Peter Balslev-Clausen også en tale, hvor udviklingen fra Martin Luthers gudstjenester til Grundtvigs folkelige bevægelse belyser den specielle danske salmekultur. Læs talen her.

Folkelighed er også et centralt tema i medredaktøren Hans Raun Iversens artikel om den danske salmesang, som specielt handler om salmesangens fremtid i Danmark. Læs artiklen her.

 

FÅ GRATIS NYHEDER I DIN INDBAKKE
Spørg panelet om Bibelen
Hvad står der i Bibelen om integration?Marianne Christiansen
Hvorfor er Tobits Bog ikke med i Bibelen?Kurt E. Larsen
Hvad skal jeg fornægte, hvis jeg vil følge Jesus?Lasse Lauesen
Hvor stammer vielsesritualet fra?Holger Villadsen
Hvorfor driver Jesus dæmoner ud af svin?Geert Hallbäck
Hvad hedder Noas kone?Anne Katrine Gudme
Hvordan er 'helvede' oversat?Helge Kjær Nielsen og Geert Hallbäck
Hvad betyder "Guds skikkelse og forsyn"?Martin Ehrensvärd
Hvad blev der af Jesus' far Josef?Jesper Tang Nielsen
Er Femte Mosebog kapitel 33 vers 2 en profeti?Bodil Ejrnæs
Går tiden i stå ved Jesus' død på korset?Lisbet Kjær Müller
Bliver Jesus arresteret skærtorsdag eller langfredag?Mogens Müller
Hvad tror "almindelige kristne" på?Marianne Christiansen m.fl.
Hvornår kom kosher-reglen til?Bodil Skjøtt
Hvornår levede evangelisten Markus?Geert Hallbäck
Hvorfor står der "møgguder" i Bibelen?Bodil Ejrnæs
Hvorfor nævnes Jesus' dåb ikke i trosbekendelsen?Kurt E. Larsen
Er kristendom en religion?Marie Vejrup og Hans-Ole Bækgaard
Hvad er Textus Receptus?Morten Hørning
Hvorfor er det andet bud blevet ændret?Kirsten Nielsen
Hvem er ærkeenglene Ariel og Uriel?Else Holt
Hvordan taler man med børn om døden?Helle Viuf
Hvorfor er "himlene" i flertal i Fadervor?Helge Kjær Nielsen
Hvorfor oversætter King James Bible til det modsatte?Kirsten Nielsen
Hvorfra kommer "at falde i levende hænder"?Stine R. Nissen
Hvad er den logiske forklaring på ledestjernen?Mogens Müller
Står der ikke i Bibelen, at muslimen er din ven?Jørgen S. Nielsen
Hvordan kan kristne tro på Kristus som en kærlig frelser?Bjarne Lenau Henriksen
Kan historien om Babelstårnet tolkes anderledes?Anne Gudme
Hvad er lukansk særstof?Geert Hallbäck
Hvad er forskellen på ramadan og kristen faste?Jørgen Nielsen
Er det egoistisk at tro for at opnå frelse?Robert Bladt
Hvad betyder "Jeg Er har sendt mig til jer"?Bodil Ejrnæs
Hvornår er Jesus' dåbsdag?Kurt E. Larsen
Er selv små børn syndere?Steen Skovsgaard og Lasse Lauesen
Hvad er protestanternes forhold til Det Gamle Testamente?Bo Holm
Er Jesus' ord egentlig evangelistens ord?Mogens Müller
Hvilken by er den næst mest omtalte by i Bibelen?Carsten Vang
Kunne Jesus fjernheale?Lars Ottosen og Peter Ruge
Hvad betyder 'Halleluja' og 'Messias'?Martin Ehrensvärd
Kan vi kende hinanden i Paradiset?Henrik Højlund og Johannes Værge
Hvorfor er 70 blevet til 72?Helge Kjær Nielsen
Hvad siger Bibelen om abort?Anita Brændsgaard Bennetsen
Hvorfor er der ondskab, når Gud er almægtig og god?Lars Sandbeck
Stammer mennesker fra dyr?Hans-Ole Bækgaard og Marie Vejrup
Hvorfor hedder Guds søn både Jesus og Kristus?Helge Kjær Nielsen
Hvilke ord oversættes "næste" med i Bibelen?Søren Holst og Geert Hallbäck
Hvad er forskellen på allehelgen og halloween?Mette Behrndtz
Er det den samme historie?Ane Kirstine Brandt
Hvad kaldte disciplene hinanden?Martin Ehrensvärd
Hvorfor plante-de Gud Kund-skabens Træ?Anne Gudme og Carsten Vang
Hvorfor barne-dåb og ikke voksendåb?Mogens Müller
Hvornår levede profeten Daniel?Bodil Ejrnæs
Hvorfor oversættes 'fødder' til 'kønsdele'?Kirsten Nielsen
Opfordrer Bibelen til at ofre den førstefødte datter?Søren Holst
Skal man tage Bibelens ord for gældende?Helle Viuf og Henrik Højlund
Hvorfor skal kristne tro på Det Gamle Testamente?Rasmus Nøjgaard
Hvor mange modtog Helligånden?Jesper Stange
Hvad betyder "Ordet"?Jesper Tang Nielsen
Hvorfor ændrer Den Nye Aftale på indholdet?Geert Hallbäck
Hvordan beskrives Jordan i Bibelen?Lars Ottosen
Hvorfor oversættes bibler forskelligt?Bodil Ejrnæs
Hvordan oversætter Bibelen tidsintervaller?Helge Kjær Nielsen
Hvorfor fejrer vi store bededag?Kurt E. Larsen
Hvem var Jesus' bedsteforældre?Kasper Dalgaard
Er jorden centrum i universet?Else Holt
Hvorfor hedder Paulus også Saulus?Geert Hallbäck
Hvad siger Bibelen om skilsmisse?Nana Hauge
Findes Paradis egentlig?Johannes Værge
Hvem står på stranden i Johannes' Åbenbaring?Geert Hallbäck
Kan vi være sikre på, at Gud findes?Steen Skovsgaard
Talte Kain til Abel?Else Holt
Hvordan optræder kvinder i Bibelen?Lisbet Kjær Müller
Hvorfor er "velbehag" oversat til "udvalgt"?Geert Hallbäck
Hvorfor lever vi?Anne Katrine Gudme
Hvilket kristent symbol har jeg set på flyvergrave?Niels Henrik Ahrendt
Hvordan bruges ordet "træl" i Bibelen?Søren Holst
Hvem kunne Adam og Evas sønner gifte sig med?Jens Bruun Kofoed
Hvem er Maria Magdalene?Lisbet Kjær Müller
Hvordan kunne Noas ark holde til alle dyrene?Kasper Dalgaard
Lå Simon i Jesu skød?Mogens Müller
Hvad siger Bibelen om jøders forhold til andre?Bodil Skjøtt
Hvordan er Det Gamle Testamentes opbygningBodil Ejrnæs
Havde Adam ikke en kone før Eva?Søren Holst
Hvor kom djævelen fra?Jens Bruun Kofoed
Hvad er Bibelens overordnede budskaber?Mogens Müller
Hvor kommer racerne fra?Else Holt
Hvordan bruger jeg bibellæseplanen?Helle Viuf
Hvilke genrer er der i Bibelen?Ane Kirstine Brandt
Hvorfor var præsterne sure på Jesus?Erling Tiedemann
Hvorfor viser vi hinanden tillid?Lars Sandbeck
Hvorfor har vi treenigheds-læren?Anders-Christian Jacobsen
Hvordan slog Kain Abel ihjel?Jens Bruun Kofoed
Skal jeg være bange for Gud?Bjarne Lenau Henriksen
Hvor længe var Adam uden Eva?Søren Holst
Må kristne ikke spise fisk?Morten Hørning
Hvor i Bibelen står der om dåbens gaver?Holger Villadsen
Hvorfor vugger jøder, når de beder?Bodil Skjøtt
Hvor er der ondskab og had i Bibelen?Anne Katrine Gudme
Findes Septuaginta på dansk?Poul Sebbelov
Er der en skjult mening i Bibelen?Jens Bruun Kofoed
Hedder Noa ikke Noah?Søren Holst
Hvorfor har Sankt Peter to nøgler?Erling Tiedemann
Hvad kan opstandelsen sige os i dag?Niels Henrik Arendt
Hvilke planter er med i Bibelen?Hans Arne Jensen
Hvorfor flytter påsken rundt?Søren Holst
Hvorfor et kors?Lasse Lauesen
Er påskeliljen med i Bibelen?Henning Nielsen
Hvor fik Noa offerdyr fra?Carsten Vang
Hører kvinder til i hjemmet?Margrethe Dahlerup Koch
Er slangen ikke ond?Søren Holst
Hvad siger Bibelen om selvmord?Morten Hørning
Hvorfor skal de rige inviteres først?Lise Marie Ranum
Kan kristendom og reinkarnation forenes?Martin Herbst
Blev menneske eller dyr skabt først?Nicolai Winther-Nielsen
Hvordan svarer jeg på spørgsmål om min tro?Robert Bladt
Hvad er nåde?Tine Lindhardt
Kan man elske sig selv, som man elsker sin næste?Bjarne Lenau Henriksen
Hvornår blev Bibelen hver mands eje?Kurt E. Larsen
Hvad med dem, der ikke har hørt Guds ord?Jonas Adelin Jørgensen
Hvordan taler Bibelen om ydmyghed?Robert Bladt
Hvornår blev Jesus født?Henrik Højlund
Hvor kommer 'Lov og tak og evig ære..' fra?Holger Villadsen
Har vi en fri vilje?Marie Vejrup
Tilgiver Gud kun så meget, som vi selv gør?Steen Skovsgaard
Er Jesus et korrekt offerlam?Anne Katrine Gudme
Hvad betyder 'magter og myndigheder'?Geert Hallbäck
Hjælp mig med min tatoveringJesper Tang Nielsen
Hvem har lavet Bibelens kryds-henvisninger?Kasper Dalgaard
Kommer frelsen fra de ti bud?Bo Holm
Skulle Jesus have heddet Immanuel?Andreas Christensen
Kan man læse Det Gamle Testamente kronologisk?Anne Katrine Gudme
Hvem bekræfter hvad i konfirmationen?Jesper Stange
Gør Gud sin mor gravid for at føde sig selv?Rasmus Nøjgaard
Kan den onde ånd komme fra Gud?Søren Holst
Hvad har tøndeslagning at gøre med Jesus' dåb?Lars Ottosen
Hvad havde kirken imod Galilei?Martin Ehrensvärd
Har Gud kød og knogler?Hans-Ole Bækgaard
Hvad laver en syvarmet lysestage i kirken?Poul-Henning Bartholin
Lader Jesus følelsen vinde over fornuften?Bjarne Lenau Henriksen
Hvor høj var Jesus?Anita Brændsgaard Bennetsen
Hvor mange rejser var Paulus på?Mogens Müller
Hvad er meningen med kødets opstandelse?Johannes Værge
Hvad betyder evangelisk-luthersk?Marie Vejrup Nielsen
Hed Jesus' moster også Maria?Lise Marie Ranum
Er jorden flad eller rund i Det Gamle Testamente?Martin Ehrensvärd
Hvordan forstår jeg Johannes' Åbenbaring?Geert Hallbäck
Kommer skabelsen en dag for sent?Søren Holst
Er oversætterne løbet sur i teksten?Anne Katrine Gudme
Hvordan er Jehovas Vidners bibel?Nicolai Winther-Nielsen
Er Jesus og Helligånden den samme?Cecilie Vestergaard Raaberg
Om fred og ikke sværdHans-Ole Bækgaard
Kan I løse Det Nye Testamentes sprogmysterium?Rasmus Nøjgaard
Hvor mange bøger er der i Bibelen?Lasse Rødsgaard Lauesen
.
.
.
.
.
.
Mest viste i Netbutikken
Mest læste projekter
.
Mest læste nyheder på bibelselskabet.dk
.
Fra netbutikken
Luksusbibel med register i ægte sort skind

Pragtbibel i stort format. Med fingerregister og guldsnit

Bibelen i blødt kunstlæder, bordeaux

Lille bibel med enkelt mønster præget i bordeaux kunstlæder

Bibelen med plastlomme-omslag

Lille bibel med plastlomme-omslag og fire forskellige forsider

Bibelen i lærred med præget mønster, blå

Lærredsbibel med præget, geometrisk mønster og guldsnit

Bibelen med Det Gamle Testamentes Apokryfe Bøger i hardback

Solid bibel med de apokryfe bøger i hardback

Bogen - Bibelen genfortalt af Bjarne Reuter, hardbackEn modig genfortælling af Bibelen for voksne og unge
Det Nye Testamente – illustreretDet Nye Testamente illustreret med værker fra kunstens historie i solid hardbackudgave
Den store passionEn visuel tour de force gennem Jesus’ lidelseshistorie: passionsberetningen
De Mindstes BibelDe Mindstes Bibel er en humoristisk og lærerig bibel til de 3-6 årige med fantasifulde illustrationer
MenneskesønnenTegneserie baseret på de fire evangelier i Det Nye Testamente
Det Danske Bibelselskab · Frederiksborggade 50 · 1360 København K · Danmark · +45 33 12 78 35 · CVR-nr: 62905115 · Sitemap · Om cookies