Velkommen til Bibelselskabets hjemmeside! Vi anvender cookies, for det hjælper os med at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Du accepterer brugen af cookies, når du klikker videre på hjemmesiden. 

Læs mere om cookies.

.
. . . .
 
Søg i Bibelen
Prædikenteksten
Dagens vers
Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred

Esajas′ Bog 53,5

Få dagens vers på:

E-mail >
Facebook >
Twitter >
Bibellæseplanen
.
Bibler
Bibelen i blødt kunstlæder, grøn
Bibelen i lærred med trykt mønster, rød
Bibelen i lærred med kunsttryk, rosa
Luksusbibel med register i ægte sort skind
Familiebibelen
Bibelen med faktasider
Kunstbibelen
Bibelen på tværs
Persongalleri
. Bibelens personer: Thomas: Thomas er en af Jesus’ 12 disciple og mest kendt fra Johannesevangeliet. Den fortælling har gjort, at han ofte kaldes for Thomas Tvivleren, Den Tvivlende Thomas eller Den Vantro Thomas. Han vil nemlig ikke tro på, at Jesus er stået op fra de døde, før han selv har set det med egne øjne
Læs mere>  
Populærvidenskab om Bibelen
.
Den Nye Aftale
. Holdet bag: Bibeloversættelse kræver en stor og bred vifte af ekspertise. En gruppe erfarne eksperter blev derfor ansat til at udføre oversættelsen af Det Nye Testamente til nudansk fra den græske grundtekst
Læs mere>  
Bibelens tilblivelse
. De ældste håndskrifter: Fra 3-400-tallet e.Kr. har vi tre store bibelhåndskrifter, der indeholder store dele af Bibelen. Dog findes der også en hel række andre skrifter og fragmenter, der er ældre og rummer mindre dele af Bibelen.
Læs mere>  
Blik for bogen
.
Det Gamle Testamente
. Det Gamle Testamentes indhold: Traditionelt opdeler man Det Gamle Testamentes 39 skrifter i Loven, Profeterne og Skrifterne. Det gør de mange gammeltestamentlige skrifter nemmere at overskue.
Læs mere>  
Det Nye Testamente
. Det Nye Testamente i korte træk: Det Nye Testamente består af fire evangelier, en række breve og til sidst Johannes' Åbenbaring, der afslutter Det Nye Testamente. Her kan du læse mere om indholdet i Det Nye Testamente
Læs mere>  
6 skarpe om Bibelen
. Bestseller-forfatter: "Gud blev min fortrolige": Som barn skrev forfatter Pia Fris Laneth beskeder og ønsker til Gud, som hun stak ind i revnerne mellem murstenene på sit værelse. Her svarer hun på seks skarpe om sit forhold til Bibelen
Læs mere>  
Smagsprøve fra nyt Bibliana: I begyndelsen var ordet"I begyndelsen var ordet" Fra John Wycliffes oversættelse af Bibelen i en udgave fra det 14. århundrede. Wikimedia Commons.
Den første sætning i Johannesevangeliet, ’I begyndelsen var ordet’, er og har været genstand for vidt forskellige tolkninger. Illustration: Udsnit fra John Wycliffes oversættelse af Bibelen i en udgave fra det 14. århundrede. Wikimedia Commons.
A+/a-   

Nyeste udgave af Bibliana - populærvidenskabeligt magasin om Bibelen - er netop kommet på gaden. Temaet er "Begyndelser før begyndelsen" og her bringer vi en artikel fra bladet om Johannesevangeliets første sætning "I begyndelsen var ordet"

Nyt Bibliana

Bibliana, 01, 2014


Bibliana er Danmarks eneste populærvidenskabelige tidsskrift om Bibelen. Det udkommer to gange årligt og er skrevet af fagfolk, der brænder for formidling af viden om Bibelen og den nyeste forskning på området.


Dette nummer ser nærmere på temaet "Begyndelser før begyndelsen".


Læs mere her

Den første sætning i Johannesevangeliet, ’I begyndelsen var ordet’, deler bibelfortolkere i to lejre. Enten er ’ordet’ udtryk for, at den græske filosofiske tradition er en forudsætning for at forstå Gud og skabelsen, eller også er det lige omvendt: ’ordet’ henviser alene til, at Jesus gør Gud kendt. Karl Barth hører til de sidstnævnte. Når Johannesindledningen siger, at Ordet var i begyndelsen, så er ordet den forkyndte Jesus. Sådan var det i begyndelsen, og sådan har det altid været – for ordet er Gud.

Den lille skrift i det store værk
De første ord i Johannesevangeliet taler om ’begyndelse’. Men det er ikke en begyndelse på tiden eller historien. Det er en evig begyndelse i Gud. Gud rummer en evig begyndelse.

Sådan ræsonnerede Karl Barth i sit hovedværk ’Den Kirkelige Dogmatik’ (Die kirchliche Dogmatik). Her udfoldede han et gigantisk teologisk arbejde, der står tilbage som et af de mest betydningsfulde i 1900-tallet.

Fra 1932 til sin død i 1968 skrev han ikke mindre end 14 store bind på tilsammen mere end 9000 sider. Alle de store temaer fra kristendommens historie drøftes her i samtale med den teologiske og filosofiske tradition. Efterhånden som værket skrider frem, indtager fortolkningen af Bibelen en stadig større plads. Det sker oftest i store tekstblokke, der er sat med en meget lille skrifttype, med petit: En enkelt side svarer til 3-4 almindelige tryksider.

Fortolkningen af Johannesevangeliets indledning er sat med den lille skrift, men er ikke desto mindre af stor betydning – for Barths teologi og for hele det 20. århundredes forståelse af frelsen.

Begyndelse i tid og evighed
Johannesevangeliets indledning får stor betydning for Karl Barths teologi. For ifølge Barth står der dér, at Gud er trådt ind i tiden, men uden at evigheden sættes over styr. Begyndelsen i Gud er ikke fortid, for Gud kan aldrig blive fortid. For begyndelsen, Guds valg, er en evig begivenhed, som ledsager tiden, og den hører aldrig op med at være en aktuel, ny begivenhed. Guds evige valg rummer på den måde tiden i sig.

Det er her, Karl Barth ser en ny og afgørende pointe, som er direkte afledt af hans bibelfortolkning. For hvis Guds evige valg, ordet, bliver kød (Joh 1,14: ’Og Ordet blev kød’) så er det selv trådt ind i tiden igennem Jesus Kristus. Det får den konsekvens for Barth, at Jesus Kristus så at sige åbner for et blik ind i Guds evige valg. Altså det som var ’i begyndelsen’, og som evigt er gældende. Så er Gud selv ikke anderledes, end som han viser sig i mennesket Jesus Kristus; han har aldrig været det og vil aldrig blive anderledes, end han er i sit kødelige ord. Man kan sige, at den korsfæstede og opstandne flytter ’tilbage’ og får en evig plads i selve gudsbilledet. Derfor er Gud ikke mere fremmed. Gud rummer ikke længere en skjult (og måske frygtelig) hemmelighed eller fordærvs-vilje et eller andet sted bagom det, som er til stede i Jesus Kristus.

Barths opdagelse er, at Jesus Kristus åbner for Guds eget ord, som er Guds egentligste og mest grundlæggende vilje. I kraft af denne vilje har Gud frit valgt selv at bære det fortabte menneskes død og dom igennem den korsfæstede Jesus Kristus. Dette er Guds første og sidste og egentligste valg. Der er ikke en skjult Gud, en deus absconditus, som måske har helt andre planer eller intentioner gemt et eller andet sted bagom dette valg. Gud er en åbenbaret Gud, en deus revelatus.

Lad os se hvordan Barth kommer frem til denne eksegetiske pointe i den lille skrift i det store værk.

Karl Barths udlægning af Johannesevangeliet kap. 1, v. 1-2
’I begyndelsen var ordet,’

Karl Barth skriver, at evangelisten helt bevidst rykker begyndelsen helt frem i sætningen for at markere, at det ikke er skaberværkets begyndelse, han har i tankerne. Det er ikke en ny skabelsesberetning, som den vi kender fra Første Mosebog. Den begyndelse, der tales om i v. 1, er derimod den evige begyndelse i Gud. Det er ikke det skabtes begyndelse, men det er den begyndelse, Gud gør i sig selv og af sig selv. I evighed. Det er ”Guds beslutning, bag hvilken og over hvilken, der ikke findes nogen tidligere eller højere, og ved siden af hvilken, der ikke findes nogen anden begyndelse, idet alle andre beslutninger blot skal tjene udførelsen af  denne ene beslutning”.

Barth ser altså denne begyndelse som ”Guds valg”, som sker i kraft af Guds frie nåde. Begyndelsen, som Joh 1,1 taler om, ligger således forud for skaberværkets, tidens og rummets tilblivelse:

Det er Gud som begynder – med Gud. Det er Gud, som træffer sin evige afgørelse for sin egen væren og eksistens.

’Og Ordet var hos Gud,
og Ordet var Gud.’

I denne begyndelse var ordet, logos, allerede. Ordet var ’hos’ Gud, hvilket Barth oversætter ’hørende til Gud’ (’zu Gott gehörig’). Ordet var der ikke som noget udenforstående, men det tilhørte Gud selv. Ja, ordet var selv til stede som Gud, delagtig i det ene guddommelige væsen, hvilket følger af den tredje sætning: ”Og ordet var Gud”. De sproglige indvendinger, der har været anført imod denne oversættelse, mener Barth at kunne tilbagevise.

Barth ser sin egen fortolkning af det første vers som en fortsættelse af de fortolkninger, som siden oldkirken har været anset for gældende teologi. Dvs. den teologi som sejrede i forbindelse med formuleringerne af de oldkirkelige bekendelser. Læren om treenigheden, som stadig fastholdes af Den evangelisk-lutherske kirke, folkekirken, blev slået fast med den nikænske trosbekendelse (325 og gentaget 381). Her siges det, at Sønnen (= ordet) er ’af samme væsen som Faderen’, hvilket for Barth er i overensstemmelse med hans tolkning af Johannesprologen.

Barth er bevidst om, at hans tolkning er i modstrid med andre stemmer i antikken, særligt de tidlige kristne teologer i 1.-2. årh., som kaldes apologeterne. De er inspireret af den græsk-jødiske filosof, Filon af Alexandria (ca. 10 f.Kr. – 40 e.Kr.), der også benytter begrebet logos. Filon øvede en stærk indflydelse på flere senere kristne tænkere, og ud fra Filons logosbegreb forstod de indledningen af Johannesevangeliet radikalt anderledes end Barth gør siden hen, idet logos her har en egen selvstændighed i forhold til Gud og Jesus.

Hvem holder Ordet pladsen for?
Spørgsmålet er da, hvad ’ordet’ i første vers betegner. Barth kalder ordet for en pladsholder (’Platzhalter’), og hvad det holder pladsen for, det forventer læseren at få afsløret. Barth antager, at den datidige læser allerede kendte dette begreb om ordet, logos, men selve konstruktionen af de indledende sætninger gør, at læseren må opfatte begrebet som en slags hemmelighed. Det får betydning af ”et X i en ligning”. Det kalder på afklaring.

Begrebet står ikke absolut, som udtryk for noget allerede kendt, men det optræder stedfortrædende for noget andet, som læseren allerede er begyndt at spejde efter. Hvad eller hvem holder det pladsen for? Allerede det første ord i v. 2 antyder et svar: ’Han var i begyndelsen hos Gud’. Dette sted kræver en mindre sproglig udredning. Det græske pronomen for ’Han’ kan både betyde ’dette’ eller ’han’. Hvem henviser pronominet så til? Det kunne umiddelbart læses som en henvisning til det første vers. Hvis det forstås som en henvisning til ordet i v. 1, så vil sætningen blot være en sammenfatning af de foregående tre sætninger.

Den danske oversættelse fra 1948 oversatte således: ’Dette var i begyndelsen hos Gud’. Men allerede v. 1 (’og ordet var Gud’) udtrykker en sammenfatning af de to første sætninger. Det indebærer, at v. 2 i en sådan tolkning vil være en overflødig gentagelse. Men dette kan man vanskeligt forestille sig i en så stram komposition, som vi finder i denne tekst. Barth foretrækker derfor at forstå pronominet som en henvisning, der peger fremad til Jesus Kristus, som der først tales om i de følgende vers. Ifølge denne forståelse foregriber v. 2 således det, der siges i selve evangelieskriftet.

Denne fortolkning betyder, at ’ordet’ i virkeligheden er ’pladsholder’ for dén Jesus, som Johannes’ menighed allerede har hørt om, og er kommet til tro på. Dette understreges senere i v. 15, hvor Johannes Døberen gentager det samme pronomen:

”Det var om ham, jeg sagde: Ham som kommer efter mig, har været der forud for mig, for han var til før mig.” Evangelisten og Johannes Døberen er begge vidner om det samme, idet de begge med den samme vending peger i retning af Jesus Kristus:

”Han, (som vi alle kender) – han var i begyndelsen hos Gud, han var selv Gud!” Denne oversættelse har i øvrigt sat sig igennem i den nyeste autoriserede danske oversættelse (1992), hvor det hedder: ”Han var i begyndelsen hos Gud.”

Barths ’johannæiske kristologi’
Ifølge denne udlægning er der således ikke tale om, at et kendt filosofisk begreb bruges som en slags nøgle til at forklare, hvem Jesus er. Bevægelsen går snarere den modsatte vej: logos-begrebet bruges til at bringe nogle tunge, abstrakte begreber i spil, men kun for at vise, at Jesus også omfatter og udfylder disse begreber. Hvad ordet betyder i sammenhængen, skal følgelig ikke analyseres ud fra et græsk filosofisk og abstrakt begreb. Det skal aflæses i lyset af den johannæiske kristologi, som udfolder sig i det følgende:

Denne Jesus er Guds ord. Johannes’ kristologi er da noget ganske andet end en udfoldelse af et allerede kendt filosofisk begreb. Det er ikke Jesus, som er prædikat til ordet, således som apologeterne i andet århundrede mente. Det er derimod ordet, som er pladsholder for den johannæiske kristologi. Det er med andre ord kun Johannes’ kristologi, som kan fortælle, hvad ordet ’fra begyndelsen’ betyder.

På denne måde udspænder Johannesprologen en kompleks ramme for betydninger, som holder en stram sammenhæng i spænd: Det er ingen anden end den forkyndte Jesus, som er det ord, der var i begyndelsen – ja, som selv er Gud. Og, samtidig: denne evige begyndelse i Gud, Guds egen bestemmelse om at være Gud i bestemt form, – ’dette’ er til stede i dén korsfæstede og opstandne Jesus, som menigheden bekender troen på.

Ingen skjult dom
I kraft af dette ræsonnement, som i sin kerne bygger på en fortolkning af Johannesprologen, kommer Barth til nogle afgørende konklusioner. Han afviser den gamle prædestinationslære, som hævdede, at mennesket er forudbestemt til enten frelse eller dom, og hvor mennesket således er overladt til en fundamental usikkerhed i forholdet til Guds vilje. Gud har en gang for alle givet sig til kende i Jesus Kristus som den, der gennemlider og bærer det fortabte menneske.

Den lille skrift i det store værk fik altså afgørende betydning.

Abonnér på Bibliana

Bibliana udkommer to gange årligt. Bestil abonnement, og spar penge
FÅ GRATIS NYHEDER I DIN INDBAKKE
Spørg panelet om Bibelen
Hvad står der i Bibelen om integration?Marianne Christiansen
Hvorfor er Tobits Bog ikke med i Bibelen?Kurt E. Larsen
Hvad skal jeg fornægte, hvis jeg vil følge Jesus?Lasse Lauesen
Hvor stammer vielsesritualet fra?Holger Villadsen
Hvorfor driver Jesus dæmoner ud af svin?Geert Hallbäck
Hvad hedder Noas kone?Anne Katrine Gudme
Hvordan er 'helvede' oversat?Helge Kjær Nielsen og Geert Hallbäck
Hvad betyder "Guds skikkelse og forsyn"?Martin Ehrensvärd
Hvad blev der af Jesus' far Josef?Jesper Tang Nielsen
Er Femte Mosebog kapitel 33 vers 2 en profeti?Bodil Ejrnæs
Går tiden i stå ved Jesus' død på korset?Lisbet Kjær Müller
Bliver Jesus arresteret skærtorsdag eller langfredag?Mogens Müller
Hvad tror "almindelige kristne" på?Marianne Christiansen m.fl.
Hvornår kom kosher-reglen til?Bodil Skjøtt
Hvornår levede evangelisten Markus?Geert Hallbäck
Hvorfor står der "møgguder" i Bibelen?Bodil Ejrnæs
Hvorfor nævnes Jesus' dåb ikke i trosbekendelsen?Kurt E. Larsen
Er kristendom en religion?Marie Vejrup og Hans-Ole Bækgaard
Hvad er Textus Receptus?Morten Hørning
Hvorfor er det andet bud blevet ændret?Kirsten Nielsen
Hvem er ærkeenglene Ariel og Uriel?Else Holt
Hvordan taler man med børn om døden?Helle Viuf
Hvorfor er "himlene" i flertal i Fadervor?Helge Kjær Nielsen
Hvorfor oversætter King James Bible til det modsatte?Kirsten Nielsen
Hvorfra kommer "at falde i levende hænder"?Stine R. Nissen
Hvad er den logiske forklaring på ledestjernen?Mogens Müller
Står der ikke i Bibelen, at muslimen er din ven?Jørgen S. Nielsen
Hvordan kan kristne tro på Kristus som en kærlig frelser?Bjarne Lenau Henriksen
Kan historien om Babelstårnet tolkes anderledes?Anne Gudme
Hvad er lukansk særstof?Geert Hallbäck
Hvad er forskellen på ramadan og kristen faste?Jørgen Nielsen
Er det egoistisk at tro for at opnå frelse?Robert Bladt
Hvad betyder "Jeg Er har sendt mig til jer"?Bodil Ejrnæs
Hvornår er Jesus' dåbsdag?Kurt E. Larsen
Er selv små børn syndere?Steen Skovsgaard og Lasse Lauesen
Hvad er protestanternes forhold til Det Gamle Testamente?Bo Holm
Er Jesus' ord egentlig evangelistens ord?Mogens Müller
Hvilken by er den næst mest omtalte by i Bibelen?Carsten Vang
Kunne Jesus fjernheale?Lars Ottosen og Peter Ruge
Hvad betyder 'Halleluja' og 'Messias'?Martin Ehrensvärd
Kan vi kende hinanden i Paradiset?Henrik Højlund og Johannes Værge
Hvorfor er 70 blevet til 72?Helge Kjær Nielsen
Hvad siger Bibelen om abort?Anita Brændsgaard Bennetsen
Hvorfor er der ondskab, når Gud er almægtig og god?Lars Sandbeck
Stammer mennesker fra dyr?Hans-Ole Bækgaard og Marie Vejrup
Hvorfor hedder Guds søn både Jesus og Kristus?Helge Kjær Nielsen
Hvilke ord oversættes "næste" med i Bibelen?Søren Holst og Geert Hallbäck
Hvad er forskellen på allehelgen og halloween?Mette Behrndtz
Er det den samme historie?Ane Kirstine Brandt
Hvad kaldte disciplene hinanden?Martin Ehrensvärd
Hvorfor plante-de Gud Kund-skabens Træ?Anne Gudme og Carsten Vang
Hvorfor barne-dåb og ikke voksendåb?Mogens Müller
Hvornår levede profeten Daniel?Bodil Ejrnæs
Hvorfor oversættes 'fødder' til 'kønsdele'?Kirsten Nielsen
Opfordrer Bibelen til at ofre den førstefødte datter?Søren Holst
Skal man tage Bibelens ord for gældende?Helle Viuf og Henrik Højlund
Hvorfor skal kristne tro på Det Gamle Testamente?Rasmus Nøjgaard
Hvor mange modtog Helligånden?Jesper Stange
Hvad betyder "Ordet"?Jesper Tang Nielsen
Hvorfor ændrer Den Nye Aftale på indholdet?Geert Hallbäck
Hvordan beskrives Jordan i Bibelen?Lars Ottosen
Hvorfor oversættes bibler forskelligt?Bodil Ejrnæs
Hvordan oversætter Bibelen tidsintervaller?Helge Kjær Nielsen
Hvorfor fejrer vi store bededag?Kurt E. Larsen
Hvem var Jesus' bedsteforældre?Kasper Dalgaard
Er jorden centrum i universet?Else Holt
Hvorfor hedder Paulus også Saulus?Geert Hallbäck
Hvad siger Bibelen om skilsmisse?Nana Hauge
Findes Paradis egentlig?Johannes Værge
Hvem står på stranden i Johannes' Åbenbaring?Geert Hallbäck
Kan vi være sikre på, at Gud findes?Steen Skovsgaard
Talte Kain til Abel?Else Holt
Hvordan optræder kvinder i Bibelen?Lisbet Kjær Müller
Hvorfor er "velbehag" oversat til "udvalgt"?Geert Hallbäck
Hvorfor lever vi?Anne Katrine Gudme
Hvilket kristent symbol har jeg set på flyvergrave?Niels Henrik Ahrendt
Hvordan bruges ordet "træl" i Bibelen?Søren Holst
Hvem kunne Adam og Evas sønner gifte sig med?Jens Bruun Kofoed
Hvem er Maria Magdalene?Lisbet Kjær Müller
Hvordan kunne Noas ark holde til alle dyrene?Kasper Dalgaard
Lå Simon i Jesu skød?Mogens Müller
Hvad siger Bibelen om jøders forhold til andre?Bodil Skjøtt
Hvordan er Det Gamle Testamentes opbygningBodil Ejrnæs
Havde Adam ikke en kone før Eva?Søren Holst
Hvor kom djævelen fra?Jens Bruun Kofoed
Hvad er Bibelens overordnede budskaber?Mogens Müller
Hvor kommer racerne fra?Else Holt
Hvordan bruger jeg bibellæseplanen?Helle Viuf
Hvilke genrer er der i Bibelen?Ane Kirstine Brandt
Hvorfor var præsterne sure på Jesus?Erling Tiedemann
Hvorfor viser vi hinanden tillid?Lars Sandbeck
Hvorfor har vi treenigheds-læren?Anders-Christian Jacobsen
Hvordan slog Kain Abel ihjel?Jens Bruun Kofoed
Skal jeg være bange for Gud?Bjarne Lenau Henriksen
Hvor længe var Adam uden Eva?Søren Holst
Må kristne ikke spise fisk?Morten Hørning
Hvor i Bibelen står der om dåbens gaver?Holger Villadsen
Hvorfor vugger jøder, når de beder?Bodil Skjøtt
Hvor er der ondskab og had i Bibelen?Anne Katrine Gudme
Findes Septuaginta på dansk?Poul Sebbelov
Er der en skjult mening i Bibelen?Jens Bruun Kofoed
Hedder Noa ikke Noah?Søren Holst
Hvorfor har Sankt Peter to nøgler?Erling Tiedemann
Hvad kan opstandelsen sige os i dag?Niels Henrik Arendt
Hvilke planter er med i Bibelen?Hans Arne Jensen
Hvorfor flytter påsken rundt?Søren Holst
Hvorfor et kors?Lasse Lauesen
Er påskeliljen med i Bibelen?Henning Nielsen
Hvor fik Noa offerdyr fra?Carsten Vang
Hører kvinder til i hjemmet?Margrethe Dahlerup Koch
Er slangen ikke ond?Søren Holst
Hvad siger Bibelen om selvmord?Morten Hørning
Hvorfor skal de rige inviteres først?Lise Marie Ranum
Kan kristendom og reinkarnation forenes?Martin Herbst
Blev menneske eller dyr skabt først?Nicolai Winther-Nielsen
Hvordan svarer jeg på spørgsmål om min tro?Robert Bladt
Hvad er nåde?Tine Lindhardt
Kan man elske sig selv, som man elsker sin næste?Bjarne Lenau Henriksen
Hvornår blev Bibelen hver mands eje?Kurt E. Larsen
Hvad med dem, der ikke har hørt Guds ord?Jonas Adelin Jørgensen
Hvordan taler Bibelen om ydmyghed?Robert Bladt
Hvornår blev Jesus født?Henrik Højlund
Hvor kommer 'Lov og tak og evig ære..' fra?Holger Villadsen
Har vi en fri vilje?Marie Vejrup
Tilgiver Gud kun så meget, som vi selv gør?Steen Skovsgaard
Er Jesus et korrekt offerlam?Anne Katrine Gudme
Hvad betyder 'magter og myndigheder'?Geert Hallbäck
Hjælp mig med min tatoveringJesper Tang Nielsen
Hvem har lavet Bibelens kryds-henvisninger?Kasper Dalgaard
Kommer frelsen fra de ti bud?Bo Holm
Skulle Jesus have heddet Immanuel?Andreas Christensen
Kan man læse Det Gamle Testamente kronologisk?Anne Katrine Gudme
Hvem bekræfter hvad i konfirmationen?Jesper Stange
Gør Gud sin mor gravid for at føde sig selv?Rasmus Nøjgaard
Kan den onde ånd komme fra Gud?Søren Holst
Hvad har tøndeslagning at gøre med Jesus' dåb?Lars Ottosen
Hvad havde kirken imod Galilei?Martin Ehrensvärd
Har Gud kød og knogler?Hans-Ole Bækgaard
Hvad laver en syvarmet lysestage i kirken?Poul-Henning Bartholin
Lader Jesus følelsen vinde over fornuften?Bjarne Lenau Henriksen
Hvor høj var Jesus?Anita Brændsgaard Bennetsen
Hvor mange rejser var Paulus på?Mogens Müller
Hvad er meningen med kødets opstandelse?Johannes Værge
Hvad betyder evangelisk-luthersk?Marie Vejrup Nielsen
Hed Jesus' moster også Maria?Lise Marie Ranum
Er jorden flad eller rund i Det Gamle Testamente?Martin Ehrensvärd
Hvordan forstår jeg Johannes' Åbenbaring?Geert Hallbäck
Kommer skabelsen en dag for sent?Søren Holst
Er oversætterne løbet sur i teksten?Anne Katrine Gudme
Hvordan er Jehovas Vidners bibel?Nicolai Winther-Nielsen
Er Jesus og Helligånden den samme?Cecilie Vestergaard Raaberg
Om fred og ikke sværdHans-Ole Bækgaard
Kan I løse Det Nye Testamentes sprogmysterium?Rasmus Nøjgaard
Hvor mange bøger er der i Bibelen?Lasse Rødsgaard Lauesen
.
.
.
.
.
.
.
.
Det sker i 2016
Mest viste i Netbutikken
Mest læste projekter
.
Mest læste nyheder på bibelselskabet.dk
Fra netbutikken
Luksusbibel med register i ægte sort skind

Pragtbibel i stort format. Med fingerregister og guldsnit

Bibelen i blødt kunstlæder, bordeaux

Lille bibel med enkelt mønster præget i bordeaux kunstlæder

Bibelen med plastlomme-omslag

Lille bibel med plastlomme-omslag og fire forskellige forsider

Bibelen i lærred med præget mønster, blå

Lærredsbibel med præget, geometrisk mønster og guldsnit

Bibelen med Det Gamle Testamentes Apokryfe Bøger i hardback

Solid bibel med de apokryfe bøger i hardback

Bogen - Bibelen genfortalt af Bjarne Reuter, hardbackEn modig genfortælling af Bibelen for voksne
Børnebibelen, genfortalt af Johannes MøllehaveKendte bibelske historier genfortalt i et børnevenligt sprog
Det Nye Testamente – illustreretDet Nye Testamente illustreret med værker fra kunstens historie i solid hardbackudgave
Den store passionEn visuel tour de force gennem Jesus’ lidelseshistorie: passionsberetningen
De Mindstes BibelDe Mindstes Bibel er en humoristisk og lærerig bibel til de 3-6 årige med fantasifulde illustrationer
HimmelheltenDesværre udsolgt fra forlaget. Forventes ikke genoptrykt
MenneskesønnenTegneserie baseret på de fire evangelier i Det Nye Testamente
.
Det Danske Bibelselskab · Frederiksborggade 50 · 1360 København K · Danmark · +45 33 12 78 35 · CVR-nr: 62905115 · Sitemap · Om cookies