Hvad er en tekstrække?Få svar på, hvad en tekstrække er, og hvorfor folkekirkens præster skal følge bestemte tekstrækker.
Læs mere her Det handler om at give landets præster ny inspiration. Sådan er præmissen for prædikenvejledningen I første række, der netop er udkommet.
Her kommer 23 præster fra hele landet med idéer til, hvordan kollegerne kan gribe søndagens tekst an, og ifølge Leise Christensen, lektor ved Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster og en af bogens redaktører, er der altid behov for ny inspiration til prædikenen.
”Vi giver en vejledning til, hvordan man som præst kan gå videre med sin prædiken. På den måde vil vi være med til at sætte noget i gang, og derfor kommer vi med eksempler på indsigt i tekstindlevelse i den sammenhæng, der skal prædikes i, ligesom vi ser på tekstens sprog og historie,” siger Leise Christensen.
Fra én til to tekstrækker
Ved folkekirkens gudstjenester prædikes der over to bibeltekstrækker, der følger hver sit kirkeår. Første søndag i advent tog man hul på første tekstrække, og det er over disse tekster, at bogen er skrevet.
Denne første tekstrække, der har rødder tilbage til synagogen, var i århundreder den eneste tekstrække i kirken, men da man i 1770 indførte den gennemgribende helligdagsreform, havde man kun et smalt udtræk af tekster til rådighed. Derfor opstod der gennem 1800-tallet et behov for at få lavet en anden tekstrække, som blev autoriseret i 1885.
Leise Christensen mener imidlertid, at tiden nu er moden til at overveje endnu flere tekstmuligheder.
”Der er intet bibelsk belæg for antallet af tekstrækker, og jeg ser gerne, at vi i Danmark får indført en tredje række. Der er stadig mange gode tekster, som man aldrig prædiker over, og det synes jeg, er en skam. I Tyskland bruger man for eksempel seks tekstrækker, og her prædiker man også over epistlerne. Det kan vi også godt gøre i Danmark,” siger hun.
Mange indsigter og indgangsvinkler
I første række er fortsættelsen af vejledningen I anden række, der udkom i 2009. Men ingen af bøgerne rummer færdige prædikener, sådan som det ellers er kutyme for prædikenvejledninger.
”Hvis vi laver færdige prædikener, anviser vi kun én vej. Vi vil gerne inspirere præsterne til at gå andre veje, og derfor har vi sikret os, at der blandt de 23 bidragydere er en stor spredning, hvad angår geografi, teologi og interesser. På den måde er der mange indsigter og indgangsvinkler gemt til hver eneste tekst,” siger Leise Christensen, der selv har prøvet bogen af.
”Ved siden af mit job er jeg cykelvikar i forskellige kirker, og jeg har allerede haft stor glæde af bogen. Jeg er da også taknemmelig over, at jeg har så mange kloge kolleger, der har så mange forskellige bud på en god prædiken,” siger hun.