Kære Brevkasse.

I Anden Kongebog kapitel 19 vers 35 står der, at Herrens engel dræber 185.000 af israelitternes fjender, og også andre steder i Det Gamle Testamente sender Gud død og ødelæggelse. I Det Nye Testamente i Johannes’ Første Brev kapitel 4 hedder det, at Gud er kærlighed. Er det den samme Gud?

Venlig hilsen

Tom

-------------------------------------------------------------

Kære Tom.

Tak for dit indlæg. Det er et stort, vigtigt og vanskeligt spørgsmål; og det rører ved mange sideemner. Så du må lige bære over med, at jeg kommer til at sætte det op i seks punkter, og at jeg begynder bagfra.

1) For at begynde med konklusionen: Jo, det er faktisk samme Gud i de to tekster. Det er bestemt ikke indlysende; for det kan godt virke som to forskellige universer. Men det er et overraskende faktum, at Det Nye Testamente aldrig korrigerer Det Gamle Testamente. Der er store forskelle på dem; men evangelisterne, skribenterne eller Kristus selv i Det Nye Testamente lægger aldrig afstand til profeterne og skribenterne i det Det Gamle Testamentes skildring af Gud. Tværtimod er det overalt deres forudsætning, at Jesu Kristi far er den samme Gud.

2) I stedet fortolker og udbygger de fortællingerne. Ofte lægger de vægten anderledes og betoner anderledes. I Det Gamle Testamente fylder Guds almagt mere; og i Det Nye Testamente fylder Guds kærlighed (og svaghed!) mere. Det bliver endnu tydeligere, at det vigtigste, vi ved om Gud, er, at han er kærlighed. Først og fremmest betyder Jesu gerning og forkyndelse et nybrud i billedet af Gud! Ikke, så det modsiger Skrifterne indtil da, men så det bryder ind med håb og tro på Guds nåde, tydeligere end i Det Gamle Testamente.

3) Men ligesom Det Gamle Testamente kender Guds kærlighed og nåde, kender Det Nye Testamente også til Guds strenghed og dom. Kristus taler meget om Guds dom; og både evangelierne og Johannes’ Åbenbaring skildrer Guds dom i frygtindgydende billeder. Så de tekster, der lægger vægten på Guds kærlighed og tilgivelse, kender samtidig udmærket til hans strenghed og dom.

4) Nu nærmer vi os den store snublesten: Hvis ikke vi vil reducere ægte kærlighed til tandløs mildhed, så må vi anerkende nødvendigheden af kærlighedens strenghed, når den møder ondskab og had. Netop en kærlig Gud må hade hadet! Overalt i Det Nye Testamente tilgiver Gud dem, der beder om tilgivelse; men hvis mennesker insisterer på at fortsætte i ondskab, så må Gud stoppe dem. Og så vidt jeg kan se, er det dét, der er tale om i f.eks. Anden Kongebog kapitel 19.

5) Dette lyder måske, som om vi altid bør forsvare Guds handlinger eller endda skal kunne gøre dem acceptable. Sådan er det dog ikke. Skildringen i Anden Kongebog kapitel 19 skurrer også i mine ører; og det gør mange andre tekster også. Det har vi lov til at tænke og sige. Det kan så hjælpe en hel del at opdage, at det samme tænker og siger de troende i Det Gamle Testamente også! Både profeter og patriarker protesterer selv imod det, de ser som ”Guds grusomheder” (sådan formulerer Job sig i Jobs Bog). Og det gælder ikke bare Guds handlinger i historien, men også hans handlinger (eller mangel på handlinger) i vore liv. Så en uforståelighed vil ofte stå tilbage. For vi kender ikke altid baggrunden for Guds handlinger, hverken i historien eller i vore liv.

6) Denne uforståelighed kan man i virkeligheden kun leve med i den forudsatte vished, at denne Gud netop er Jesu Kristi far. Han oplevede selv Guds uforståelighed og led under den (”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”). Men han opgav aldrig tilliden til, at denne far er kærlighed.

Med venlig hilsen

Leif Andersen

Leif Andersen er cand.theol., pastor emeritus, lektor på Menighedsfakultetet i Aarhus. Læs hans andre brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du spørgsmål til ”Spørg om Bibelen”? Send det til spørg@bibelselskabet.dk