Se, jeg gør Jerusalem til et berusende bæger for alle de omboende folk; også Juda vil blive ramt, når Jerusalem belejres. På den dag gør jeg Jerusalem til en tung sten for alle folkene; de, der forsøger at løfte den, vil rive sig til blods. Så samles alle jordens folk mod byen.

På den dag, siger Herren, slår jeg alle hestene med vanvid og rytterne med sindssyge. Jeg vil rette mit blik mod Judas hus, men alle folkenes heste slår jeg med blindhed. Da skal Judas slægter tænke: »Jerusalems indbyggere får deres styrke fra Hærskarers Herre, deres Gud.« På den dag gør jeg Judas slægter til et ildbækken i træstykker og til en flammende fakkel i neg. De skal fortære alle de omboende folk til højre og venstre; men Jerusalem skal blive liggende, hvor den ligger, i Jerusalem. Først vil Herren frelse Judas telte; Davids hus' herlighed og Jerusalems indbyggeres herlighed må ikke blive større end Judas.

På den dag beskytter Herren Jerusalems indbyggere, og de, der snubler, skal på den dag være som David, og Davids hus skal være som Gud, som Herrens engel foran dem.

På den dag agter jeg at udrydde alle de folkeslag, som rykker imod Jerusalem; men over Davids hus og Jerusalems indbyggere vil jeg udgyde nådens og bønnens ånd, og de skal se hen til mig, ham, de har gennemboret. De skal holde dødsklage over ham, ligesom man klager over sin eneste søn, og holde bitter sorg over ham, ligesom man sørger over sin førstefødte. På den dag skal klagen i Jerusalem blive lige så stor som klagen over Hadad-Rimmon i Megiddos dal. Landet skal klage, hver slægt for sig: Davidslægten for sig, og dens kvinder for sig; Natanslægten for sig, og dens kvinder for sig; Levislægten for sig, og dens kvinder for sig; Shim'islægten for sig, og dens kvinder for sig; alle de øvrige slægter, hver slægt for sig, og deres kvinder for sig.