Bibelen online
Visdommens Bog Kapitel 5
De ugudeliges anger
Men da skal den retfærdige stå med stor frimodighed
for øjnene af dem, som forfulgte ham,
og dem, som ringeagtede hans plager.
Når de nu får ham at se, vil de blive rystet af en voldsom rædsel
og blive ude af sig selv over hans uventede frelse;
så vil de sige til hinanden fulde af anger,
mens de sukker i deres sjæleangst:
Det var ham, vi uforstandige engang gjorde til latter
og bragte i folkemunde til spot og spe;
hans liv så vi på som vanvid,
hans død som æreløs.
Hvordan kan han regnes blandt Guds sønner
og få lod og del med de hellige?
Så har vi altså forvildet os bort fra sandheds vej,
retfærdigheds lys har ikke skinnet for os,
dens sol er ikke stået op over os;
vi har mæsket os på lovløsheds og undergangs veje,
vi har færdedes på øde, uvejsomme steder,
men Herrens vej lærte vi ikke at kende.
Hvad nytte har vi haft af vort hovmod?
Hvad gavn har vi fået af vor rigdom og vor pralen?
Alt det er nu forsvundet som en skygge,
som et budskab, man ikke når at opfange;
som et skib, der kløver det bølgende vand,
der er intet spor at finde af dets færd
og ingen stribe af dets køl i bølgerne;
eller som en fugl, der flyver gennem luften,
der findes ingenting, der viser, hvor den fløj,
den lette luft, der piskes af dens vinger
og kløves med en kraftig susen,
gennemtrænges af fuglens vingeslag,
men siden findes intet tegn på vejen, den tog;
eller som en pil, der afskydes mod et mål,
luften, som blev kløvet, flyder straks sammen på ny,
så man ikke kan skelne dens bane.
Det samme gælder os: Vi fødtes, men gik bort,
vi vandt os intet tegn på godhed, som vi kan vise frem,
vi gik til i vores ondskab.
Ja, den ugudeliges håb er som fnug, der bæres bort af vinden,
som den lette rim, der drives på flugt af stormen,
som røg vejres det hen af blæsten,
det forsvinder som mindet om en gæst, der kun blev én dag.
De retfærdiges oprejsning
Men de retfærdige lever til evig tid,
og de har deres løn hos Herren,
den Højeste har omsorg for dem.
Derfor skal de få den strålende kongekrone
og det skønne diadem af Herrens hånd,
for med sin højre hånd skal han beskytte dem
og med sin arm skal han værne dem.
Han ifører sig lidenskaben som sin fulde rustning
og væbner sin skabning til forsvar mod fjender;
han tager retfærdighed på som brynje
og som hjelm ubestikkelig retshåndhævelse;
hellighed bærer han som uigennemtrængeligt skjold,
ubøjelig vrede sliber han som sværd,
og hele verden skal følge ham i krig mod dårerne.
Lynenes træfsikre pile vil fare ud
og fra skyerne springe mod deres mål som fra en velrundet bue,
vredestunge hagl suser fra hans slynge;
havets vand raser imod dårerne,
og ubønhørligt skyller floderne sammen over dem.
Hans krafts ånde vil stå dem imod
og som et stormvejr feje dem bort;
ja, lovløshed skal lægge hele jorden øde
og ugerninger omstyrte herskertroner.
Note:
vi har mæsket os på ... veje: efter alle græske håndskrifter. Göttingerudgaven retter til vi har filtret os ind i ... tjørnekrat.
Krydshenvisning:
Jak 1,12