Bibelen online

Salmernes Bog Kapitel 60

For korlederen. Al-shushan-edut. Miktam af David. Til belæring.

Dengang han førte krig mod Aram-Naharajim og Aram-Soba, og Joab vendte tilbage og slog tolv tusind edomitter i Saltdalen.

Gud, du har forstødt os, du brød løs mod os,

du blev vred på os, rejs os igen!

Du har bragt landet til at skælve og slå revner,

hel dets brud, for det vakler!

Du lod dit folk opleve hårde tider,

du gjorde os sanseløse som af vin.

Dem, der frygter dig, har du givet et banner,

som de kan flygte til for buens skud.

Giv sejr med din højre hånd, svar os,

så dine yndlinge bliver reddet.

Gud har talt i sin helligdom:

Med jubel vil jeg udstykke Sikems land

og udmåle Sukkots dal.

Gilead tilhører mig, Manasse tilhører mig,

Efraim er min hjelm,

Juda er mit scepter.

Moab er mit vaskefad,

på Edom kaster jeg min sko,

mig skal du hylde, Filistæa!

Hvem skal føre mig til den befæstede by,

hvem skal lede mig til Edom?

Du har jo forstødt os, Gud,

du drager ikke ud med vore hære.

Bring os hjælp mod fjenden,

menneskers hjælp er intet værd.

Ved Guds hjælp vinder vi sejr,

han tramper vore fjender ned.

Note:

Al-shushan-edut er et musikudtryk af ukendt betydning.

Se til Sl 16,1.

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Sl 75,9

Krydshenvisning:

2 Mos 17,15

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

1 Mos 49,10

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Sl 44,10

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Sl 44,6

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.