Bibelen online

Salmernes Bog Kapitel 96

Syng en ny sang for Herren,

syng for Herren, hele jorden!

Syng for Herren, pris hans navn,

forkynd hans frelse dag efter dag!

Fortæl om hans herlighed blandt folkene,

om hans undere blandt alle folkeslag!

For Herren er stor og højt lovprist,

han er frygtindgydende for alle guder.

For alle folkenes guder er intet værd,

men Herren skabte himlen.

Højhed og pragt er foran ham,

styrke og herlighed i hans helligdom.

Vis Herren, I folkenes slægter,

vis Herren ære og hæder!

Vis Herrens navn ære,

træd ind i hans forgårde med gaver,

kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt,

skælv for ham, hele jorden!

Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!

Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.

Han dømmer folkene med retskaffenhed.

Himlen skal glæde sig, jorden juble,

havet med alt, hvad det rummer, skal larme,

marken med alt, hvad den bærer, skal juble,

alle skovens træer skal råbe af fryd

for Herren; for han kommer,

han kommer for at holde dom over jorden,

han holder dom over verden med retfærdighed

og over folkene i sin trofasthed.

Note:

Salmen forekommer med få afvigelser også i 1 Krøn 16,23-33.

Krydshenvisning:

Sl 33,3 98,1

Åb 5,9

Judit 16,13

Krydshenvisning:

Sl 95,3

Sir 43,29

Krydshenvisning:

Sl 115,4-8

1 Kor 8,4

Krydshenvisning:

Sl 29,2

Krydshenvisning:

Sl 93,1

Krydshenvisning:

Sl 98,7-9

Es 49,13

Krydshenvisning:

Sl 98,7-9

Es 49,13

Krydshenvisning:

Sl 98,7-9

Es 49,13

Bønnens vej

En personlig bog om bønnens vigtighed i en sekulariseret kultur
Bønnens vej
249,95

Forfatter: Niels Nymann Eriksen
Sidetal: 176 sider
Indbinding: Indbundet med smudsomslag
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-332-9
Mål: 12,5 x 18,5 cm.