Bibelen online
Salmernes Bog Kapitel 74
Maskil af Asaf.
Hvorfor har du forstødt os for evigt, Gud,
hvorfor flammer din vrede op mod de får, du vogter?
Husk din menighed, som du vandt i gamle dage,
de stammer, du løskøbte til ejendom,
Zions bjerg, hvor du tog bolig.
Ret dine skridt mod de endeløse ruiner,
alt har fjenden ødelagt i helligdommen!
Dine fjender brølede på dit åbenbaringssted,
de opstillede deres bannere som tegn.
Det så ud, som når man løfter
økser i skovens tætte krat,
da de med økser og brækjern
sønderslog alt det udskårne træværk.
De stak ild på din helligdom,
de vanærede dit navns bolig helt til grunden.
De tænkte: »Vi underkuer dem alle.«
De brændte alle Guds åbenbaringssteder i landet.
Vore egne tegn ser vi ikke,
der er ikke mere nogen profet,
ingen blandt os ved, hvor længe det skal vare.
Hvor længe, Gud, skal fjenden spotte
og modstanderen vedblive at håne dit navn?
Hvorfor trækker du din hånd tilbage
og holder din højre skjult i kappefolden?
Gud er min konge fra ældgammel tid,
han, som gjorde frelsesgerninger på jorden.
Du bragte havet i oprør i din styrke
og knuste dragehovederne på vandet.
Du knuste Livjatans hoveder
og gav dem som føde til havets fisk.
Du brød vej for kilde og bæk,
du udtørrede vandfyldte strømme.
Din er dagen, din er natten,
du har givet solen og månen deres plads.
Du har fastlagt landjordens grænser,
sommer og vinter har du skabt.
Husk dette, Herre: Fjenden spotter,
et tåbeligt folk håner dit navn.
Giv ikke din dues liv til vilddyr,
glem ikke for evigt dine hjælpeløses liv!
Husk på pagten! For landets mørke
er fuldt af stønnen og vold.
Den undertrykte skal ikke vige i skændsel;
den hjælpeløse og fattige skal lovprise dit navn.
Rejs dig, Gud, og før din sag!
Husk, at tåben spotter dig dagen lang!
Glem ikke dine fjenders råb,
dine modstanderes larm, der stadig rejser sig.
