Bibelen online
Salmernes Bog Kapitel 73
Salme af Asaf.
Gud er god mod Israel,
mod de rene af hjertet.
Men jeg var nær snublet,
mine fødder var nær ved at glide,
for jeg harmedes over de overmodige,
jeg måtte se de ugudeliges lykke.
De lider ingen kvaler,
deres krop er sund og fed.
De har ingen del i menneskers nød,
de bliver ikke ramt som andre mennesker.
Derfor er hovmod deres halssmykke,
vold er den dragt, de hyller sig i.
Deres synd kommer fra deres indre,
hjertets tanker trænger sig frem.
De håner og taler ondt,
fra det høje truer de med undertrykkelse.
De vender deres mund mod himlen,
deres tunge færdes på jorden.
Derfor vender hans folk sig til dem
og suger vand i fulde drag.
Og de siger: »Hvordan skulle Gud få det at vide?
Mon den Højeste har indsigt?«
Se, sådan er de ugudelige,
evigt trygge øger de deres rigdom.
Til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent
og vaskede i uskyld mine hænder;
jeg blev dog ramt dagen lang
og tugtet hver morgen.
Ville jeg sige: Jeg vil tale som de,
da var jeg troløs mod dine børns slægt.
Jeg tænkte efter for at forstå det,
det var en uret i mine øjne,
indtil jeg kom til Guds helligdom
og gav agt på deres endeligt.
Ja, du stiller dem på glatte veje,
du lader dem falde i fordærv.
Så hurtigt de går til grunde!
De omkommer, de bliver tilintetgjort af rædsler.
Som en drøm, når man vågner, Herre,
når man står op, ringeagter man dens billede.
Dengang mit hjerte var bittert,
og det nagede mig i mit indre,
var jeg et uforstandigt fæ,
en stud var jeg over for dig.
Men nu er jeg altid hos dig,
min højre hånd holder du fast.
Du leder mig med dit råd,
du fører mig til herlighed.
Hvem har jeg ellers i himlen?
Hos dig ønsker jeg intet på jorden.
Om end min krop og mit hjerte forgår,
så er Gud for evigt mit hjertes klippe og min lod.
For de, der er fjernt fra dig, går til grunde,
du tilintetgør alle, der er dig utro.
Men at være Gud nær er min lykke,
jeg tager min tilflugt til Gud Herren,
så jeg kan fortælle om alle dine gerninger.
