Bibelen online
Salmernes Bog Kapitel 68
For korlederen. Salme af David. En sang.
Gud rejser sig, hans fjender spredes,
og hans modstandere flygter for ham.
Som røg vejres bort,
og som voks smelter for ilden,
går de uretfærdige til grunde foran Gud.
Men de retfærdige jubler og glæder sig,
de fryder sig i glæde for Guds ansigt.
Syng for Gud, lovsyng hans navn,
byg vej for ham, der rider frem i ørkenen;
Jahve er hans navn, fryd jer for hans ansigt!
Faderløses fader og enkers forsvarer
er Gud i sin hellige bolig.
Gud giver de ensomme et sted at bo,
han fører fanger ud og giver dem lykke,
kun de genstridige skal bo i det nøgne land.
Gud, da du drog ud i spidsen for dit folk
og skred frem i ødemarken,
da skælvede jorden,
himlen dryppede af regn foran Gud,
Sinajs Herre,
foran Gud, Israels Gud.
Du lod regnen strømme rigeligt, Gud,
du sørgede for dit udpinte land.
Der fandt dit folk en bolig,
i din godhed sørgede du
for de hjælpeløse, Gud.
Herren lader sit ord lyde,
stor er skaren af kvinder med glædesbud:
Hærenes konger er på hastig flugt,
husets frue fordeler byttet.
Ligger I der i kvægfolden?
Duens vinger er dækket med sølv,
dens fjer med gulgrønt guld.
Da den Almægtige spredte kongerne der,
faldt der sne på Salmon.
Et gudsbjerg er Bashans bjerg,
et bjerg med høje tinder er Bashans bjerg.
Høje tinder, hvorfor skuler I
til det bjerg, Gud har ønsket til bolig,
hvor Herren bor for evigt?
Guds stridsvogne er to gange ti tusind,
tusinder og atter tusinder.
Herren er kommet fra Sinaj til helligdommen.
Du er steget op til det høje,
du har ført fanger med,
du har taget gaver blandt menneskene,
selv de genstridige;
Gud Herren skal bo der.
Lovet være Herren dag efter dag,
Gud bærer os, han er vor frelse.
Gud er for os en Gud til frelse,
hos Gud Herren er der vej ud af døden.
Gud knuser sine fjenders hoved,
issen på dem, der lever i skyld.
Herren siger: Fra Bashan henter jeg dem,
jeg henter dem fra havets dyb,
så du kan bade dine fødder i blod
og dine hunde få deres del af fjenderne.
De ser dit festtog, Gud,
min Guds og konges festtog i helligdommen;
forrest går sangerne, bagest strengespillerne,
i midten de unge piger,
der slår pauken.
Pris Gud i forsamlingerne,
Herren, Israels kilde!
Dér er Benjamin, den yngste, som hersker over dem,
Judas stormænd i larmende flok,
Zebulons stormænd og Naftalis stormænd.
Opbyd din styrke, Gud,
den styrke, Gud, du har vist os,
fra dit tempel i Jerusalem;
konger skal bringe dig gaver.
Skræm dyrene i sivkrattet,
tyreflokken, folkenes tyrekalve!
Træd dem ned, der elsker sølv,
split de krigslystne folk!
De kommer med bronzevarer fra Egypten,
Nubien skal løfte sine hænder til Gud.
Jordens kongeriger, syng for Gud,
lovsyng Herren,
som rider hen over ældgamle himle,
hør, han løfter sin røst, en vældig røst.
Giv Gud hæder,
hans højhed er over Israel,
og hans styrke i skyerne.
Frygtindgydende kommer du fra din helligdom, Gud,
Israels Gud giver folket styrke og kraft.
Lovet være Gud!
