Bibelen online
Salmernes Bog Kapitel 50
Salme af Asaf.
Herren, gudernes Gud, taler,
han kalder på jorden
fra øst til vest.
Fra Zion, skønhedens krone,
træder Gud frem i stråleglans,
vor Gud kommer, han tier ikke.
Foran ham går en fortærende ild,
omkring ham raser en vældig storm.
Han indkalder himlen deroppe og jorden,
han vil holde dom over sit folk.
Kald mine trofaste sammen hos mig,
dem, der har sluttet pagt med mig ved slagtoffer.
Og himlen forkynder hans retfærdighed,
for Gud selv er dommer.
Lyt, mit folk, jeg vil tale,
Israel, jeg vil advare dig,
jeg er Gud, din Gud!
Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
og dine brændofre har jeg altid for øje.
Jeg tager ikke tyre fra dit hus
eller bukke fra dine folde,
for alt skovens vildt er mit,
dyrene på de tusinder af bjerge.
Jeg kender alle fuglene i bjergene,
markens dyr hører mig til.
Bliver jeg sulten, siger jeg det ikke til dig,
for jorden er min, med alt, hvad den rummer.
Behøver jeg at spise tyrekød
eller drikke bukkeblod?
Du skal bringe takoffer til Gud
og indfri dine løfter til den Højeste.
Råb til mig på nødens dag,
så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig.
Men til den ugudelige siger Gud:
Hvor vover du at remse mine bud op
og tage min pagt i din mund,
når du dog hader irettesættelse
og kaster mine ord bag dig?
Ser du en tyv, slutter du venskab med ham,
du gør fælles sag med horkarle.
Du lader munden løbe med ondskab
og spænder tungen for bedragets vogn.
Der sidder du og bagtaler din bror,
sætter skamplet på en søn af din mor.
Sådan gør du, skulle jeg så tie?
Tænker du dig, at jeg er som du?
Nej, jeg lægger min anklage frem for dig.
Forstå det dog, I, som glemmer Gud,
ellers sønderriver jeg jer,
uden at nogen kan redde.
Den, der bringer takoffer, ærer mig,
ham lader jeg se Guds frelse.
