Bibelen online
Salmernes Bog Kapitel 137
Ved Babylons floder
sad vi og græd,
når vi tænkte på Zion;
i poplerne derovre
hængte vi vore citere.
For vore fangevogtere
krævede, at vi skulle synge,
vore plageånder krævede glædessang:
»Syng for os
af Zions sange!«
Hvordan skulle vi kunne synge
Herrens sange
på fremmed jord?
Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,
så gid min højre hånd må lammes;
gid min tunge må klæbe til ganen,
hvis ikke jeg husker på dig,
hvis ikke jeg sætter Jerusalem
over min højeste glæde.
Herre, husk edomitterne
for Jerusalems dag,
dengang de sagde:
Riv ned, riv ned, helt ned til grunden!
Babylons datter, du ødelæggerske!
Lykkelig den, der gengælder dig
den gerning, du gjorde mod os!
Lykkelig den, der griber dine spædbørn
og knuser dem mod klippen!
