Bibelen online
Salmernes Bog Kapitel 120
Valfartssang.
I min nød har jeg råbt til Herren,
og han svarede mig.
Herre, red mig
fra den falske læbe
fra den svigefulde tunge!
Gid han må ramme dig
igen og igen,
du svigefulde tunge,
med krigerens hvæssede pile
og gyvelens glødende grene.
Ve mig, jeg er fremmed i Meshek,
jeg må bo blandt Kedars telte.
Alt for længe har jeg boet
hos dem, der hader fred;
så snart jeg taler fred,
taler de krig.