Bibelen online
Salmernes Bog Kapitel 106
Halleluja.
Tak Herren, for han er god,
hans trofasthed varer til evig tid.
Hvem kan fortælle om Herrens vældige gerninger?
Hvem kan forkynde hele hans pris?
Lykkelig den, der våger over ret
og altid øver retfærdighed.
Husk mig, Herre, i nåde mod dit folk,
tag dig af mig med din frelse,
så jeg får dine udvalgtes lykke at se,
får del i dit folks glæde
og fryder mig med dit ejendomsfolk.
Vi har syndet med vore fædre,
vi har handlet slet og ugudeligt.
Vore fædre i Egypten
gav ikke agt på dine undere;
de huskede ikke på din store trofasthed,
men trodsede den Højeste ved Sivhavet.
Dog frelste han dem for sit navns skyld
for at vise sin styrke.
Han truede ad Sivhavet, så det tørrede ud,
og han førte dem gennem dybet som gennem en ørken.
Han frelste dem fra modstanderne
og befriede dem fra fjenderne.
Vandet lukkede sig over deres modstandere,
ingen af dem overlevede.
Da stolede de på hans ord
og sang hans pris.
Men de glemte hurtigt hans gerninger
og ville ikke afvente hans råd.
De var griske og grådige i ørkenen
og udæskede Gud i ødemarken;
så gav han dem, hvad de krævede,
men sendte dem svindsot på halsen.
De blev forbitrede på Moses i lejren
og på Aron, Herrens hellige;
da åbnede jorden sig og slugte Datan,
den lukkede sig over Abirams flok,
ilden brændte deres flok,
og flammer fortærede de ugudelige.
De lavede en tyrekalv ved Horeb
og tilbad det støbte billede.
De skiftede deres ære ud
med billedet af en okse, der æder græs.
De glemte Gud, deres frelser,
som gjorde store gerninger i Egypten,
undere i Kams land,
og frygtindgydende gerninger ved Sivhavet.
Han havde besluttet at udrydde dem,
hvis ikke Moses, hans udvalgte,
havde lagt sig imellem
for at hindre hans vrede i at ødelægge.
De vragede det dejlige land
og stolede ikke på hans ord.
De murrede i deres telte
og ville ikke adlyde Herren.
Så løftede han sin hånd imod dem
for at slå dem ned i ørkenen,
for at sprede deres efterkommere blandt folkene
og strø dem ud i alle lande.
De indlod sig med Ba'al-Peor
og spiste af ofrene til de afdøde;
de vakte hans vrede med deres gerninger,
så en plage brød løs imod dem.
Da stod Pinehas frem og fældede dommen,
så plagen standsede;
det blev regnet ham til retfærdighed
i slægt efter slægt til evig tid.
De vakte hans vrede ved Meribas vand,
det var deres skyld, at ulykken ramte Moses,
for de trodsede ham,
så han talte uoverlagte ord.
De udryddede ikke folkene,
som Herren havde befalet dem.
De blandede sig med folkeslagene
og efterlignede deres gerninger.
De dyrkede deres gudebilleder,
som blev en fælde for dem.
De ofrede deres sønner
og deres døtre til dæmonerne.
De udgød uskyldigt blod,
deres sønners og døtres blod,
som de ofrede til Kana'ans gudebilleder,
så landet blev vanhelliget af blodet;
de blev urene ved deres gerninger
og bedrev hor ved deres handlinger.
Så flammede Herrens vrede op mod hans folk,
han følte afsky for sit ejendomsfolk
og gav dem i folkenes magt.
Deres fjender herskede over dem,
deres modstandere undertrykte dem,
så de bukkede under for dem.
Gang på gang reddede han dem,
men de trodsede ham med deres planer
og sank ned i deres synd.
Han så til dem i deres nød,
da han hørte deres skrig;
han huskede på sin pagt med dem,
i sin store troskab fortrød han
og lod dem finde barmhjertighed
hos dem, der førte dem i fangenskab.
Frels os, Herre, vor Gud,
saml os fra folkene,
så vi kan takke dit hellige navn
og være stolte over at lovprise dig.
*
Lovet være Herren, Israels Gud
fra evighed til evighed,
og hele folket skal sige: Amen!
Krydshenvisning:
Sl 78
Krydshenvisning:
Sl 78
Krydshenvisning:
Sl 78
Krydshenvisning:
Sl 78
Krydshenvisning:
Sl 78
Krydshenvisning:
Sl 78
Krydshenvisning:
Sl 78
Krydshenvisning:
Sl 78
Krydshenvisning:
Sl 78
Krydshenvisning:
Sl 78
Krydshenvisning:
Sl 78
Krydshenvisning:
Sl 78
Krydshenvisning:
Sl 78
Krydshenvisning:
Sl 78
Krydshenvisning:
Sl 78
Krydshenvisning:
Sl 78
Krydshenvisning:
Sl 78
Krydshenvisning:
Sl 78
Krydshenvisning:
Sl 78
Krydshenvisning:
Sl 78
